Fortsæt til indhold

Skal gøre en forskel her: Fond uddeler to store checks til Aarhus-foreninger

Nu bliver der sendt penge afsted til Tranbjerg og Todbjerg-Mejlby.

Aarhus
am

20.900 kroner er nu på vej mod to aarhusianske foreninger.

Helt præcist drejer det sig om Tranbjerg Børnenes Venner og Todbjerg-Mejlby IF Håndbold, som nu bliver belønnet af Fonden bag Danske Andelskassers Bank.

Det oplyser Andelskassen i en pressemeddelelse.

12.900 kr. ryger afsted mod det sydlige Aarhus til initiativet ’Tranbjerg Ugen for de unge’, mens Todbjerg-Mejlby IF Håndbold har fået 8.000 kr. til projektet ’Fællesskab gennem nye aktiviteter i foreningen’.

Selve overrækkelsen fandt sted i Andelskassen i Aarhus. Her deltog centerdirektør for Andelskassen i Aarhus, Jacob Balling også.

»Det ligger dybt i vores DNA at give noget tilbage til de lokalsamfund, som vi er en del af, og som områdets lokale bank er det derfor dejligt at være med, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. Ligesom Andelskassen har de to initiativer fokus på gode relationer, og det glæder mig, at fondsmidlerne bidrager til at fremme de gode relationer for mange indbyggere i lokalområdet,« siger Jacob Balling.

Fonden bag Andelskasserne har til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der ønsker at gøre en synlig forskel i lokalsamfundet.

Og for overhovedet at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber.

»Uddeling af midler er vigtigt for fonden, fordi vi på den måde understøtter lokale ildsjæle og udviklingen i lokalsamfund. Herved bakker vi også op om de områder, hvori Andelskassens kunder lever og er aktive,« siger Henrik Dalum, der er næstformand for Fonden bag Andelskasserne i område Nord.