Livet som buschauffør i Aarhus: »På en seks timers vagt ser jeg nok 50 potentielle ulykker«

Det ville ikke køre for Aarhus uden AarBus!

Chauffører følger byens puls fra stoppested til stoppested. Selv om de gule busser er udskældte i trafikken, beviser tal, at de også er uundværlige.

Hele 25 mio. gange om året løses der billet, og den samlede årlige distance, de 191 busser kører, er 13,2 mio. km – eller 329 gange rundt om jorden. Aarhus Kommune støtter med 232,7 mio. kr. i år.

Uden busserne ville aarhusianerne umuligt kunne opfylde Mette Frederiksens arbejdsnorm.

Din Avis Aarhus satte tre chauffører stævne i garageanlægget i Hasselager for at høre om dagen og især vejen. Det kræver rutine at manøvrere de store kasser sikkert rundt, og der er steder, der byder på særlige udfordringer. Det ved chaufførerne Anita Nørgaard, der er arbejdsmiljørepræsentant, Michael Otzen og Bjarne Faurholt Jørgensen, tillidsmand på Station Nord i Risskov.

Inspirationen til artiklen stammer i linje 4A fra Brabrand til Tranbjerg.

Gang på gang oplever man, at når bussen har krydset Ringgaden og nærmer sig Vesterbrogade, at der går Hitchcock i turen: Det bliver en gyser at se bussen manøvrere mellem de mange elcykler, der kører indenom og udenom bussen på strækningen over Vesterbro Torv til Klosterport.

Hvad mener chaufførerne?

Anita Nørgaard, der selv kører elcykel, har et afslappet forhold til cyklerne:

Hovedet under armen

»Jeg er begyndt at antage en elcykel for en knallert. Så har jeg større chance for at tilpasse mig. En del almindelige cykler kører som følge af gearinger også lige så stærkt som en elcykel.«

Det bekymrer dog Anita Nørgaard, at mange cyklister kører med hovedet under armen. Der gælder også de mødre på brede ladcykler, som tror, at de kan overhale bussen indenom. De kan medføre farlige situationer, og det er ikke kun cyklistens eget liv, der sættes på spil manøvren. Også børnenes på ladet.

Bjarne Faurholt Jørgensen: »De ladcykler med to børn eller to sække kartofler er opfundet af Fanden en aften, han konstaterede, at han ikke havde råd til at have bil.«

Anita Nørgaard: »Jeg synes faktisk også, at det giver problemer for os, at mange cyklister synes, at de skal køre ved siden af hinanden og hyggesnakke. Aarhus er ikke indrettet til den nuværende trafik, og det gør det meget svært at komme udenom to tøser, som snakker. Det kan nogle gange blive lidt hasarderet.«

Michael Otzen: »Jeg læste på nettet et forslag om, at gymnasielever, når de begynder, skal have opfrisket færdselsreglerne for cyklister. Se bare cyklister ved stoppesteder. Er der fliser, eller er der ikke? Jeg siger også til passagererne: ”Husk nu at se jer for med cyklister.” Det udløser hver gang brokkerier. ”De kører så stærkt, og det er dem, der skal passe på os.” Ja tak, det er fint at holde på sin ret. Det er bare for sent, hvis du ligger på intensiv med et brækket lårben eller er blevet kørt halvt ihjel af en elcykel, der kom blæsende.«

Anita Nørgaard erkender, at gader og veje ikke kan udvides. Der er ikke plads, og det giver udfordringer i hverdagen.

Nederst i hierarkiet

Den enkelte bilist kører ofte, som om vedkommende ejer kørebanen, og det kan være en stor udfordring for os, der ligger lavest i fødekæden.

Anita Nørgaard: »Vi er skidtet i forhold til, hvad andre bilister synes. Vi skal være der, men vi er i vejen.«

Michael Otzen: »Jeg tror også, at det – især for nye bilister – kommer som en overraskelse hvor megen plads, en bus skal bruge. Det er en kasse, og den forbliver med at være en kasse. Også når du skal rundt om et hjørne. Nogle af byens hjørner er ikke beregnet til store køretøjer, som skal rundt om dem. De er skarpe sving sammenlignet med store bløde buer i et industrikvarter. Det er også grunden til, at stoplinjen er tegnet så langt tilbage i Klosterport ved krydset til Nørre Allé. Det er netop for at undgå, at man kommer i karambolage med en bus, der svinger om hjørnet på vej til Klostertorvet.

Alle er enige om, at vanskelighederne hænger sammen med den øgede trafik.

Bilerne ud af byen

Bjarne Faurholt Jørgensen: »Siden jeg begyndte for 17 år siden, er trafikmængden steget kolossalt. Løsningen på byens trængselsproblemer findes kun ét sted, og det er på rådhuset.

Jeg har foreslået borgmester Jacob Bundsgaard, at der skabes store parkeringsanlæg ved Egå Gymnasium og på den anden side af Coop i Hasselager. Når bilisterne har bippet sig ind i p-anlægget, har de har de også billet til den shuttlebus, der kører ind til byen med kun seks stoppesteder.

Det er løsningen.

