Fortsæt til indhold

Mand sigtet for voldtægt af 20 år ældre kvinde

Voldtægten fandt angiveligt sted onsdag i denne uge.

Aarhus

Østjyllands Politi fremstiller fredag en 33-årig mand i grundlovsforhør, sigtet for at have begået voldtægt mod en 54-årig kvinde.

Voldtægten skal have fundet sted på en adresse i Aarhus onsdag eftermiddag, oplyser pressemedarbejder hos Østjyllands Politi, Emil Enemark Sørensen, til Din Avis Aarhus.

Begge parter i sagen har bopæl i Aarhus, oplyser pressemedarbejderen.

Han ønsker ikke at kommentere, om den 33-årige mand og den 54-årige kvinde kender hinanden.

Pressemedarbejderen hos Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer til sagen.

Den 33-årige mand fremstilles fredag formiddag i Retten i Aarhus.