Kæmpe bor står på havnen i jagten på »uudtømmelig energikilde« til Aarhus' fjernvarme
Nu er borearbejdet gået i gang på havnen i Aarhus til det, som bliver EU's største geotermiske anlæg og skal være en vedvarende energikilde til aarhusianernes fjernvarme.
Den er bestemt ikke svær at få øje på for hverken færgetræk eller de mange lastbilchauffører, som dagligt kører på havnen i Aarhus.
31 meter skyder den op i luften, boreriggen, som står på Sumatravej. Det er dog intet i forhold til, hvor langt den over de næste par måneder når i den modsatte retning. For her skal den store maskine bore sig over to kilometer ned i jorden for at finde det, som Lasse Sørensen fra Kredsløb kalder for en »uudtømmelig energikilde« til fjernvarme.
Han er forretningsudviklingschef i det aarhusianske forsyningsselskab og følger i øjeblikket spændt med i, hvad resultatet af det omfattende borearbejde bliver.
»Det er første gang, at man herhjemme gør det i den skala, som vi er ved at gøre det i Aarhus,« fortæller Lasse Sørensen til Din Avis Aarhus.
Ulempen er, at man skal bore et hul 2,5 kilometer ned i jorden, uden at man i virkeligheden ved, hvor godt det reservoir, man skal ned i, fungerer.Lasse Sørensen, forretningsudviklingschef i Kredsløb
Stabil og driftssikker
Det er meget varmt vand, der flyder nede i undergrunden, som er omdrejningspunktet. Formålet med at bore ned til det, er at pumpe det op, bruge varmen fra det til fjernvarme for til sidst at sende vandet tilbage - og så gentage processen igen og igen. Det kaldes geotermisk energi, og på havnen i Aarhus blev borearbejdet mandag indledt til det, som bliver EU’ største geotermiske fjernvarmeanlæg med en samlet pris på fem milliarder kroner.
»Vi vil gerne producere vores fjernvarme mere vedvarende. Den energi, der er nede i jorden, er jo ægte vedvarende energi. Det er varme, som kommer fra jordens indre og ved at hente det op og bruge det, så undgår vi at brænde træpiller af, som bliver importeret fra den anden side af jorden,« forklarer Lasse Sørensen.
I dag kommer cirka halvdelen af fjernvarmen, som aarhusianerne får ud af radiatoren, fra afbrænding af træpiller på Studstrupværket, en fjerdedel kommer fra afbrænding af halm i Lisbjerg, imens affaldsforbrænding står for cirka resten. Hvis alt går efter planen, er det forventningen, at 20 procent af fjernvarmen i Aarhus skal komme fra geotermisk energi, når det store anlæg står færdigt.
»Når vi nu elektrificerer fjernvarmeproduktionen, så er det her en meget effektiv og sikker måde at lave en stabil produktion på. Når man eksempelvis bruger havvand, så siger det sig selv, at vandet er koldere om vinteren, når der er mest brug for varmen. Derfor er det også en mere ineffektiv måde at gøre det på. Ved at bruge geotermi sikrer vi, at vi har en stabil og driftssikker måde at gøre det på,« fortæller Lasse Sørensen.
Stor risiko
Det er dog stadigvæk lang vej til, at aarhusianerne får glæde af den geotermiske fjernvarme. For der er en stor risiko forbundet med at gå i gang med sådan et projekt. Nemlig den, at man slet ikke ved, om det er muligt at bruge den ellers uudtømmelige energikilde.
»Ulempen er, at man skal bore et hul 2,5 kilometer ned i jorden, uden at man i virkeligheden ved, hvor godt det reservoir, man skal ned i, fungerer. Det er afgørende, hvor godt det geotermiske vand, som er dernede, flyder,« fortæller Lasse Sørensen.
Derfor er det en såkaldt eftersøgningsbrønd, som i første omgang bliver bygget på Sumatravej. Den skal simpelthen bruges til at finde ud af, om undergrunden opfylder forventningen. Og der skal Kredsløb ikke langt væk i det jyske for at finde et skræmmeeksempel. I Viborg endte det således med at koste kommunens fjernvarmeforbrugere 148,4 millioner kroner for at dække omkostningerne, da boringsprojekt kuldsejlede for 11 år siden.
Det samme behøver aarhusianerne dog ikke at frygte, hvis den aarhusianske jagt på undergrundens eftertragtede varme vand viser sig at være en fuser. Det er nemlig ikke Kredsløb, men derimod geotermiselskabet Innargi, som etablerer og driver anlægget. Det aarhusianske forsyningsselskab har blot indgået en 30-årig kontrakt om at betale for den varme, som anlægget leverer.
»Det er stort og banebrydende i Europa, at Innargi med deres ekspertise fra olieindustrien går ind og tror så meget på det her, at de er villig til at løbe den risiko. For det er et fjernvarmeselskab slet ikke i stand til,« fortæller Lasse Sørensen.
Første produktion i 2025
Innargi har i etaper forberedt arbejdet med det store geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus, siden blandt andre ministre, borgmester Jacob Bundsgaard (S) og daværende Teknik og Miljø-rådmand Steen Stavnsbo (KF) for godt to år siden præsenterede aftalen mellem Kredsløb og Innargi på et pressemøde. Tidligere i år kørte fire speciallastbiler rundt i Aarhus for at kortlægge undergrunden.
»Havde de undersøgelser vist, at det så forfærdeligt ud, så have man selvfølgelig stoppet projektet. Men de viste heldigvis, at undergrunden så ud, som håbede, så nu går man så videre til næste etape med at bygge den første eftersøgningsbrønd,« forklarer Lasse Sørensen.
Når eftersøgningsbrønden er færdigbygget på havnen, bliver den store borerig kørt til Skejby, hvor yderligere to brønde skal bygges for at blive til den første produktionsfacilitet, som kan levere varme. I alt skal der rundt omkring i Aarhus Kommune bygges brønde på syv lokationer. Til sammen udgør de det store geotermiske fjernvarmeanlæg.
»Det er forventningen, at alle delanlæg gerne skal være færdige senest i 2030. De bliver taget i brug løbende, så snart de er færdige,« fortæller Lasse Sørensen.