Forbered dig på oversvømmelse: Hent gratis sandsække på din lokale genbrugsstation
Seks genbrugsstationer har fået leveret ekstra sand og sandsække, som borgere kan afhente gratis.
Borgere, der er bekymrede for, at deres ejendomme kan blive oversvømmede i forbindelse med endnu mere nedbør, får nu hjælp af Aarhus Kommunes genbrugsstationer.
Fra lørdag klokken 14 kan man nemlig hente gratis sand og sandsække på en af de seks genbrugsstationer, der er i kommunen.
»Vi har fået leveret 2.000 sandsække og 12 ton sand hvert sted, og vi vil forsøge at levere flere sække, hvis det bliver nødvendigt, skriver Aarhus Kommune på Facebook.
Du finder din nærmeste genbrugsstation her.