Fortsæt til indhold

Indstil din kandidat til Idun-prisen 2023

Det er nu muligt at indstille kandidater til Idun-prisen, som i år hylder Aarhus' frivillige ildsjæle, der gør en aktiv indsats for at understøtte børn og unges trivsel.

Aarhus
Din Avis Aarhus

Nederst i artiklen kan du indstille din kandidat til Idun-prisen 2023.

Idun-prisen sætter fokus på frivilligt, socialt arbejde og hylder de ildsjæle, der med deres engagement og indsatser er med til at gøre en forskel for sårbare og udsatte aarhusianere.

Årets tema er ”Børn og unges mentale trivsel”. Kandidater, som kan komme i betragtning til prisen i år, er derfor foreninger eller personer med tilknytning til foreninger, der gør en aktiv indsats for at understøtte børn og unges trivsel. Vinderen modtager 25.000 kroner.