Aarhusianske børn og unge har udfordringer med trivslen

Ondt i maven og hovedet, mobning og fravær i skolen, selvmordstanker, forældres skilsmisse og vold.

Det er nogle af de udfordringer, nutidens børn og unge kæmper med.

Det viser flere nationale undersøgelser og Børn Vilkårs Børnetelefon, hvor børn og unge kan ringe ind døgnet rundt.

Børn og unges mentale helbred og trivsel kom for alvor i mediernes søgelys og på den politiske dagsorden i valgkampen i 2022 i kølvandet på coranapandemien, og førende forskere på området taler ligefrem om en trivselskrise i livets forår.

Budskabet fra professor Noemi Katznelson, som er forsknings- og centerleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, er, at det er ret alvorligt.

Børn og unge lever i dag en tilværelse, hvor skole, fritid, hjemmeliv, venner og et liv på sociale medier skal hænge sammen.

»Mængden af omstillinger er accelereret, og der er flere destabiliserende faktorer i deres liv end tidligere,« har professoren tidligere forklaret til fagbladet BUPL, som er pædagogernes fagforening.

Her nævner hun også, at flere fraskilte forældre giver flere børn og unge, der bor på flere adresser, og derudover kan man se, at der også oftere skiftes lærere.

I Aarhus Kommune kom det i juli frem, at udgifterne til børn og unge i mistrivsel er så voldsomme, at man nu må træde hårdt på den økonomiske bremse, skrev dr.dk.

To af seks afdelinger under social- og beskæftigelsesforvaltningen vil indføre stop for udgifter og ansættelser.

»Vi må bare se i øjnene, at der har været en markant stigning i antallet af børn og unge, som mistrives massivt i hverdagen,« har driftschef for Unge, Job og Uddannelse, Janus Hedemann, sagt til dr.dk

Social- og beskæftigelsesforvaltningen havde ellers fået en ekstra bevilling på 115 millioner kroner for at håndtere ekstra pres på det specialiserede socialområde. Alligevel er der udsigt til en budgetoverskridelse på 64 millioner kroner.

Stigende efterspørgsel

Tal, som Din Avis Aarhus har fået fra Aarhus Kommune viser, at efterspørgslen til et såkaldt trivselsteam har været stødt stigende siden opstarten i 2021.

Trivselsteamet arbejder tværgående i Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Børn og Unge-forvaltningerne og skal sikre, at elever med meget fravær får den hjælp, de har brug.

På grund af den stigende efterspørgsel blev indsatsen udvidet i forbindelse med Aarhus Kommunes budgetforliget for 2023. Dette gjorde det muligt at afkorte ventetiderne betragteligt i foråret 2023. Men allerede i juni måned skete der en ny stigning i efterspørgslen, som både kan tilskrives et øget behov, men også et øget kendskab til indsatsen.

Jens Christian Nielsen bekræfter tendensen med den stigende mistrivsel blandt landets børn og unge.

Han har gennem 25 år forsket i unge, ungdom og ungdomslivet med fokus på blandt andet unges trivsel og mistrivsel i skole og uddannelse. Han har tidligere arbejdet som lektor i ungdomsforskning ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet og er nu analysechef i Kulturens Analyseinstitut.

Ifølge Jens Christian Nielsen har forskellige undersøgelser gennem de seneste 15 år vist, at en stigende andel af de unge mistrives eller viser tegn på mistrivsel.

»Det ser ud til, at der er en del børn og unge, som bliver presset på deres idealer, og der er mange arenaer, hvor de skal kunne præstere godt og føler, at de hele tiden skal leve op til noget. Få gode karakterer, være slanke og have mange venner på sociale medier,« siger han til Din Avis Aarhus.

Definition på mistrivsel

Der kan være mange forskellige tegn på, at børn og unge mistrives. Tegnene varierer og afhænger blandt andet af alder, personlighed og problemstillingens alvor.

Tegn på mistrivsel vanskeliggøres af, at nogle unge forsøger at skjule for omverdenen, hvordan de har det, da de ikke ønsker at være til besvær, eller fordi de føler skam over ikke at have det godt.

Ofte vil der dog være forandringer hos den unge, der kan indikere, at der er noget galt. Det kan for eksempel være i form at tristhed, håbløshed og mindre selvværd. Det kan også være i form af fysiske forandringer som for eksempel hovedpine, ondt i maven og dårlig nattesøvn.

»I forhold til definitionen af mistrivsel er det netop en pointe, at en del unge kan bruge meget energi på at skjule, at de mistrives. Det er vanskeligere at skjule mistrivsel for dem, hvis de er godt integreret socialt med andre unge og har voksne omkring dem, som interesserer sig for deres ve og vel,« siger Jens Kristian Nielsen.

Derfor kan fællesskaber ifølge forskeren være en vigtig nøgle til løsningen.

»Jeg kan se på de undersøgelser, som jeg selv har været med til at lave, at de unge, der har relativt stabile og gode sociale relationer ser ud til at have færre problemer, fordi venner kan være med til at afdramatisere ting og også kan fortælle, at livet til tider er svært. Hvis man ikke har de her sociale relationer, kan man man godt få en oplevelse af, at alle andre lever det rigtige og perfekte ungdomsliv. Så sociale fællesskaber spiller en stor rolle for trivslen, men arbejdet med faglige fællesskaberne skolerne ser også ud til at have ret positive effekter,« fastslår han.

Har du erfaringer med unges mistrivsel - enten som pårørende eller som bruger af systemet - hører Din Avis Aarhus gerne fra dig på ksa@dinavis.dk