Kritik af Boligkontor Århus: Lejere står til markant huslejestigning

»Kære beboer i afdeling 2. Din månedlige husleje stiger 417 kroner hvert år - fra 2022 til og med 2026.«

Sådan lyder teksten fra et nyhedsbrev til beboerne i Boligkontoret Århus’ afdeling 2, og det blev modtaget af afdelingens 36 lejere tilbage i september 2021.

Afsenderen er Boligkontoret Århus’ organisationsbestyrelse.

Årsagen til huslejestigningen, der siden er steget fra 418 til 425 kroner, er, at flere af afdelingens lejemål på henholdsvis Haugesundsvej, Kristiansundsvej og i Stockholmsgade er i så dårlig stand, at de er til fare for både beboere og forbipasserende.

Det er dét, de 36 lejere i de 18 dobbelthuse, som blev opført i 1944 på Christiansbjerg fik at vide via en skrivelse fra Boligkontoret Århus i juni 2021.

Men flere beboere, som Din Avis Aarhus har talt med, er uforstående over for, at de selv skal være med til at finansiere den omfattende istandsættelse, som alt i alt er budgetteret til at skulle koste op mod 25.975.000 kroner. Man har selv givet 2,4 millioner kroner i ekstraordinært tilskud fra organisationens side.

Derudover forstår de ikke, hvordan et forslag, der to gange - 9. september 2020 og 31. maj 2021 - er blevet nedstemt af beboerne, alligevel bliver gennemført.

Det skete 17. juni 2021, hvor forslaget blev fremlagt af repræsentantskabet og efterfølgende blev vedtaget.

Det viser dokumenter, som Din Avis Aarhus har fået indsigt i.

»Vi føler, at beboerdemokratiet er sat ud af spil. Det fungerer simpelthen ikke, og beslutningen om renoveringen er blevet trukket ned over hovederne på os. Vi frygter, hvad det næste bliver. Det har ikke altid været sådan. Det er sket, efter de tre boligforeninger er blevet lagt sammen. Da vi hed Højbo, var det bedre. Dér kunne man snakke om tingene. Nu vil de bestemme alt. Dem, der stemte det her igennem fra repræsentantskabet har aldrig været her og kender ikke området. De ved jo reelt ikke, hvad de har stemt om,« siger Thorkil Knudsen, der er formand for afdeling 2.

Han er en af flere utilfredse beboere, som Din Avis har talt med.

Thorkil Knudsen har boet på Haugesundsvej siden 1984 og fortæller, at der før beslutningen om istandsættelsen, sjældent var beboere, som fraflyttede afdelingen, men i løbet af det seneste år har der været flere end tidligere.

»I alle de år, jeg har boet her, er der kun fraflyttet meget få lejere, og det var været fordi, de døde af alderdom,« forklarer Thorkil Knudsen.

Håndværkere arbejder i øjeblikket på hans hus og et par andre på vejen, og det gør, at der i op til to år vil være byggekaos i området. Måske endda længere tid, for en af de andre beboeres hus, hvor arbejdet skulle være udført på 12 uger, er blevet 11 uger forsinket.

»Når der arbejdes på ens hus, skal man stille sin carport til rådighed på hverdagsmorgener klokken 7, for at håndværkerne kan komme til. Jeg bebrejder overhovedet ikke dem, de passer bare deres arbejde og er flinke,« siger afdelingsformanden, der understreger, at beboerne ikke er imod renoveringen som sådan, men mere imod klimamure på husenes sydvendte gavle, som skal opbygges.

Nødt til at flytte

Karina Kaysø har boet i området og været medlem af den aarhusianske boligforening siden 2006. Hun er også stærkt utilfreds med huslejestigningen.

»Jeg er mega ked af, at det her bliver trukket ned over hovedet på os, fordi jeg simpelthen bliver nødt til at flytte. Det gør jeg lige så snart, jeg kan få en ny bolig, for med denne her huslejestigning har jeg ikke råd til at blive boende. Jeg er træt af at skulle flytte, for jeg kender området og folk her og er tryg her,« siger hun.

Karina Kaysø mener, en huslejestigning på 425 kroner om måneden er mange penge for en førtidspensionist som hende, og istandsættelsen er helt unødvendig i Karina Kaysøs tilfælde, da hun har fået lavet hele murværket på sit hus’ bagvæg for otte år siden, og det holder stadig.

