Åbyhøj-dreng giver amerikanerne kæmpe baghjul: Var 60 år foran sin tid
Et hold forskere fra Aarhus Universitet og Roskilde Universitet har kortlagt, hvor og hvornår sociolingvistikken begyndte. Svaret er ikke i USA i 1960’erne, men i slutningen af 1800-tallet i Aarhus. Nærmere betegnet Åbyhøj.
Ny forskning viser, at det slet ikke var amerikanerne, der var først.
Det var tværtimod Åby-drengen Anker Jensen. Endda med hele 60 år.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Det begyndte i Åby sogn
I 1898 udgav den kun 20-årige dansker Anker Jensen (1878-1937) en banebrydende undersøgelse med titlen ”Sproglige forhold i Åby sogn, Århus amt”.
Han undersøgte den sproglige situation i Åby fra et kvantitativt, sociolingvistisk perspektiv.
Dengang var Åby et sogn med en lille landsby med cirka 400 indbyggere beliggende lige vest for Aarhus. I dag er Åby en integreret del af Aarhus, en del af bydelen Åbyhøj.
Jensens forskning var mere end et halvt århundrede forud for sin tid. Hans artikel blev udgivet på dansk, og undersøgelsen fik derfor ingen international opmærksomhed. Men det bliver der lavet om på nu.
Sociolingvistikken er den gren af sprogvidenskaben, som undersøger, hvordan sociale faktorer som klasse, køn, alder, etnicitet, uddannelse og meget mere påvirker den måde, mennesker taler, forstår og bruger sproget på.
Dens opfindelse kædes typisk sammen med professor William Labov, som er berømt for at undersøge, hvordan forskellige sociale grupper brugte sproget i 1960’erne i New York City og på øen Martha’s Vineyard.
Nu har ny forskning, publiceret i det anerkendte tidsskrift Historiographia Linguistica, kortlagt, at den kvantitative sociolingvistik ikke begyndte i USA i 1960’erne, men i Åby sogn, Aarhus – godt seks årtier før samme udvikling skete internationalt.
Manden bag hed Anker Jensen.
Anker var den første
Et hold af dialektforskere og sociolingvister fra Aarhus Universitet og Roskilde Universitet har på baggrund af omfangsrig arkivforskning dannet et overblik over, hvor revolutionerende en forskningsindsats, det rent faktisk var, Anker Jensen præsterede for 125 år siden.
»Anker Jensen var den første til at tage den sociale klasse så direkte i betragtning, når han studerede sproglige træk. Han skelner mellem flere sociale klasser og karakteriserer sprogbrugen i hver af disse klasser,« udtaler førsteforfatter på artiklen Kristoffer Friis Bøegh, som er forsker ved Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet.
Kristoffer Friis Bøegh fortsætter:
»Anker Jensen peger blandt andet også på, at ældre mennesker i Åby taler mere dialekt end yngre mennesker. Det betyder, at der var et sprogskifte i gang, hvor den sproglige udvikling gik i retning af rigsdansk og væk fra den lokale dialekt, åbymål.«
Yngre kvinder skifter hurtigere til rigsdansk
At kigge på forskellige aldersgruppers sprog på denne systematiske måde var en original ide på dette tidspunkt i sprogvidenskaben:
»Anker Jensen sætter fokus på dét, at yngre kvinder var blandt de første til at skifte til rigsdansk, mens ældre kvinder og andre fastboende holdt fast i dialekten. Nærmere bestemt drejer det sig om yngre kvinder, der har været væk fra Åby en periode, for eksempel i Aarhus,« forklarer Kristoffer Friis Bøegh.
Observationen om kvinders progressive sprogbrug blev ellers først registreret 70 år senere.
Højskolebevægelsen spiller en aktiv rolle
Det er, ifølge Kristoffer Friis Bøegh, uddannelse – især højskolebevægelsen – der har spillet en central rolle i udbredelsen af rigsdansk:
»Det minder lidt om situationen i dag, som vi kender fra nutidig sociolingvistisk forskning, hvor socialt mobile unge i højere grad orienterer sig – også sprogligt – i retning af fx København og Aarhus, hvorimod mere stedstabile unge i højere grad holder fast i et mere lokalt forankret sprog,« udtaler Bøegh.
Holdet af forskere har også udgivet en kommenteret oversættelse til engelsk af den originale artikel fra 1898, til gavn for den internationale forskningsverden.
»Formålet er, at Anker Jensen endelig kan få den anerkendelse som pioner inden for sociolingvistikken, han fortjener,« slutter Kristoffer Friis Bøegh.
Læs hele artiklen HER.