Flere kameraer skal redde liv på havnen: »Men der er også en risiko for, at vi ikke får en alarm«

For et år siden blev julen forvandlet til et sandt mareridt for et irsk forældrepar, som rejste til Aarhus for at lede efter deres 29-årige søn. I den første weekend i december var han forsvundet i forbindelse med en bytur i Aarhus, og først i januar blev han fundet druknet i Aarhus Havn. Dermed blev han det seneste offer i en kedelig statistik, der tæller flere personer, som på samme tragiske vis har mistet livet i det kolde vand.

Siden er sikkerheden på havnen blevet øget med hegn flere steder, og i disse dage bliver de sidste termiske kameraer sat op, så der er placeret i alt 17 i det indre havneområde. De skal medvirke til, at færre kommer uheldigt af sted, men Kasper Sønderdahl, direktør for Østjyllands Brandvæsen, vil ikke udelukkende sætte sin lid til dem og har derfor en vigtig bøn til aarhusianerne:

»Lad nu være med at gå alene langs havnen,« fortæller han og tilføjer:

»Vi prøver at spænde et sikkerhedsnet ud under aarhusianerne, men den største sikkerhed er, at man ikke går alene.«

Måger og vandstand

For selvom de termiske kameraer kan gøre en stor forskel, så er de fortsat ikke helt sikre, fortæller beredskabsdirektøren.

»Kameraerne kører på software, som stadigvæk skal tilpasses de fysiske rammer, og derfor er der også tekniske udfordringer, og det har vi både vidst og sagt hele tiden,« fortæller han.

Siden november sidste år har tre termiske kameraer været opsat i Aarhus Havn som en forsøgsordning, og her har Østjyllands Brandvæsen erfaret, at både måger og plastikposer kan udløse alarmer. Men beredskabsdirektøren påpeger også, at vind og vejr samt skiftende vandstand kan udfordre de termiske kameraers funktion:

»Det kan både være, at vi får for mange fejlalarmer, men der er også en risiko for, at vi ikke får en alarm. Det er vilkårene,« fortæller Kasper Sønderdahl.

27 udrykninger i år

Når det så er sagt, så er beredskabsdirektøren ellers ret begejstret for teknologien, som brandvæsnet er blevet inspireret af i Aalborg. Den fungerer på den måde, at brandvæsnets vagtcentral får et alarmsignal, hvis en person falder i vandet inden for de områder i Aarhus Havn, som er dækket af de termiske kameraer.

»Der er to typer kameraer på hver placering, så vagtcentralen får både et normalt og et infrarødt billede, hvis der udløses en alarm. På den måde kan det også hurtigt blive afgjort, om der er tale om en fejlalarm,« forklarer Kasper Sønderdahl.

I år har Østjyllands Brandvæsen været ude til 27 meldinger om drukneulykker i dækningsområdet, der også omfatter kommunerne i Skanderborg, Odder og på Samsø. Ingen af udrykningerne har dog været udløst af de termiske kameraer, og derfor er beredskabsdirektøren på sin vis ret taknemmelig for fejlalarmerne:

»Nul alarmer er bekymrende, for fejlalarmer er sådan set godt, da det bekræfter, at noget virker. Hvis det bare har stået stille i månedsvis, så bliver man mistænkelig.«

De 17 termiske kameraer bliver placeret 13 steder, der er udvalgt i udmundingen af Aarhus Å ved Dokk1 og flere steder i havneområdet. Langs åen er ikke blevet prioriteret, da der altid er mange mennesker, hvilket mindsker risikoen for, at ingen opdager det, hvis man falder i vandet.