»Min væg er konstant lys og pæn, mens de andre huses mure virker mørke og våde. Jeg kæmpede fire år med fugtproblemer inde i mit hus og fik det heldigvis lavet, fordi min søn blev syg af det. Alle fuger blev skrabet ud indvendig og udvendig, og der blev lavet nye. Det kunne man bare nøjes med at gøre i de huse. Det har en kæmpe effekt på boligen,« fastslår hun og tilføjer:

»Det virker helt omsonst, at mit hus nu skal renoveres igen, når det ikke er nødvendigt.«

Karina Kaysø har ikke meget til overs for Boligkontoret Århus og mener, det giver utryghed, når man ikke oplever en dialog.

»Jeg har været med til de to møder, hvor vi blev nedstemt, og dér gik jeg hjem med en følelse af, at der blev brugt mafia-metoder, hvor man som lejer bare skal rette ind. Beboerdemokratiet eksisterer på ingen måde mere, og jeg synes, det er skræmmende, at man bare går ind og bliver ved med at overrule,« siger hun.

En fair husleje

Linn Haubro Bachmann er konstitueret direktør i Boligkontoret Århus.

Hun understreger, at hun som konstitueret direktør ikke har været inde i alle dele af sagen.

Hvad er baggrunden for huslejestigningen i afdeling 2?

»Det er noget, der har været arbejdet på siden 2002, hvor vi har undersøgt de skader, som har været på murværk og vinduer. Skaderne er blevet værre med tiden, og vi har haft nogle eksterne rådgivere til at kigge på det. De har konstateret, at der har været bygningsskader – både i facader og på tag. Selv om vi er en almen beboerorganisation, og der er beboerdemokrati, så er det i sidste ende vores ansvar, at bygningerne er i en forsvarlig stand,« siger Linn Haubro Bachmann.

Hun oplyser, at renoveringen af de 36 lejemål er budgetteret til cirka 26 millioner kroner og skal hovedsageligt finansieres gennem et betragteligt tilskud fra Boligkontoret Århus samt et kreditforeningslån, og det er det lån, der genererer en huslejestigning.

Huslejen er steget med 425 kroner fra i år og kommer til at løbe til 2027, så beboerne samlet set får en stigning på cirka 2.127 kroner i 2027. Dermed ender huslejen på cirka 8.198 kroner om måneden plus de ordinære budgetreguleringer. Grunden til, at der er lavet trappe er for ikke at ramme lejerne så hårdt, for normalt vil man sige, at man skulle stige 2.127 kroner i månedlig husleje fra den dag, lånet hjemtages, forklarer Linn Haubro Bachmann.

»Vi vurderer, at det faktisk er en fair husleje for boliger, der ligner dem her. Det rammer selvfølgelig hårdt, når man kommer så langt over det niveau i forhold til det, man ligger på nu. Det er vi godt med på. Men den nuværende husleje ligger 18 procent under gennemsnittet for tilsvarende afdelinger. Så i virkeligheden ligger huslejen for lavt nu,« siger hun og fortsætter:

»Optimalt set skulle huslejen været hævet tidligere, så man kunne have sparet nogle penge op. Det er et fælles ansvar, hvor vi som boligforening sammen med afdelingen skulle have været bedre til at fremtidssikre. Men det kræver altid, at beboerne stemmer ja. Så de har selv været med til at bestemme, at de ikke ville have flere henlæggelser. Det har der ikke været nok fokus på generelt i boligforeningsbranchen,« pointerer hun.

»Jeg kan godt forstå lejernes frustrationer set fra deres side, men vi har haft eksterne professionelle rådgivere til at vurdere husenes stand, og det er dem, der har været med til at udarbejde materialet til repræsentantskabsmødet, og det er dem, vi læner os op ad.«

Linn Haubro Bachmann oplyser, at der er flyttet otte lejere, siden beslutningen om renoveringen blev vedtaget.

Hvad skyldes forsinkelserne på istandsættelsen på nogle af husene?

»Det skyldes frostvejr og materialemangel på nogle overliggere til vinduer, hvor leveringstiden har været længere end forventet. Men jeg har talt med vores projektleder, og her er forventningen, at der holdes fast i 12 uger i tidsplanen fremadrettet.«

Hun opfordrer utilfredse lejere til at møde op til formøder til byggemøder, der er hver 14. dag i området og som varer en halv time.

»Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med beboerne,« fastslår Linn Haubro Bachmann.