Fortsæt til indhold

Byleddet/Søskovvej er igen åben for trafik

Den har været spærret i næsten en måned. Lørdag kom der styr på asfalten.

Aarhus
jro

Nu skulle det være ganske vist: Efter knap en måned er Byleddet/Søskovvej i Brabrand igen åben for trafik.

Det skriver Aarhus Kommune på Facebook-siden ’Trafik i Aarhus’.

Oversvømmelse spærrede første gang vejen 30. oktober. Så blev den åbnet for en stund, men fredag 17. november blev den igen spærret.

Forventningen var, at den ville genåbne omkring onsdag, men her måtte kommunen igen ty til Facebook.

»Undskyld, Aarhus,« lød det.

»Bedst som vi troede, at vi kunne genåbne strækningen, er vandet netop begyndt at stige igen, så vi har altså fået kolde (og våde) fødder. Vi råber højt, så snart der er nyt i sagen ... Beklager,« skrev Aarhus Kommune videre.

Men nu vejen altså repareret - og trafikken kan igen glide.

Du kan selv følge udviklen om kommunens informationside omkring efterårets oversvømmelser.