Den danske vinter kan gøre bilens sikkerhedstyr ubrugeligt

Der er masser af kameraer og sensorer i nye biler, hvor sikkerhedsudstyr som automatisk nødbremse eller adaptiv fartpilot er bundet op på den del af elektronikken.

Men når vinteren viser tænder, hvor sne, is eller snavs dækker udstyret, giver det problemer.

Her er risiko for, at den fintfølende teknologi ikke fungerer, som den skal, og det kan få alvorlige konsekvenser i trafikken.

Det oplever man hos Applus Bilsyn, hvor John Gantzhorn advarer mod risikoen.

»Hver vinter modtager vi biler til syn, hvor sensorer og kameraer er dækket af sort snavs.

Sne, is, sand og småsten sætter sig overalt på bilen i de kommende måneder, og sensorer og kameraer mister noget af deres udsyn og evne til at ”læse” veje, skilte og andre trafikanter,« siger John Gantzhorn.

Alle sensorer og kameraer er ekstra udsatte for snavs om vinteren. Det kan f.eks. være de enheder, der sidder inde bag forruden, som ikke virker 100 pct., hvis vinduesviskeren ikke fungerer optimalt. Et andet eksempel er parkeringssensorer i eller rundt om kofangerne.

Kan gå flere veje

En del biler har alarmer, som advarer, hvis følerne er ude af funktion eller ikke fungerer optimalt.

Men det er ikke alle, og så vil de i bedste fald have nedsat effekt. Enkelte bilmodeller har også selvrensende sensorer og kameraer, men det er langtfra alle og typisk kun få steder på bilen.

Ukampdygtige parkeringssensorer vil som regel blive opdaget.

»Langt de fleste sensorer vil give et fejlsignal.

Det kan f.eks. være en parkeringssensor, som hyler fejlagtigt, når du bakker,« siger John Gantzhorn.

Man kan dog også risikere, at vitale sikkerhedssystemer ikke virker, uden at man får en fejlmelding.

»Det kan både gå den ene vej og den anden vej.

Systemerne kan også være overfølsomme, så bilen måske bremser, når den ikke skal. Så slår nogle måske systemerne fra, og så har man ikke den sikkerhed, hvis man f.eks. er uopmærksom,« siger han.

Jesper Hemmingsen, der er specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik, peger på, at man som fører har et ansvar for også at tjekke forholdene på vejen og ikke bero for meget på teknologien.

»Der er nogle trafikanter, der stoler for meget på deres sikkerhedssystemer. Det kan man ikke.

Vi har jo trafikanter, som kører meget tæt på landevejene, selv om der er spejlglat, men som stoler på, at deres biler siger, at der ikke er glat. Det er ligesom, da vi fik de første navigationssystemer, hvor folk blindt fulgte en gps og måske endte ude i en sø,« siger Jesper Hemmingsen.

Flere udfordringer

Han peger på, at der to problemstillinger i et vejr, som der er nu.

»En ting er, at sensorer og kameraer til hjælpesystemer kan blive fyldt med sne og is. Men der kan også være sne, som dækker vejstriber eller vejskilte. Så selv om du har vasket dine sensorer rene, så ved bilen ikke, hvad den skal navigere efter, og reagerer ikke, hvis den f.eks. er på vej over i den modsatte vognbane. Ligesom en vejskilteaflæser ikke kan vise den korrekte fart. Hvis du kører 80 km/ t. ind i en zone, hvor du må køre 60 km/ t., er det altså føreren, der har ansvaret,« siger Jesper Hemmingsen.

»Betragt det som ”førerstøttesystemer” i ordets rette forstand. Uanset om det er en automatisk nødbremse eller vejbaneassistent, er det systemer, som hjælper, og noget, man skal bruge i nødstilfælde, men som man ikke skal køre på.

Hvis man har ”selvkørende” systemer som adaptiv fartpilot og vognbaneassistent, så skal man være klar til at reagere, hvis vejstriben f.eks. forsvinder,« siger han.

»Det er dejligt, at vi har de her systemer. Men det er også problematisk, hvis man ikke ved, hvad ens bil kan. Man kan blive forblændet af teknologien, og det er en god idé at snakke med sin bilforhandler om, hvad systemerne egentlig kan,« siger Jesper Hemmingsen.