»Lisbjerg mangler familieboliger«

Christopher Bering Badens frygt er blevet til virkelighed, hvor unge familier stiftes, inden de flytter videre for at etablere sig.

Han sidder i byudviklingsudvalget i Lisbjerg under Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd og har tidligere luftet sine bekymringer her i avisen.

Ifølge Christopher Bering Baden er problemet, at det næsten udelukkende er lejeboliger, som bliver bygget i Lisbjerg. Der mangler simpelthen parcelhuse til børnefamilier.

Siden han først gjorde opmærksom på problemet for to år siden, er hans søns bedste kammerat flyttet til Grenå, og det ser ud til, at der stadig ikke er parcelhusboliger på vej til området.

»Det er da træls, at ens børns gode venner flytter videre, fordi der ikke er nogle muligheder for at købe større ejerboliger,« siger han.

I fællesrådet har man netop fået nye kommende elevtal for Lisbjergskolen, og her bekræftes tendensen.

Efter sommerferien skal der starte 306 elever på skolen i forhold til de 335 elever, som nu går på skolen, der har plads til dobbelt så mange elever. Det betyder, at man fra næste skoleår ser ud til at gå ned på 17 klasser i forhold til de 18, der er i dag.

»Det kom godt nok bag på os i fællesrådet, for det er første gang, at elevtallet falder markant. Det seneste halvandet år er der færdiggjort 215 boliger i Lisbjerg. I løbet af det kommende år færdiggøres yderligere 345 boliger Jeg synes, det er for vildt og meget tankevækkende, at der ikke kommer en eneste ny skoleelev ud af det,« siger Christopher Bering Baden, som understreger, at det jo ikke er de forkerte mennesker, der flytter til byen, men bekymringen går på, at de flytter væk igen. Og det kan han godt forstå.

Skæv byudvikling

»Jeg har svært ved at tro på det langsigtede Lisbjerg-projekt, hvis man ikke meget snart skaber en troværdig plan for ejerboliger,« fastslår Christopher Bering Baden.

Han peger på, at byudviklingsudvalget i Lisbjerg under Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd er i en god dialog med Teknik og Miljø-forvaltningen, og parterne holder møde hver 6. uge.

»Politikerne har på et tidspunkt givet grønt lys til parcelhusgrunde, men forvaltningen tøver med planlægning, og det giver en stor risiko for en skæv byudvikling, som nu kan ses på elevtal på skolen.«

Senest har byudviklingsudvalget fået at vide, at der næppe vil ske noget indenfor de næste 5 år.

»Vi er trætte af det,« konstaterer han.

Lisbjergskolen blev i 2020 udvidet for 42 millioner kroner med en ny udskolingsafdeling og lokaler, der skulle understøtte læring.

»Det er da lækkert med en stor skole, men det er specielt at bo i en by, der vokser helt vildt samtidig med, at skolens elevtal skrumper, fordi der ikke kommer flere skolebørn til byen, eller at de flytter. Familier og børn på alle årgange oplever, at skolekammerater flytter væk. Er der en plan for, hvordan man tiltrækker flere elever,« spørger Christopher Bering Baden.

Hos Børn og Unge-forvaltningen kan man godt se faldende prognosetal på Lisbjergskolen, men de faktiske tal er ikke så grelle, som fællesrådet taler om. Her peges der på, at elevtallet for det kommende skoleårs endnu ikke er på plads, men det endelige tal ender over de 306 elever, som det ser ud nu.

»Vi forventer, at der fortsat er stigende elevtal i Lisbjerg i takt med byudviklingen og opførelsen af flere boliger i skoledistriktet. Vi forventer også fortsat, at Lisbjerg udvides, og at der kommer mange nye boliger og derved også en øget vækst i befolkningen i skoledistriktet og dermed øget elevtal på skolen,« siger Anne Marie Due Schmidt, som er bygningschef i Børn og Unge-magistraten.

Bygningschefen mener, at udvidelsen af Lisbjergskolen til dels handler om rettidig omhu. I 2027 forventer man, at der går 526 elever på skolen i den voksende forstad.

»Prognoserne, som har dannet grundlagt for udbygningen af Lisbjergskolen, havde tidligere forventet en hurtigere udbygning i Lisbjerg, end vi reelt har oplevet. Men vi kan med de igangværende prognoser fortsat se vækst i området, som vi skal have plads til på skolen,« forklarer bygningschefen.

Skolen vil kunne rumme det dobbelt antal elever i forhold til i dag, men det er ikke sådan, at skolen står halv tom

»Den ledige kapacitet, der er på skolen, anvendes til andre funktioner som eksempelvis fem modtagerklasser udover de 18 almene klasser, som der allerede er oprettet på Lisbjergskolen,« forklarer bygningschefen.

Skolen har kapacitet svarende til 30 undervisningslokaler, og elevprognoserne udarbejdes hvert år på baggrund af befolkningsprognosen og de seneste tre års faktiske udvikling i både elevgrundlaget for de 6-15-årige, der er bosat i skoledistriktet .

Opmærksom på udfordring

Fællesråd har sammen med fritidsforeninger og forældrebestyrelser i Lisbjerg sendt et brev til Teknik og Miljø-rådmand, Nicolaj Bang (KF) med deres bekymringer angående den potentielt skæve byudvikling i Lisbjerg.

»Vi er helt med på, at det er svært og kompliceret at arbejde med byudvikling. Vores anke er bare, at det haster, hvis det ikke skal gå helt galt,« siger Christopher Bering Baden.

Nicolaj Bang kan godt forstå fællesrådets frustrationer:

»Helt overordnet set er vi meget opmærksomme på udfordringerne, og vi gør, hvad vi kan. Jeg er helt enig i, at det er noget rod. I en årrække har man tilladt, at der sker knopskydninger rundt omkring, og det har nogen gange den effekt, at man står med et problem, hvor man mangler et eller andet. Og så er der ikke rigtig plads til det, man mangler,« siger rådmanden, der er ved at ændre tilgangen og måden, man udvikler oplandsbyer og forstæder på.

»Lisbjerg er en del af vores strategiske byudvikling, og det er klart, at når vi skal blive lidt mere styrende i, hvor vi gerne vil have byudvikling. For når man udvælger nogle områder og byudvikler, så skal man sikre, at infrastrukturen, de sociale tilbud og kulturelle tilbud ligesom følger med.

Rådmanden kan endnu ikke komme med en tidsplan for, hvornår der kan være en temaplan på vej for Lisbjerg-området med hensyn til parcelhus-udstykninger.

»Det, jeg hører fra min fagfolk, er, at den er relativt tæt på. Det er nødvendigt at få udarbejdet en temaplan for området, hvor vi skal have fundet nogle løsninger på, hvordan vi kan skabe nogle flere ejerboliger,« fastslår rådmanden.