Da AGF tabte tusindvis af kroner og en finalekamp til Nordkorea

AGF mod Nordkorea.

Det lyder ikke som en fodboldkamp, der rent faktisk har fundet sted.

Men mere som en sammenblanding, der ikke hænger sammen. Som vand og olie, ild og vand eller at morderen fra ”Motorsavsmassakren” pludselig skulle dukke op i et afsnit af Matador.

Men det på papiret ellers så usandsynlige opgør har ikke desto mindre fundet sted – og endda hele to gange i løbet af marts 1986.

Og 12. marts i år er det lige præcis 40 år siden, at et vordende aarhusiansk mesterhold tabte finalen i træningsturneringen Kings Cup i Thailand foran 10.000 tilskuere i Bangkok med cifrene 2-1 til det kommunistiske regimes landshold.

Kampen står i dag som en af de mest kuriøse AGF-kampe, der er spillet, men det skulle også vise sig at blive en skelsættende en af slagsen. For det viste sig også at blive daværende cheftræner Jürgen Wählings allersidste for klubben, og ind kom i stedet, det der skulle vise at være en velvalgt og ung »nødløsning«.

Lokkede med 127.000 kroner

I 80’erne kæmpede AGF konstant med i toppen af dansk fodbold, så måske det var en hjælpende årsag til, at arrangørerne af en fodboldturnering tusindevis af kilometer væk fra landets grænser også kunne få øjnene op for det aarhusianske mandskab og invitere dem med til en træningsturnering i marts 1986.

Aarhus-klubben blev i hvert fald inviteret med til at deltage i den 17. udgave af Kings Cup-turneringen i Thailand som optakt til 1986-sæsonen.

Forud for træningsturneringen var aarhusianerne blevet stillet 15.000 dollars (cirka 127.000 kroner) i udsigt af arrangørerne for at stille op i turneringen.

Om pengebeløbet var udslagsgivende for, at AGF sagde ja til at spille med i træningsturneringen, hvor en række asiatiske landshold også endte med at stille op, fortoner sig i de gamle avisudklip – men AGF takkede i hvert fald ja til det, der skulle blive et 14 dage langt træningsophold i Thailand.

Profil-mangel kostede

Ved turneringen endte AGF i finalen efter at have vundet sin indledende gruppe foran Nordkorea, Sydkoreas U23-landshold og Thailands B-landshold.

Derefter fulgte to semifinaler mod værtsnationens A-landshold, som AGF sammenlagt slog med 2-1. En af kampene blev set af 30.000 tilskuere og transmitteret direkte i thailandsk fjernsyn.

»Vi er fantastisk populære hernede,« udtalte AGF’s cheftræner Jürgen Wähling til Jyllands-Posten efter den samlede sejr i semifinalerne.

»Og det har været meget sjovt for spillerne at optræde for så mange tilskuere, det er meget mere motiverende end for få tusinde tilskuere derhjemme,« lød det fra træneren.

Målscorerne i de to kampe blev Jan Bartram og Flemming Povlsen.

Sidstnævnte var dog en af tre store profiler, som aarhusianerne nok godt kunne have brugt to dage senere til finalen i Bangkok.

Men den dengang kun 19-årige Flemming Povlsen skulle sammen med Bjørn Kristensen tage flyveren hjem og spille kvartfinale ved U21-EM mod England i Idrætsparken – en kamp Danmark i øvrigt tabte 0-1 – og læg så dertil, at Lars Lundkvist også var rejst hjem før tid, og så manglede AGF’erne pludselig tre af holdets helt store profiler.

Og det blev udslagsgivende.

Sådan lød konklusionen i hvert fald i både Jyllands-Posten og Århus Stiftstidende dagen efter. Man skulle ellers tro, at AGF’erne alligevel burde kunne klare sig.

For otte dage forinden havde aarhusianerne banket nordkoreanerne med 4-2 i gruppespillet, bl.a. på to mål af netop Flemming Povlsen.

