Fortsæt til indhold

Håndbold: Historisk grøn sejr til topholds-herrer

For første gang har Skanderborgs mænd vundet fem ligakampe i træk - og holdet ligger nu nummer tre

Sport
Arkiv

Herreligaen Skanderborg Håndbold – GOG 32-29 (17-15) Mål Skanderborg: Cornelius Kragh 8, Morten Balling 7, Mathias Bitsch 5, Mads Kalstrup 3, Nikolaj A. Nielsen 2, Kristian Bonefeld 2, Marcus Mørk 2, Morten Kirk Olesen 1, Jonas Samuelsson 1, Frederik Iversen 1.

Det hele gik op i en højere enhed, da Skanderborg besejrede GOG med 32-29 efter en hæsblæsende afslutning. De to point gør, at Skanderborg nu er placeret på 3. pladsen 11 runder. Det var samtidig første gang, at herreholdet har vundet fem ligakampe i træk.

Marcus Mørk havde problemer med ryggen, men trænerteamet havde et stort ønske om at bringe ham i spil i så få minutter som muligt, og den mission lykkedes meget fint. I hans fravær var det i dag Cornelius Kragh og Morten Balling som tog størst ansvar i forhold til målscoringen, men også Mathias Bitsch gjorde det godt med 5 scoringer.

Skanderborg kom rigtigt godt fra start og var foran 4-2 og senere 6-3 efter 7 minutter, på trods af 2 udvisninger og næsten 2 minutter i 4 mod 6. Så kom kontramaskinen fra GOG ellers i gang og 6-3 blev til 7-9 på 5 minutter.

Skanderborg fik bedre fat i defensiven i slutningen af halvlegen, fik stille og roligt hentet gæsterne og bragte sig i front 17-15 til pausen.

De sidste 30 minutter blev en højdramatisk affære, hvor der ikke blev givet noget ved dørene i nogle af enderne. Skanderborg kom klart bedst ud fra pausen og gik på 20-16.

Igen viste GOG sit giftige kontraspil frem i Orangeriet, og på trods af to udvisninger kunne GOG efter 45 minutter udligne til 22-22.

Alt var lagt op til et sandt drama og det fik dagens rekordstore publikum også. Efter 48 minutter kom gæsterne foran 23-22, men det skulle vise sig at blive den eneste føring, som fynboerne fik i 2. halvleg.

Skanderborg kom tilbage i teten, godt hjulpet af Bertram Obling med et flot indhop i de sidste 15 minutter af opgøret. Defensivt blev der kæmpet, så blodet sprøjtede, og de sidste 10 minutter blev ren fight og håndboldkrig.

Skanderborg var bedst, da tingene skulle afgøres og lavede færre fejl og havde de afgørende redninger i slutfasen, så det hele endte med en 32-29 sejr til stor begejstring for 99 procent af de tæt på 2.000 tilskuere.

Næste hjemmekamp 23 onsdag 21. november mod TTH Holstebro.

Kilde: Skanderborg Håndbold