Byens juletræ bliver tændt på søndag
Traditionen tro tænder Aarhus byens juletræ 1. søndag i advent, hvor borgmesteren får hjælp af to elever fra Gammelgårdsskolen og Sødalsskolen til at tænde de mange hundrede julelys på træet.
Aarhus Kommune inviterer alle til den traditionsrige juletræstænding på Rådhuspladsen søndag 3. december klokken 16, men allerede fra klokken 15.50 vil gæsterne kunne høre julemusik fra Rådhushusets Klokkespil ved klokkenist Karin Viller Hansen.
Borgmesteren får hjælp af to elever fra Gammelgårdsskolen og Sødalsskolen til at tænde træet.
Juletræet bliver naturligvis stående til efter jul, så der er rig lejlighed for alle til at se det både i dagslys, og når de i alt 700 julelys lyser det op i december-mørket. Som altid kommer den 23 meter høje rødgran fra Store Hjøllund Plantage vest for Silkeborg.
Træet ankommer til Rådhuspladsen og bliver sat op cirka klokken 7 tirsdag 28. november.