Råbte op om alvorlige fejl på plejehjem for over et år siden: »Hvorfor skal de dårlige forhold i medierne, før der sker noget?«

De mange alvorlige fejl, som tilsynet i efteråret fandt på plejehjemmet Skelager, havde stedets tre sygeplejersker forgæves forsøgt at råbe ledelsen op om siden januar sidste år.

Det fortæller to af sygeplejerskerne nu til Din Avis Aarhus. Den ene har valgt at være anonym, da hun i dag har job på et andet plejehjem i Aarhus, men hendes navn er redaktionen bekendt. Den anden er i øjeblikket på barselsorlov, men stadig meget påvirket af et forløb, hvor hun har oplevet en ledelse gøre alt for lidt for at rette op tingenes tilstand:

»Vi kunne jo godt se, at det begyndte at gå galt. Der var mange medicinfejl og mange UTH’er (utilsigtede hændelser, red.), sårpleje, der ikke blev fulgt op på, og mangelfuld journalføring. Vi kom med bud på, hvordan vi kunne løse opgaverne bedre, men blev blot afvist. Hvorfor skal sådan noget frem i medierne, før der sker noget? Det er jo mennesker, vi arbejder med,« siger Ina Landsfeldt-Erichsen siddende ved sit spisebord i hjemmet i Ryomgård.

Den anden sygeplejerske er med til interviewet via højtaleren på telefonen. Hun sagde i juni sidste år sit job op på Skelager, som en direkte konsekvens af »ekstrem dårlig ledelse«:

»Vi var så presset på personalemangel, at vi oplevede, at ledelsen skar alle over én kam. Vi som sygeplejersker skulle også varetage helt basale plejeopgaver, som social- og sundhedspersonalet kunne varetage. Det betød, at vi i stigende grad ikke kunne nå vores sygeplejefaglige opgaver, som eksempelvis medicinhåndtering, sårpleje eller behandling af personer med mere komplekse diagnoser,« forklarer hun og tilføjer:

»Til sidst var det brandslukning hver morgen, når man mødte ind. Vi kunne ikke gribe ind i tide med forebyggende behandling, så det endte jo i fald-ulykker, UTH’er, urinvejsinfektioner og medicinfejl. Dokumentationen blev hurtig og sjusket, fordi man prioriterede at være ude i felten.«

»Vi drukner«

I januar 2022 skrev de tre sygeplejersker en mail til plejehjemmets ledelse og gjorde opmærksom på de problemer, de oplevede. Et af punkterne, som de ville have på dagsordenen, var: ’Fremadrettet plan for fastholdelse af personalet’.

»Vi drukner i opgaver (..) Vi udfører mange opgaver, en assistent kunne klare, hvilket går ud over de sygeplejefaglige opgaver herunder borgersikkerheden.” lød det bl.a. i mailen, som Din Avis Aarhus har set, afsendt 7. januar 2022.

Ifølge de to sygeplejersker blev de efterfølgende indkaldt til et møde med ledelsen, men det kom der intet ud af:

»Deres budskab var, at de ’ville gøre noget’. Men i praksis var intet forandret. Vi oplevede jo til møder, at opgaver blev fordelt fuldstændig uden skelen til kompetencer,« siger Ina Landsfeldt-Erichsen.

Sygeplejerskerne tog derfor sagen i egen hånd og udarbejdede et vagtskema, som, de mente, ville løse mange af problemerne:

»Til et nyt møde i maj havde vi en vagtplan med, som udførligt fordelte opgaverne på en måde, så vi kunne opretholde en nogenlunde kvalitet med udgangspunkt i de ressourcer, der var til stede. Og kort sagt forbedre borgersikkerheden, sikre et bedre arbejdsmiljø og skabe mindre uro,« forklarer Ina Landsfeldt-Erichsen.

Ideen var kort fortalt at tage sygeplejerskerne ud af alle faste aften- og weekendvagter. Så man først og fremmest sørgede for, at der altid var en sygeplejerske til stede i alle dagtimer, og at man dækkede ind for hinanden, når der skulle afholdes ferie. Ved behov i ydertimerne vil en sygeplejerske kunne tilkaldes, fordi der altid vil være en på vagt for hele Distrikt Nord, der består af syv plejehjem.

»Det skal ikke lyde, som om vi slet ikke ville arbejde i weekender. Men vi ville med denne vagtplan undgå situationer, hvor man for eksempel en mandag morgen stod helt uden sygeplejersker, fordi de havde haft vagter i weekenden. Hvilket vi oplevede. Det var ekstremt dårlig planlægning,« siger Ina Landsfeldt-Erichsen.

»Vi ved dybest set ikke, hvad de gjorde med den vagtplan, vi præsenterede for dem. Det var i hvert fald ikke sådan, at de tog imod den med kyshånd. Det var mere sådan: ’Det kigger vi på’. Og så blev den lagt væk,« fortæller sygeplejersken over telefonen.

Siger op

Da forholdene ikke ændrede sig, valgte sygeplejersken, som i denne artikel medvirker anonymt, at sige op:

»Vi fik jo nærmest fortalt på det møde i maj, at der ikke var behov for sygeplejersker. Men efter påbuddet kom, så bekræfter det jo netop, at det var der i høj grad.«

Også den tredje sygeplejerske på Skelager sagde sin stilling op.

