»De lugter blod og overskrifter«: Sur smiley får burger-direktør op i det røde felt
Fødevarestyrelsen har ændret praksis og vil have burgerkæden ned med nakken, mener direktør. Kontrollørerne forsøger bare at overholde loven, lyder det fra Fødevarechefen.
Burger Shack har oplevet flere sure smileys i løbet af de seneste år.
Christian Tønnesen, der er direktør for firmaet, er utilfreds med udviklingen, han føler nemlig, at de sure smileys bliver givet på et forkert grundlag.
»Lige nu i Aarhus oplever vi godt nok en mærkelig form for kontrol. Der bliver slået ned på nogle vanvittige små ting,« siger han.
I den seneste rapport slår Fødevarestyrelsen fast, at den ene håndvask, der skal bruges til at vaske hænder i er stoppet og der mangler sæbe ved butikkens anden håndvask, derfor får Burger Shack på Frederiksgade en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner.
Direktøren er bare ikke tilfreds med, den måde kontrollørerne opfører sig, når de er på kontrolbesøg.
»Jeg taler i telefon med kontrolløren og fortæller ham, at håndvasken virker, men vi er i gang med at hælde marinade ud. Vi smider jo ting ud, når det har stået ude i tre timer. Vi fylder op med frisk marinade bagefter og sikrer bare, at der er friske varer på hylden. Marinaden tager bare lidt tid at løbe ud, det er ikke fordi vasken er stoppet,« fortæller ejeren af den aarhusianske burgerkæde.
Fødevarestyrelsen giver flere sure smileys i stedet for anmærkninger, som de plejede at gøre tidligere, mener Christian Tønnesen.
Medier og penge
Stigningen af sure smileys og bøder er noget fødevarechef for Nord og Øst i Fødevarestyrelsen, Lasse Guldbrandsen, ikke genkender. Tværtimod, fortæller han, bliver der uddelt færre smileys og bøder end tidligere.
»Vi vil gerne løse vores opgave på den rigtige måde. Vi har ikke noget ønske om at straffe, eller være efter nogen. Det vi har et ønske om, det er at sikre, at alle virksomheder forstår og efterlever reglerne, som folketinget har vedtaget,« siger fødevarechefen.
Direktøren for Burger Shack oplever ellers, at firmaets kontrolrapporter er blevet et omtale punkt i medierne på grund af de utilfredsstillende smileys.
»Nu lugter kontrollørerne bare blod. Fordi der er overskrifter i det lige pludselig. Lige nu virker det som om, der er nogle, der lige skal løbe hornene af sig og bare vil have os ned med nakken,« siger Christian Tønnesen og tilføjer:
»Jeg ved ikke om de pludselig har fået at vide, at der satme skal nogle penge i kassen.«
Fødevarechefen afviser, at Fødevarestyrelsen på nogen måde har fokus på at give bøder for at få flere penge i kassen. Samtidig, fortæller han, at kontrollanter og styrelsen ikke fokuserer på avisartikler og overskrifter.
Renovering
Udover problemerne ved håndvasken, udpensler fødevarerapporten nogle andre problemer. En flænge i et gulv skal repareres, en dørkarm til baggården er ikke i ordentlig stand.
For Burger Shack-ejeren betyder det, at han skal til at renovere dele af bygningen, som har været i den stand i en længere periode, hævder han.
»Gulvet på første sal skal fuldstændig flås op. Dørkarmen omme ved bagindgangen skal skiftes, fordi kontrolløren lige pludselig synes, den er for beskidt eller for slidt. Lige nu oplever vi, at der er enkelte kontrollanter, der møder op med en vision om, at der bare skal uddeles nogle slag, lige meget hvad,« siger direktøren.
Fødevarechef Lasse Guldbrandsen mener, at hvis en restaurant er uenig med Fødevarestyrelsens konklusioner, bør de klage. Han medgiver, at en ventetid på svar kan være op til to år, og det kan virke afskrækkende, da man i mellemtiden skal rette op på problemerne alligevel, også selvom kendelsen bliver omgjort efter to år.
Præcis derfor, orker Christian Tønnesen ikke at klage over det seneste besøg.
»For at være helt ærlig, jeg gider faktisk ikke bruge min tid på at klage. Der sker ingenting. Om to år har alle glemt alt om problemet alligevel. Hvad hjælper det egentlig at klage?« Spørger han.
Lasse Guldbrandsen er af en anden holdning til, hvorvidt man bør klage over behandlingen fra offentlige styrelser.
»Generelt med klager, og det er inden for al offentlig forvaltning, er det en god idé at klage, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. At klage er jo en del af det retskrav, man som virksomhed eller borger har. Vi, som sidder inde og skal afgøre sagerne, ser det heller ikke som noget negativt, fordi vi vil jo gerne have den ekstra kvalitetssikring, der er ved, at det uvildige klagenævn afgør, om vi har fortolket reglerne rigtigt,« siger fødevarechefen.