Fortsæt til indhold

DMI: Det står allerede skidt til - og i aften bliver det meget værre

Der kan falde op mod fem centimeter regn i løbet af onsdagen. Det er meget.

Aarhus

»Potentielle vandløbsoversvømmelser«.

Sådan lyder en risikomelding for Østjylland fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

På sin hjemmeside skriver DMI, at landet rammes af »store, vejrmæssige udfordringer”.

For vores område bliver det altså af den våde slags - i den nordlige del bliver det i form af store snemængder, lyder det.

DMI forventer, at Østjylland fra midnatstid får masser af regn. I løbet af onsdagsdøgnet lokalt helt op til 50 millimeter vand - typisk mellem 15 og 30 millimeter.

Risikovarslet er dog gældende til torsdag klokken 12.

Der er udsendt risikomelding for Østjylland. Foto: DMI.

»Denne nedbør giver betydelig risiko for vandløbsoversvømmelser, da de fleste vandløb allerede står højt,« skriver DMI, der også oplyser, at man derfra vil følge situationen løbende.