Fortsæt til indhold

Landsbyklubben er klar til at gøre, hvad store AaB ikke kunne

AaB’s heltidsprofessionelle mandskab fik ørerne i maskinen i pokalturneringen tirsdag aften mod det århusianske Jyllandsserie 2-hold Vatanspor. Lørdag spiller Vatanspor topopgør på Nørager Stadion, og hjemmeholdet tror på sejren.

Sport

Der bliver gang i sagerne og sang i gaderne lørdag eftermiddag på Nørager Stadion, når hjemmeholdet byder aarhusianske Vatanspor op til dans.

Begge klubber er efter fire spillerunder fortsat ubesejrede i Jyllandsserien 2 efter, at de fulgtes ad en række op før sommerferien.

Vatanspor leverede tirsdag aften lidt af en sensation, da holdet i pokalturneringen ganske fortjent vandt 2-1 over AaB fra 1. division efter forlænget spilletid.

Et resultat, der har affødt omtale i alle landsdækkende medier, mens AaB’s spillere og ledere får tørt på af klubbens fans i flere kommentarspor på de sociale medier.

Nørager er klar

I Nørager er de klar til at strangulere AaB’s bødler i fodboldmæssig forstand.

Det forsikrer Nøragers cheftræner Allan Haslund, der før sommerferien mødte Vatanspor to gange. Nørager vandt hjemmekampen, men tabte ude.

Nøragers spillere kigger sjældent på, hvem de skal møde. Det ligger i kulturen i landsbyen med de 300 indbyggere.

Der fløjtes op klokken 13.30.

Se video: