Fortsæt til indhold

Vinbonde er tosset med tørke - men efterladt med en bitter smag

De seneste to måneder går over i historiebøgerne som nogle af de tørreste. Mange kæmper stadig med konsekvenserne, men hos Simon Hedegaard gør varmen kun produktet bedre.

Aarhus

Solen bager ned over Simon Hedegaard, der stolt går opad den sydvendte skråning. Her viser han sine vinstokke frem og fortæller om, hvordan mange europæiske vine er podet med et amerikansk rodsystem.

Planterne er sat på rødder fra vine, der stammer fra Den Nye Verden, for at kunne overleve angreb fra skadedyr, som kolonister bragte tilbage til Europa i 1800-tallet.

Nord for Skødstrup ligger Hedegårdens Vinavl, hvor den 65-årige deltidssygeplejerske tager sig af sine vinstokke.

»Det er den perfekte alder at være vinavler i. Det med at være en gammel mand, som kan kigge ud i horisonten og se på det vældige liv, der er i naturen, det er fantastisk,« siger Simon Hedegaard og slår parasollen op over sit bord-bænkesæt.

Fra bænken kan han skue ud over sine vinmarker og naboernes braklagte marker, der huser rådyr, ræve og fasaner samt en rød glente, som er kommet til området inden for de seneste år.

Langtfra alle vinbønder har privilegiet blot at overvære naturen, mens de arbejder i vinmarken.

I dag kæmper vinavlere overalt i de traditionelle vinlande mod en ny trussel - temperaturstigninger. De seneste somre har været så varme, at druerne er modnet for hurtigt flere steder i Europa. Det betyder, at vinen mister noget af sin karakter og balance.

Vinbonden laver primært portvin, for at skabe noget anderledes end mange andre vinbønder i Danmark. Foto: Nicklas Linnemann Nielsen

Ligesom tidligere

Men i Danmark betyder de varmere somre, at vinproduktionen bliver mere stabil og af højere karakter.

Simon Hedegaard hælder et glas hvid portvin fra 2021 op. Den har et lettere udtryk end traditionel portvin og skubber til grænserne for den traditionelle dessertvin. Jordsammensætningen og klimaet giver vinen et syrligt udtryk, der gør den læskende fremfor det klassiske tunge glas.

»Vi begynder at se international interesse for danske vine. Klimaet er ikke lige så ekstremt som i vinregionerne i Frankrig og Spanien,« forklarer vinavleren.

2023 er ved at udvikle sig til et specielt år for vinavlere i Danmark. Maj måned meldte sig som en af de tørreste og varmeste, siden DMI begyndte at måle vejrforholdene.

I begyndelsen af juni rundede tørkeindekset 10 - det absolutte maksimum. 11 dage i træk buldrede solen nådesløst nedover junijorden og tørrede den helt ud. Indtil nedbøren startede i slutningen af juni manglede undergrunden over 100 millimeter regn.

Deltids sygeplejersken dyrker to forskellige druer på farmen, bolero og rondo, der begge gør sig godt i det danske klima. Foto: Nicklas Linnemann Nielsen

Mange bønder, haveejere og vandværker er under pres. Afgrøderne hænger med hovedet, græsset er støvet og brunt og vandpumperne arbejder i døgndrift.

Men solens intensitet er perfekt for Simon Hedegaard og kollegaerne. Druerne modnes cirka 14 dage hurtigere, hvilket betyder at blomsterne allerede er blevet til smådruer. Normalt er det kun stokkene fra vinavlerens drivhus, der er nået til det stadie i midten af juni.

»2023 er et usædvanligt tørt år. Vi har haft et tørt forår, en tør forsommer, og alt peger på, at sommeren byder på det samme,« påpeger Simon Hedegaard og trækker tråde til tidligere år:

»Græsset har været helt afsvedet, ligesom det var i 2018. Hvilket er rigtig, rigtig godt for mig.«

Forskellen mellem udbyttet af vinflasker i et godt år og et dårligt år er stor. Hvis druerne får for meget vand, kulde eller oplever svingende vejr, kan Simon Hedegaard se frem til omkring 500 flasker vin. Med tørke og stabilt vejr femdobler vinbonden sin produktion.

Egoistisk set

Mængden af vin er ikke den eneste gode ting for vinbonden, kvaliteten af vinen stiger også. Sukkerindholdet i druerne stiger, og syren ændre profil. Vinen bliver i sidste ende mere balanceret af tørken.

»Egoistisk set er tørken helt perfekt for mig som vinbonde, men det sker jo på en forfærdelig baggrund. Perspektivet er godt, men baggrunden er skrækkelig. Hvis vi ikke har gjort noget ved den stigende temperatur om 50 år, så er vinproduktion underordnet. Så har vi større problemer at fokusere på, end hvordan vin smager,« fastslår Simon Hedegaard.

Om 50 år ser vinverdenen anderledes ud - faktisk så forandret, at de traditionelle vinlande får problemer med produktionen. Allerede nu stiger interessen for vinbrug i det sydlige England, Holland, Danmark og de andre nordiske lande. Samtidig er de tyske vinproducenter begyndt at rykke mere nord på.

Alt sammen fordi klimaet ændrer sig. De seneste somre har budt på uforudsigeligt vejr, hvor større europæiske floder udtørrer, mens andre flyder over sine bredder, naturbrande raser, og andre steder oplever man hagl midt i sommeren.

Viden om vin er noget Simon Hedegaard har opbygget ved at læse bøger og prøve sig frem. De første flasker smagte forfærdeligt, fortæller han selv. Foto: Nicklas Linnemann Nielsen

Tilbage på vinmarken har Simon Hedegaard fundet to klaser af druer frem. En fra marken og en fra drivhuset. Forskellen er lille. Kun størrelsen af druerne afslører, hvilken del af haven, de er fra.

»Nu udvikler planterne her på marken sig fuldstændig i forløb med dem i drivhuset, bare to uger forsinket,« forklarer deltidssygeplejersken.

Siden den industrielle revolution er temperaturen steget med over halvanden grad i gennemsnit. Prognoserne peger på, at det kun bliver varmere, og at målet om at holde stigningen på under to grader er blevet en feberdrøm.