Men i finalen gik det helt anderledes for sig imod det nordkoreanske Pyongyang-holds regerende universitetsverdensmestre.

Nordkoreas Kim Yong-Nam scorede nemlig hurtigt til 1-0 på det, AGF’s målmand Jørgen Hinge overfor Århus Stiftstidende kaldte et »tilfældigt« og »dumt« hovedstødsmål efter blot fem minutters spil og en omgang »sjusket forsvarsspil« af AGF’erne.

Et kvarter før tid slog samme nordkoreanske spiller så til igen og gjorde det til 2-0. Og så var Jan Bartrams mål på straffespark i slutsekunderne kun til pynt.

»Uden tre af de bedste, Bjørn Kristensen, Flemming Povlsen og Lars Lundkvist, der alle var rejst til Danmark før tiden, dominerede aarhusianerne gennem samtlige 90 minutter, men måtte alligevel nøjes med halvdelen af de 20.000 dollars (170.000 kr.), der var præmien for at vinde turneringen,« skrev Jyllands-Posten dagen derpå.

Dyr fejl

Aarhusianerne havde dog forregnet sig – i hvert fald økonomisk.

For selvom det umiddelbart lød som et nogenlunde givtigt foretagende at deltage i turneringen, så måtte klubbens daværende kasserer Erik Nielsen alligevel skønne over for Jyllands-Postens senere sportsredaktør Frits Christensen, at turen nok kom til at koste aarhusianerne 40.000 kr.

For AGF havde nemlig »glemt« at kurssikre de 15.000 dollars, de var stillet i udsigt inden turneringen startede, og »det kom til at koste en hel del,« som Jyllands-Posten skrev det i kølvandet på træningsturneringen.

Og her gjorde det heller ikke turen til Sydøstasien billigere, at AGF’erne sportsligt klarede sig så godt i turneringen, at man undervejs også måtte forlænge sit ophold i Thailand.

Udover de 15.000 dollars, der ikke blev kurssikret – så glippede aarhusianerne som nævnt også yderligere 10.000 dollars (85.000 kr.) i præmiepenge – da man tabte finalekampen til Nordkorea, som altså rejste hjem med det dobbelte.

Nordkorea blev endestationen

Den økonomiske begmand til trods, så blev træningsopholdet dog generelt betegnet som en sportslig succes i de lokale medier.

Derfor var det også en større bombe, at finalekampen mod Nordkorea efterfølgende skulle vise sig at blive AGF-træner Jürgen Wählings sidste i spidsen for klubben.

For lige efter hjemrejsen – og kun to uger inden sæsonstarten – opstod der pludselig uro i truppen, og der blev indkaldt til krisemøde mellem spillere og bestyrelse.

Ifølge Jyllands-Posten havde spillerne gennem længere tid været utilfredse med træningen, som spillerne ønskede både skulle være hårdere og mere målrettet. Derudover var der »forskellige punkter« på dagsordenen, som spillerne gerne ville diskutere med klubbens bestyrelse.

Uroen kostede kort efter den tyske fodboldtræner jobbet i Aarhus, og ind som en nødløsning kom den tidligere AGF-stopper Jens Harmsen, der i en alder af blot 34 år blev hovedkulds kastet ind i jobbet som cheftræner.

»Jeg sprang til, da jeg fik en henvendelse fra klubbens fodboldformand, fordi bestyrelsen havde mistet tilliden til, at den daværende tyske træner, Jürgen Wähling, kunne fortsætte med at have ansvaret for holdet. Det var klart en nødløsning at skifte med så kort varsel,« har han selv sagt til AGF Legenderne om den specielle situation.

Nødløsningen viste sig dog at være en af de gode nødløsninger. For lidt mere end et halvt år senere – i oktober – kunne AGF fejre klubbens – indtil videre – foreløbigt seneste danmarksmesterskab.