Trods kritik solgte byråd ikoniske bygninger: Nu kan ex-rådmands firma måske sælge til det dobbelte

Har du fem millioner kroner at købe hus for, så kan du nu blive ejer af en af de ikoniske, okkerfarvede og 100 år gamle arbejderbygninger på Poul Martin Møllers Vej - i hjertet af Aarhus og med Botanisk Have som nærmeste nabo.

Udviklingsfirmaet 1927 Estate har sat de første tre af i alt 44 rækkehuse, som tidligere var 88 lejligheder, til salg.

Et rækkehus skal koste dig fem mio. kr., mens et enderækkehus står i 5,3 mio. kr.. Men der skal også være luft i økonomien til at foretage en gennemgribende overhaling af de 108 kvm., for de meget nedslidte og utidssvarende boliger sælges urenoveret.

»Et drømmekøb,« lover mægleren Danbolig, som 1927 Estate har hyret til at stå for salget, men meget tyder på, at 1927 Estate også har gjort et gedigent drømmekøb, da firmaet købte Poul Martin Møllers Vej af kommunen i 2021 for 116 mio. kr..

For en simpel servietberegning afslører, at får man solgt samtlige 44 rækkehuse til en gennemsnitspris på 5 mio. kr., så indbringer salget 220 mio. kr., og 1927 Estate får en fornem fortjeneste på 104 mio. kr..

Den ansvarlige for projektet på Poul Martin Møllers Vej er vicedirektør i 1927 Estate, Bünyamin Simsek, og hvis det navn ringer en klokke, så er det, fordi han er byrådsmedlem for Venstre og var rådmand for Teknik og Miljø frem til 1. januar 2022.

Han stod sammen med sin forvaltning bag indstillingen til salget, som blev besluttet af byrådet i 2021. Og han måtte dengang argumentere imod den massive modstand, der var mod salget af boligerne, som blev benyttet som billige lejligheder til husvilde og socialt dårligt stillede borgere. Kommunens indtægt skulle gå til at bygge nye almene boliger.

»Det er ikke mig som rådmand, der har solgt. Det er flertallet i byrådet. Den er udbudt og solgt til en pris, som juristerne, rådgiverne, Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling har vurderet er rigtig,« siger Bünyamin Simsek, der har været ansat hos 1927 Estate siden 1. april 2022.

Han anerkender ikke servietberegningen af firmaets potentielle fortjeneste, men det kommer vi tilbage til.

Dårligt købmandsskab?

Den svimlende gevinst, som 1927 Estate muligvis kan få, falder ikke desto mindre både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten for brystet.

»Det er jo præcis den forudsigelse, vi havde i Enhedslisten og Almen Modstand i sin tid. At en køber ville komme ind og kapitalisere voldsomt på boligerne,« siger Solveig Munk, der var meget involveret i sagen i 2021, selvom hun ikke dengang sad i byrådet.

Det gjorde Jakob Søgaard Clausen (DD) heller ikke, men han fulgte også sagen tæt, da han var medlem af Dansk Folkeparti, som tordnede mod salget.

»Jeg er meget overrasket over det beløb. Det virker til at være en utrolig dårlig handel, som kommunen har lavet. Priserne kan jo umuligt være steget så meget på to år. Måske nærmere tværtimod. Der her får mig til at tænke, at vi skal være bedre til at spørge ind til, om vi kan tro på de vurderinger, vi får,« siger han.

»Grundlæggende mener jeg, at vi som kommune skal være varsom med at sælge ud af arvesølvet, som de her karakteristiske bygninger er. Men når vi så gør det, så skal vi da naturligvis sørge for at få mest muligt ud af salget,« fastslår Jakob Søgaard Clausen.

Avisen har rakt ud til Teknik og Miljø for at høre, om sagen får forvaltningen til at overveje, om kommunen har bedrevet dårligt købmandsskab.

Det ønsker chef for Ejendomme, Michael Johansson, dog ikke at forholde sig til. Han konstaterer blot, at man fik mere end mindsteprisen på 110 mio. kr., som byrådet fastsatte efter rådgivning fra forvaltningen.

»Ejendommen er udbudt offentligt, og det er den højest bydende, der har fået lov at købe. Vi fik den pris, vi kunne få, og vi har ikke nogen kommentar til, hvad 1927 Estate gør efterfølgende,« siger han kortfattet.

Vil renovere facade

Og så tilbage vicedirektøren/byrådsmedlemmet og hans anke mod avisens regnestykke.

»Jeg kan af gode grunde ikke udlevere tal til dig, men jeg kan bare sige, at virkeligheden forholder sig ikke sådan,« siger Bünyamin Simsek og fremhæver flere forhold:

De enkelte boliger kan først sælges, når lejerne fraflytter, og i mellemtiden vil selskabet ifølge Simsek lide et huslejetab. Derudover skal der etableres såkaldt brandkam mellem boligerne, før de kan udbydes til salg.

