Engang havde man krav på et træ fra Botanisk Have

I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab en planteskole, som blev forstadiet til det, der i dag er Botanisk Have. Haveselskabet lejede et areal på otte tønder land af Aarhus Kommune med det primære formål at dyrke og udbrede standen af ”rigtbærende” frugttræer og frugtbuske til den jyske jord. Selskabet, som senere fik navnet Det Jydske Haveselskab, drev planteskolen i en række år, hvor der skete en udvidelse af skolens fysiske areal, ligesom dens formål blev en bredere formidling af havebrug.

Planteskolen fik dog økonomiske problemer, og i 1911 blev det besluttet, at Aarhus Kommune skulle overtage arealet, som kort tid efter blev anlagt som en botanisk have.

Havebrugets virkning

Det Jydske Haveselskab var en del af en strømning; om end med nogen forsinkelse. I 1830 blev det Kongelige Danske Haveselskab oprettet i København under navnet Selskabet til Havekulturens Fremme, og i 1866 blev Det danske Hedeselskab dannet med officer Enrico Mylius Dalgas i spidsen og med ”frugtbargørelse” af de danske heder som hovedformål.

Det Kongelige Danske Haveselskab gjorde sig gode erfaringer inden for havebrug, og de haveinteresserede i Jylland ønskede noget lignende. Stifterne så ikke de københavnske resultater som noget, der nødvendigvis kunne overføres direkte til det jyske klima, og derfor skulle der etableres en jysk planteskole, som kunne skabe sine egne resultater.

Det skulle ske ved hjælp af en forsøgshave, hvor værdien af de forskellige frugtsorter kunne blive bedømt, inden de blev udbredt til resten af Jylland. Derudover skulle planteskolen bidrage til landets velstand gennem afkastet fra havedyrkningen, som kunne anvendes og sælges videre af andre småindustrier. Selskabet stod blandt andet bag oprettelsen af Lillering mosteri i 1937. Sidst, men ikke mindst skulle havedyrkningen have en positiv indflydelse på samfundet og det danske folk.

I et cirkulære udsendt ved selskabets stiftelse forklarede folk fra foreningen således, at de ønskede at fremme havedyrkningen i Jylland, fordi »Haver have en vækkende, forædlende og formildende Indflydelse paa Sindet.«

De stiftende mænd fik opbakning til projektet, og 27. juni 1873 blev selskabets konstituerende generalforsamling afholdt på Aarhus Rådhus.

To rigsdaler for et træ

Bestyrelsen blev sat sammen af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg som formand, grosserer Edwin Friedleif Rahr som regnskabsfører, hedeselskabets Dalgas samt Stephan Nyeland, der senere grundlagde Vilvorde Havebrugshøjskole. Plantør C. Hansen blev ansat som bestyrer for haven og planteskolen og fungerede som haveselskabets gartner i 34 år. Han gik hurtigt i gang med beplantningen af haven, som stod klar i efteråret 1873.

Det blev vedtaget, at alle kunne blive medlem af selskabet, hvis de havde råd til at betale mindst to rigsdaler om året eller et engangsbeløb på 50 rigsdaler. Mindstebeløbet blev sat ud fra et ønske om, at flest muligt skulle have råd til at blive en del det nye fællesskab. Selskabet havde både brug for den økonomiske støtte og medlemmer til at udbrede planteskolens træer og buske.

Tre år efter dannelsen af selskabet kunne medlemmerne en gang om året få et frugttræ eller en anden plante med hjem. Det eneste krav var, at de inden den første september meddelte bestyrelsen, hvilken plante de ønskede, og hvor den skulle sendes hen. På denne måde sikrede selskabet, at dets frugttræer og buske blev udbredt i det jyske land.

Udstilling af frugt

Med årene begyndte haveselskabet at arbejde mere bredt med at formidle viden om og vække interessen for havebrug og frugtdyrkning. Der blev udsendt småskrifter med råd og vejledning, der blev afholdt frugtudstillinger, og fra 1880’erne deltog selskabet i anlæggelsen af forsøgs- og forevisningshaver rundt omkring i Jylland. Haverne skulle udbrede interessen for havebrug, og så gav de samtidig mulighed for at afprøve frugttræernes evne til at gro og trives i andre jord- og vindforhold end i Aarhus.

I samme periode begyndte jyske landboforeninger at uddele frugttræer til “Husmænd og mindre Bemidlede”, og også her deltog haveselskabet. I løbet af de næste 15 år udsendte det over 65.000 træer og buske til jyske husmandshjem for at »fremkalde Frugttrædyrkning og Sansen derfor hos mindre Jordbrugere.»

I den forbindelse blev der på foranledning af Dalgas dannet omkring 50 lokale planteforeninger i Jylland, og samtidig blev Det Jydske Haveselskabs planteskoleareal udvidet med seks og en halv tønder land.

I 1898 kunne haveselskabet fejre 25-års jubilæum, og i det udsendte jubilæumsskrift kunne man læse, at der på dette tidspunkt var blevet uddelt omkring hundredtusinde frugttræer og halvt så mange buske. Ifølge selskabet skyldtes det netop, at interessen for havebrug var blevet udbredt – særligt fordi medlemmernes naboer og genboer »saa længe har set Medlemmer have Mod til hvert Aar at plante tre-fire eller flere Frugttræer,« og derfor blev fristet til selv at forsøge sig med havedyrkning.

Slut med planteskole

Fra 1903 blev fremtiden for selskabets aarhusianske planteskole debatteret flere gange. Interessen for planteskolen svandt ind, efterhånden som lokale planteforeninger og forsøgshaver begyndte at brede sig i Jylland. Mulighederne for at deltage i forskellige former for havebrug voksede, og i 1911 besluttede selskabet, at planteskolens tid var ovre. Området blev overtaget af kommunen, men haven levede videre – nu i form af Botanisk Have, som næste uges artikel skal handle om.

Det Jydske Haveselskab levede også videre, og siden 2007 har det været en del af organisationen De samvirkende danske Haveselskaber, som er en sammenslutning af Det Jydske Haveselskab, Det Kongelige Danske Haveselskab og Det Danske Haveselskab – Øerne.