Og for andre biler skal man gøre ligesom i Göteborg, hvor der er indført en trængselsafgift. Kameraer registrerer nummerpladen, og så betaler du en afgift. Det kan bidrage til at få de biler, som ikke skal være der, ud af byen.«

Anita Nørgaard: »Jeg tror, at vi kommer til at se flere cykler, og jeg synes, at man skulle indføre, at alle cyklister skal – og jeg mener skal – køre med cykelhjelm.

Vi har jo mange udfordringer – også de bløde trafikanter, der står på deres ret. Når vi kører ad Emil Vests passage mod Vestergade, er der hver dag fodgængere, som går over der. De kigger på os, og så går de.

”Jeg er blød trafikant. De skal passe på mig.” Problemet med en bus er også, at vi har en bremselængde, der er tre gange så lang som for en personbil, så vi kan ikke bare standse. Det er tit, at vi må slippe foden fra speederen. Der er intet fodgængerfelt. Folk går bare.«

Man ser også unge, som mener, at de har ret til at køre ligeud, selv om bussen skal dreje. Møder I nogen af dem?

Bjarne Faurholt Jørgensen: »Ja, for eksempel når du kommer i linje 12 til Rådhuspladsen og skal dreje til højre ad Park Alle. Så ligger der en tre-fire stykker i højresvingsbanen, fylder det hele, og kneveren går. De cykler bare ligeud og ned mod saunaen i svømmehallen. De 200 gram, de tog på af den burger, de åd i aftes, skal jo af igen inden middag.«

Risskov lig Gellerup

Bjarne Faurholt Jørgensen er optaget af, at myndighederne har tilladt, at biler med automatisk blink kan blive indregistreret:

»Man ser reklamer: Når du drejer på rattet, så blinker bilen selv - hvis du har glemt det. Det er bare længe for sent. Det allerværste var, at man gav lov til, at biler også kunne bruge tågelyset som afviserblink.

Når de kommer til en rundkørsel og skal lige lidt til højre, fordi er er en helle i midten. Når du drejer nok til højre, så giver den tegn, at du skal ad første vej. Kommer du ind ad Lystrupvej til rundkørslen, så ser du en bil, der giver tegn til højre: Den skal imod Lystrup. Hvis du hopper på den, så har du en bil inde i siden.«

Det handler om trafikkultur, og den har chaufførerne lejlighed til at iagttage.

Bjarne Faurholt Jørgensen: »Meget af det, vi har set i pressen, fortæller, at Gellerup er værre end andre steder. Nu kører jeg meget i Risskov-området, og det er fuldstændig det samme: Bøllerne i trafikken har bare ikke jakkesæt på i den ene ende. Det har de i den anden.«

Anita Nørgaard: »Der er også kommet en stigende tendens at overhale ved lysreguleringen. Jeg holdt ved Banegårdspladsen og skulle lige ud ad Bruunsgade. I højresvingsbanen ved siden af holdt en bil, som skulle ad Banegårdsgade til Frederiks Allé, troede jeg. Det skulle den ikke. Den skulle også ligeud. Folk vil ikke ligge bag en bus.«

Michael Otzen: »Nej, for det går for langsomt. Det gider man ikke.«

Bjarne Faurholt Jørgensen: »Jeg har kørt herinde i 17 år, og det er forsvindende få ulykker, der sker.

Det er imponerende i forhold til, hvad er kunne ske. På en seks timers vagt, ser jeg nok 50 potentielle ulykker dagligt, men der sker måske kun én ulykke om ugen.«

Farligt Klostertorv

Michael Otzen: »Det er især omkring Klostertorv, at bløde trafikanter holder på deres ret, og de går gerne ind mellem de holdende busser.«

Anita Nørgaard: »Og selv om du kører så tæt på bussen foran, som du kan, så kniber de sig imellem. Jeg ved godt, at vi har en dørbremse, men alting kan svigte, og en eller anden dag, er der en, der kommer i en sandwich, fordi foden smutter fra bremsen, og vedkommende bliver totalt mast. Jeg forstår det ikke. Jeg ryster i min grundvold hver eneste gang, jeg kører der. At folk tør.

Jeg forstår heller ikke, at man ikke gør nogen tiltag på Klostertorv. Jeg har på et tidspunkt foreslået, at man skulle flytte fodgængerfeltet hen midti. Så kunne der holde en bus på hver side.«

I har nævnt Vesterbro Torv og Klostertorv. Er der eller steder i byen, der giver problemer?

Alle tre er enige om, at tunnelen fra busgaden og til Emil Vetts Passage er en udfordring af de større. Busserne holder i kø for enkeltvis at svinge ind og ud af tunnelen.

Michael Otzen: »Der er rigtig mange, der går eller cykler gennem den tunnel, og det er der ikke plads til. Selv om de ikke må, er de ligeglade. De har travlt.«

Bjarne Faurholt Jørgensen: »Når du en søndag morgen kommer ud af tunnelen og ned mod åen, ser jeg mellem de sorte pæle, der er sat op, for holde trafikken på den rigtige side af åen en Citroën med skolevogns skilt og det hele, komme tøffende 20 cm fra min næse.

Da var jeg glad ved, at jeg kun havde én passager, og det var ham, der sad bag rattet, så jeg kunne trampe pedalen i bund.«