Ina Landsfeldt-Erichsen blev kort tid efter sygemeldt med graviditetsgener og er i dag på barselsorlov:

»Det forslag, vi kom med, havde virkelig betydning for, om vi kunne se os selv fortsætte med at arbejde her. Vi kunne jo også bare have sagt op, men det gjorde vi ikke. Vi valgte at komme med et bud på, hvordan man kunne løfte kvaliteten. Men ledelsen vælger ikke at lytte, man vælger ikke at forebygge, man benægter ligefrem, at der er så mange fejl i medicineringen, som vi gør opmærksom på. Så kommer påbuddet, hvor det hele går i smadder. Hvorfor stoler ledelsen ikke på os, hvorfor skal der et påbud til, før der bliver handlet?«

Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderede efter et tilsynsbesøg i september, at der var »større problemer af betydning for patientsikkerheden«. Styrelsen fandt blandt andet, at de påviste mangler blev fundet i relation til manglende sygeplejefaglige vurderinger og fejl og mangler ved medicinhåndteringen samt mangler i instruks for medicinhåndtering.

Trods flere tiltag, konkluderede styrelsen den 17. november, at man »finder det dog ikke dokumenteret, at tiltagene på nuværende tidspunkt har haft den tilstrækkelige virkning i forhold til at rette op på patientsikkerheden på behandlingsstedet.« Dermed udstedte styrelsen et påbud til Skelager.

Uenige i vejen derhen

Anker Thuesen, der er plejehjemschef for Distrikt Nord, sidder ikke med en følelse af, at man kunne have undgået påbuddet til Skelager ved i højere grad at lytte til sygeplejerskerne.

»Nej, det gør jeg ikke. Selvfølgelig bliver der lyttet til medarbejderne, og vi har en fælles interesse i at sikre borgersikkerheden og være på forkant med tingene, men her havde de et ønske til en anderledes vagtplanlægning, end det, vi mente, var det rette,« siger Anker Thuesen.

Han forklarer, at man prioriterer at have sygeplejefaglig dækning i ydertimerne også.

»Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt at have sygeplejersker mandag til fredag i dagtimerne. Vi har komplekse kerneopgaver, der kræver sygeplejefaglig vurderinger også i aftentimer og weekender,« forklarer Anker Thuesen.

Men i weekender er man dækket ind af den sygeplejerske, som er på vagt i hele distriktet?

»Ja, men det er ikke tilstrækkeligt på så stort et plejehjem som Skelager.«

Sygeplejerskerne oplevede, at der ikke blev skelnet til kompetencer, så man kunne stå helt uden sygeplejersker en mandag morgen?

»Det har jeg svært ved lige at genkalde mig. Men hvis det er det, der er oplevelsen, så er det ikke sådan, det burde være. Det skal man bestræbe sig på at undgå med den rette planlægning.«

Uanset om I synes om den vagtplan, de fremlagde, så påpegede sygeplejerskerne, at der var problemer. Var I gode nok til at reagere på dem?

»De kritikpunkter tager vi også op. Netop ved at fremsætte forventning om at sygeplejerskerne i højere grad er til stede aften og weekend, hvor vi har de komplekse borgerforløb og meget dialog med pårørende. Vi tager også fat på rekruttering og på at sikre kvalitet, men vi når ikke i mål, før styrelsen kommer på besøg.«

Hvad er det helt konkret, der sættes i værk?

»Det, der konkret sættes i værk, er, at vi fremsætter forventninger om, at sygeplejerskerne i højere grad er stede i aften og weekend. Helt konkret hver 4. weekend.«

Er du tilfreds med, at man ikke har reageret tidligere?

»Jeg er tilfreds med, at ledelsen laver plan for mere nærværende sygepleje, når borgerne har brug for det. Det er først i maj, at jeg bliver involveret, og der handler det hurtigt om at rekruttere nye sygeplejersker.«

Er der noget, I har lært af det her forløb - noget I vil gøre anderledes fremover?

»Vi har som regel et rigtigt godt samarbejde med vores sygeplejersker, men der kan være situationer, hvor der er uenighed. I denne situation har det været nødvendigt at fastholde, at sygeplejedækningen mandag til fredag i dagtimerne ikke var tilstrækkelig,« lyder det fra Anker Thuesen.

Et nyt Skelager?

Det nyeste tilsynsbesøg på plejehjemmet blev foretaget 16. februar, og her blev påbuddet ophævet, da Styrelsen for Patientsikkerhed fandt ’mindre problemer af betydning for patientsikkerheden’ og vurderede, at plejehjemmet var godt i gang med at forbedre forholdene.

Er Skelager ikke på vej i den rigtige retning i dag?

»Jeg tror, at tilsynet vil kunne finde de samme fejl i dag. I en periode, fordi sagen er oppe i medierne, har man haft ekstra personale på udefra og en APN-sygeplejerske (Advanced Practice Nurse, red.) tilknyttet. Det er blot lappeløsninger og plastre, man sætter på,« siger Ina Landsfeldt-Erichsen.

Aarhus Kommune oplyste i marts, at man midlertidigt havde flyttet tre medarbejdere til Skelager for at understøtte manglen på personale. På daværende tidspunkt manglede man to sygeplejersker og seks sosu-assistenter. Den tidligere forstander stoppede på Skelager den 28. februar i år, og 1. maj startede en ny forstander. Som Din Avis Aarhus tidligere har beskrevet, så har hver tiende medarbejder sagt op på Skelager i perioden fra november 2022 til marts i år.

Ina Landsfeldt-Erichsen frygter, at Skelager er inde i en ond cirkel, der gør det svært at fastholde personale, hvis ledelsen ikke fremover er mere lydhør over for medarbejdernes forslag:

»Vi oplevede, at ledelsen udnyttede vores samvittighed og pligtfølelse til at udføre rene og skære brandslukningsopgaver. Men hvor længe kan man blive ved med at være i det svære, hvor man ikke føler, at man løfter opgaven? Vi ved godt, at det ikke er guld og grønne skove, men en presset sektor, men lyt nu til medarbejderne, når de giver bud på, hvordan man kan gøre tingene bedre.«