Truer med at opsøge ansatte hjemme

Det er hård kost at være ansat på retspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Det skriver TV2 Østjylland.

Udover trusler og vold i arbejdstiden er mange ansatte også bange for deres ve og vel, når de holder fri. Medarbejderne beskriver i et høringssvar til Arbejdstilsynet, hvordan de frygter at blive opsøgt af tidligere patienter, og at de kigger sig over skulderen i deres fritid.

Frygten er så stor, at de ansatte end ikke tør politianmelde deres oplevelser på arbejdspladsen, af frygt for hvad det har af konsekvenser senere hen.

»Det er rigtig synd for de medarbejdere, der føler sig utrygge, men som det er nu, kan vi ikke gøre noget, der forhindrer, at deres navn står i journalen, hvis patienter søger aktindsigt,« siger Mette Daae Krøyer, der er chefsygeplejerske på afdelingen.

Mette Daae Krøyer forklarer, at man i Danske Regioner er i gang med et arbejde, der skal muliggøre en form for sløring af medarbejderes navne i patientjournaler.

Patienterne hører ikke til

TV2 Østjylland har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets påbud og det dertilhørende svar fra medarbejdere og ledelse på afdelingen. Dele af påbuddet er dog sløret af hensyn til efterforskning og private forhold.

I papirerne fremgår det dog, at afdelingen hen over årene har set en stigning i antallet af patienter, som ledelse og medarbejdere vurderer, ikke hører til i psykiatrien. Det er samtidig en gruppe, som skaber massive problemer.

»Det er ikke os, der beslutter, hvem der skal ind på vores afsnit – det gør retten. Nogle gange kommer der patienter herud, som vi hurtigt finder ud af, ikke hører til hos os, hvorefter de returnerer til arresten igen,« siger Mette Daae Krøyer.

De er nemlig med til at skabe en ”fængselsstemning, hvor ”stærke patienter” bliver negativt dominerende,” står det beskrevet. Her nævnes blandt andet en konkret episode, hvor patienterne på et udenlandsk sprog talte om at overfalde to konkrete ansatte og tage deres nøglekort.

Samtidig skaber gruppen en øget aktivitet i området rundt om retspsykiatrien, hvor biler cirkulerer rundt og forsøger at kommunikere med patienterne.

Er det en anden måde at beskrive bander?

»Vi har én gang haft et bandemedlem indlagt, og det er rigtigt, at der var nogen, som cirkulerede rundt om afdelingen. Der kontaktede vi politiet, som patruljerede hele natten,« siger Mette Daae Krøyer.

Vil have nyt navn

Flere medarbejdere har også oplevet at blive opsøgt på sociale medier, og truslerne er så reelle, at en ansat sågar overvejer at købe et nyt efternavn, som udelukkende vil blive brugt i arbejdssammenhæng for at mindske risikoen for at blive opsøgt privat.

Den frygt og bekymring er ikke uden grund, når man læser beskrivelserne af patienterne.

Her står det, at truslerne ikke er ”knyttet op på en vrangforestilling som går over igen, de har de kognitive evner til at huske de ansatte og føre truslerne ud i livet” – og senere står det, at ”denne særlige patientgruppe netop har en historik med at hævne sig.”

»Vi prøver at få så mange oplysninger om nye patienter, så vi ved, hvad vi har med at gøre. Vi har stort fokus på sikkerhed i afdelingen og understøtter at personalet føler sig sikre og trygge i arbejdstiden, men det er svært at kontrollere uden for arbejdstid,« siger Mette Daae Krøyer.

Skal rette op på forholdene

Udover de fysiske konsekvenser volden kan have, står det, at de ansatte har øget risiko for at udvikle sygdomme som angst, depression og i nogle tilfælde PTSD.

Derfor har Arbejdstilsynet påbudt afdelingen af forebygge volden og truslerne senest den 1. maj 2023.

»Vi er glade for, at vi har fået den tidsfrist, for der findes ikke noget quick-fix,« siger Mette Daae Krøyer.