Her vælter det ind med spillere, og trænerne kommer af sig selv

Søften er en by i udvikling med nye udstykninger og tilflytning af børnefamilier fra især Aarhus. Det kan mærkes i den lokale fodboldklub, Søften GF Fodbold, der i de seneste tre år er vokset eksplosivt med 150 børnemedlemmer.

»De kommer, fordi vi har et godt miljø med en god tone og et godt sammenhold mellem trænere og forældre,« siger klubbens børneudviklingstræner, Mark Laigaard.

Ungdomsafdelingen har næsten 400 medlemmer, som bliver trænet af 87 ungdomstrænere, der næsten alle uden undtagelse er forældretrænere.

»Tidligere skulle vi prikke til forældrene for at få dem til at blive trænere. Nu kommer de af sig selv, selvom de ikke får en rød reje for det udover anerkendelse og et juletræ til jul. Det er en fornøjelse,« siger Mark Laigaard, der for nylig på klubbens vegne modtog æren af at blive kåret som Årets Samarbejdsklub i AGF.

Succes på trods

Medlems-succesen er sket, selvom klubben er hårdt presset på kapacitet og afventer byggeriet af et nyt fodboldanlæg, der af forskellige årsager er blevet ved med at blive udskudt og stadig lader vente på sig.

»Vi har svært ved at tilbyde de eksisterende medlemmer tilfredsstillende faciliteter, så vi har ikke gjort noget aktivt for at rekruttere flere spillere. Tværtimod har vi sagt stop for nye medlemmer, der ikke er fra Søften, så vi har det lidt ambivalent med den store tilgang. Så sent som for to dage siden måtte vi stoppe en træning 40 minutter før tid, fordi banen skulle bruges til kamp,« forklarer børneudviklingstræner Mark Laigaard.

Han begyndte selv som træner for sine egne børn, men blev i foråret ansat som frivillig børneudviklingstræner og bruger nu det meste af sin tid på at hjælpe de mange ungdomstrænere.

»Som forældretræner er det ikke ualmindeligt, at du løber tør for idéer på et tidspunkt og får behov for faglig sparring. Jeg bruger megen tid på at sparre med dem, der har mest behov for hjælp.«

Klubsamarbejde

Søften GF har ifølge børneudviklingstræneren rigtig godt fat i de alleryngste, og han synes også, at klubben er god til at holde fast i spillerne, der har det med at falde fra, når de bliver ældre. Det skyldes til dels et klubsamarbejde primært med Grundfør IF, hvor de to klubber er gået sammen om at lave nogle fælles hold både på drenge- og pigesiden. Begge klubber var udfordret af, at de havde svært ved at stille hold, når man gik fra 5-mands hold til 8-mands hold, hvilket betød, at nogle stoppede.

»Vi valgte at lave fælles klubtræninger, allerede inden de gik over til 8-mands hold. Det har gjort, at nogle, der ellers ville være stoppet, er blevet ved. Den større bredde har også betydet, at nogle, der var stoppet, er kommet tilbage. Hvis vi har 15 spillere, kan det være svært at matche alle på niveau, men hvis vi har 30, kan vi nemmere dele spillerne op og holde dem fast på det niveau, de ønsker at spille. Vi mister ikke ret mange medlemmer og er i dialog om yderligere holdsammenslutninger.«