Ligeledes planlægger 1927 Estate at renovere facaden. Det kommer til at ske i slutningen af 2024 med rådgivning fra Lokalt Kulturmiljøråd og Den Gamle By, så det sker med respekt for de bevaringsværdige bygningers historie og arkitektur.

Om det bliver på 1927 Estates, ejernes eller begges bekostning kan han ikke svare på.

»Den samlede økonomi er ikke regnet sammen endnu. Vi kan heller ikke gå i gang, før vi har en ejerkreds, der er klar til, at vi kan gøre det.«

»Vi tjener penge«

Vil du så medgive, at I trods alt får en voldsomt pæn fortjeneste i mangemillionersklassen - uden at I har gjort alverden?

»Jeg vil ikke kommentere på beløbet, men det er jo ikke gratis at drive og drifte bygningerne. Det er ikke omkostningsfrit at overtage utidssvarende lejligheder, som der samtidig bor mennesker med rettigheder i. Og så er der lang tid, før det samlede salg kan realiseres, men selvfølgelig er der et provenu.«

»Hvis du spørger mig som politiker, hvilket jeg ikke ønsker at svare på i denne samtale, da jeg forventer, at du ringer til mig som ansat i 1927 Estate, så er der ikke noget odiøst i det. Det er foregået som almindeligt offentligt udbud, og enhver har haft mulighed for at købe,« siger Bünyamin Simsek og pointerer, at ejendommen var offentligt udbudt to gange, hvor ingen bed på, før 1927 Estate slog til i et tredje udbud i 2021.

Endnu en servietberegning viser, at prisen på 116 mio. kr. svarer til, at hvert rækkehus blev solgt af kommunen til 2,6 mio. kr.. Desuden beløb kommunens salgsomkostninger sig til i alt 1,25 mio. kr..

Kan du forstå, hvis nogen synes, at det er dårligt købmandsskab af kommunen?

»Du kan lave dine regnestykker, som du vil, men vi bruger også penge på arkitekter, ingeniører og rådgivere. Det er ikke noget, man bare gør, og købesummen er ikke den eneste udgift. Der er eks. ikke nogen, der kommer med gratis penge. Der er låneomkostninger ved at investere, med mindre man har nok i egen tegnebog til at lægge det hele.«

»Man skal tænke på den samlede økonomi, før man begynder at regne på provenuet. Men selvfølgelig er der et provenu. Vi er dygtige, og vi tjener penge på det, vi laver. Det er der intet odiøst i. Jeg ser intet mærkeligt i, at man i et samfund som vores, hvor vi ikke har planøkonomi, laver forretninger og tjener penge. Det er det, vores samfund lever af,« fastslår Bünyamin Simsek.

Skuffede beboere

De beboere, der er tilbage på Poul Martin Møllers Vej, og som kæmpede mod kommunens salg, undrer sig over sagen.

»Jeg er helt vildt skuffet over, at det kan lade sig gøre at tjene så mange penge på nogle kommunale bygninger. Men vi kan jo ikke gøre en skid,« siger formand for beboerforeningen, Eva Kruse Larsen.

»Vores kvarter bliver jo lavet om til et velhaverkvarter. Det er vi kede af. Vi synes, det er ærgerligt at give afkald på gode, billige almennyttige boliger på den måde for at lave et velhaverkvarter.«

Eva Kruse Larsen er også skuffet over det samarbejde, der er med den nye ejer.

»De gør det sværere og sværere for os at blive. De forsøger at underkende vores beboerforening, og så hæver de huslejen temmelig groft. De hævede den i 2022, men det blev kendt ulovlig. Der kommer dog en hævelse igen til september, og den har vi også taget til huslejenævnet. For mit vedkommende handler det om 1.000 kr. om måneden, og det er da temmelig mange penge,« siger hun.

»Der bliver mere og mere tomt her. Lige nu er der 22 tomme lejligheder, og så snart nogen fraflytter, forsøger de at få flyttet den tilbageværende beboer over i noget andet mod lidt betaling, så der er et nyt hus klar til at sælge.«

Bünyamin Simsek forsikrer, at alt foregår efter bogen.

»Vi lever selvfølgelig op til lejeloven og de rettigheder, lejerne har. Der er nogen, der har boet der i 47 år, og de mennesker skal selvfølgelig have lov at bo der så længe, de vil,« lyder det fra den tidligere rådmand, som kan melde om stor interesse for de udbudte rækkehuse.

»Det er en unik placering og en historisk mulighed for at få et centralt rækkehus. Det kommer ikke til at ske igen noget sted i Aarhus C.«