De borer løs: Det kommer geotermi til at betyde for din varme-regning
På Sydhavn anlægges det nye geotermiske anlæg, som kommer til at ændre på din varmeregning, hvis det lykkes.
Allerede nu er Innargi i fuld gang med at bore to og en halv kilometer ned under Aarhus.
De graver ikke efter gas, olie eller ædelsten - men varme. Både ved Skejby og på Sydhavnen er firmaet i gang med at sætte varme-anlæg op i samarbejde med Kredsløb.
Langt under jordens overflade stiger temperaturen markant, og det betyder, at man ved hjælp af lange rør kan hente varmt vand op. Det sendes efterfølgende ud i de aarhusianske hjem og derefter tilbage i undergrunden for at blive varmet op igen.
Konceptet hedder geotermi, og det kræver ikke meget energi at pumpe op og sende ud til aarhusianerne.
»Man skal glæde sig over, at vi er i en transformation i Aarhus mod en mere bæredygtig fjernvarme,« fastslår Bjarne Munk Jensen, administrerende direktør for Kredsløb.
Den grønne omstilling er ikke kun god for miljøet, men også pengepungen. For metoden med geotermi er billig og stabil.
Varmekilden åbner muligheden for, at aarhusianerne kan få mere grøn varme. Samtidig er varmen også billigere, end den, som kommer fra Studstrupværket. Geotermien kan blive en win-win for privatøkonomien og klimaet, mener direktøren.
Prøvet før
En stor fordel ved geotermi er, at det er stabilt. Varmen kommer fra en vedvarende kilde, hvilket i teorien bør kunne mærkes i husstandene i Aarhus.
»Der er lavet en aftale om, at det ikke må være dyrere, end det alternativ, vi havde, dengang vi tog valget. Alternativet var at bygge et nyt biomasse-fyr ved Lisbjerg, og det var billigere, end træpillerne i Studstrupværket. Så alt andet lige vil det være en billigere varme,« forklarer direktøren af Kredsløb.
Problemet er, at der også er udefrakommende faktorer, der bestemmer prisen på varmen, som aarhusianerne modtager.
Blandt andet skal varmen pumpes op fra undergrunden, og det kræver strøm til nogle store pumper. Samtidig er varmen fra geotermien ikke helt varm nok, og derfor skal der også bruges energi på at varme vandet en smule mere op, inden det sendes ud til borgerne.
Alligevel giver det bedre mening end de varmekilder, som Aarhus bruger i dag. Fordi grundtemperaturen i geotermi er højere end mange andre, skal varmepumperne ikke arbejde lige så hårdt.
Risikoen ved fejlboringer kan også koste mange penge. I Viborg fik borgerne en kæmpe regning på over 140 millioner kroner, fordi Energi Viborg Kraftvarme overskred budgettet. Geotermien slog fejl i Viborg, men administrerende direktør for Kredsløb føler sig sikker på, at lignende ting vil ske i Aarhus.
»Det er en relativ dyr investering, men her går Innargi ind og tager risikoen for investeringen,« siger Bjarne Munk Jensen og knytter en kommentar til, hvordan han ser fremtiden med geotermi i Aarhus:
»Jeg ser det som en lys fremtid, og jeg er rigtig glad for projektet. Det kan levere op til 20 procent af den samlede energimængde, vi skal bruge i Aarhus. Det er jo sådan, at vi allerede sammen med Ørsted kigger på, hvordan vi kan erstatte Studstrupværket. Sammen skal vi finde ud af, hvordan vi kan erstatte den sidste del af strømmen fra træpillerne, når kontrakten med Ørsted udløber i 2030.«
Geotermi er ikke en garanti, før anlægget står færdigt. Tre steder i landet er geotermi testet, men på grund af »tekniske problemer« er kun anlægget i Thisted i brug i dag.
Hvor?
For nu er kun to geotermiske anlæg planlagt og under konstruktion. Der er lagt op til, at der i alt skal være syv geotermiske anlæg i Aarhus.
For at mindske varmetab skal anlæggene bygges tæt på bydelene, som de giver varme til.
»I løbet af næste år får vi fastsat, hvor de sidste anlæg skal bygges. Når man er færdig med at bygge et anlæg, er det bare et lille hus, der står. Men man skal efterfølgende have mulighed for at køre en borerig hen til pladsen igen. Det kan være, at man er nødt til at bore et nyt hul på et tidspunkt. Derfor er det nødvendigt, at det er et sted med plads til den store borerig,« forklarer Bjarne Munk Jensen.
Det første anlæg bliver bygget på Skejbyvej og vil stå klar i 2025. I år er byggeriet af byens andet anlæg på Sumatravej ved Sydhavnen påbegyndt. Det skal stå klar i 2027. Projektet med de syv anlæg forventes at stå færdigt til 2030.
Udover de geotermiske anlæg sættes to elkogere op ved Studstrupværket, der fungerer ligesom elkedlen på køkkenbordet. Her holder man bare øje med, hvornår prisen på strøm er lav. Når det er billigt nok, tænder værket for de to store elkedler, som sender det opvarmede vand ud til aarhusianerne i stedet for at bruge træpiller til at varme vandet.
Hvorfor?
En grøn sejr kan den nye varmekilde sagtens kaldes, hvis det lykkes. Geotermi udleder stort set kun CO2 i konstruktionsfasen, og derefter er udledning minimal.
At Aarhus får et grønnere varmenetværk sat op, er i tråd med kommunens ønske om CO2-neutralitet i 2030.
»Geotermi er stort set det samme for varme, som vindmøller og solceller er for elektriciteten. Det er en vedvarende energikilde for fjernvarmen. Når geotermi forhåbentlig bliver en succes, vil vi udlede mindre CO2. Det, synes jeg, man skal glæde sig over som aarhusianer,« mener direktøren af Kredsløb.
Selvom træpille-værket i Studstrup kaldes CO2-neutralt, udleder et sådan biomasse-fyr i gennemsnit 230 gram CO2 per kilowatt-time, det producerer. Et geotermisk anlæg udleder derimod kun 38 gram CO2 per kilowatt-time. Det viser tal fra IPCC.
Desværre ser det ud til at blive tæt på umuligt at overholde de nuværende internationale klimaaftaler. De gælder for de fleste lande og byer, slår en FN-rapport fast.
Rapporten viser, at temperaturen kommer til at stige med omkring 2,7 grader, og konsekvenserne ved så markant en temperaturstigning er brutale.
I Aarhus vil man ifølge DMI opleve over 40 pct. hyppigere skybrud. Vandstanden vil stige med over 40 centimeter og hedebølge-dagene vil være mange flere.
Stormfloder vil ske cirka hvert andet år, hvis ikke oftere. Værst er det for det globale syd. Over to milliarder mennesker kommer til at leve en hverdag i temperaturer, der overgår hedebølger, hver dag, hele året. Forskere har til Politiken advaret om, at det vil lede til markant flere flygtninge.
Grunden til at vejret bliver så brutalt er, at det ikke er det ”normale” vejr, der bliver ”værre”. Men de ekstreme vejrfænomener ændrer især adfærd ved temperaturstigninger.