Nordic Waste-katastrofe bekymrer Socialdemokratiet: Har Aarhus en plan?

I Randers udvikler der sig i øjeblikket intet mindre end en af danmarkshistoriens største jordskred. Miljøkatastrofen er af en karakter, der kan opsluge og begrave en hel landsby og forgifte områdets vandsystem i flere år fremadrettet.

Er Aarhus Kommune gearet til at modstå en katastrofe af den kaliber? Det spørger Socialdemokratiets politiske ordfører i Aarhus, Lone Hindø, nu Teknik og Miljø-forvaltningen om.

»Tryghed. Det er nøgleordet.«

Siger Lone Hindø som forklaring på, hvorfor hun 13. januar indsendte en 10-dages forespørgsel.

Hun vil vide, hvad Aarhus Kommunes beredskabsplan er, hvis en naturkatastrofe rammer Aarhus.

»For at være sikker på, at alt går godt, og at vi er klar til de klimaforandringer, vi oplever. Det er en tryghedsforespørgsel,« siger hun.

Spørgsmålene til Teknik og Miljø handler blandt andet om, hvilke virksomheder kommunen holder ekstra øje med på grund af forhøjet fare for miljøkatastrofer.

I et interview med avisen fortæller Nicolaj Bang (K), som er rådmand for afdelingen, forespørgslen henvender sig til, at Lone Hindøs tryghedsbekymringer er helt forståelige.

»For mig at se er en stat og en kommunes fineste opgave at sikre, at borgerne i landet og byen kan leve det liv, de gerne vil uden at skulle frygte tilfældighed,« pointerer rådmanden.

Klimaforandringer og forberedelse

At have fokus på især klimaforandringer er noget som Nicolaj Bang mener er helt essentielt - og det bliver kun mere relevant i fremtiden.

»Miljøkatastrofer er helt åbenlyst noget af det, som jeg tror bliver en kerneopgave i fremtiden. Det bliver noget af det, som vi kommer til at skulle både på nationalt og lokalt niveau være meget opmærksomme på,« forklarer han.

Aarhus Kommune har et beredskab til rådighed, der reagerer, hvis en klimakatastrofe rammer kommunen. Ovenpå det seneste års massive regn blev beredskabet testet og presset til det yderste.

For at undgå en miljøkatastrofe af samme kaliber som den i Randers fjernede man broen over Døde Å i Viby. Hvis ikke beredskabet havde fjernet broen, ville åen være gået over sine bredder og oversvømmet det hosliggende renseanlæg.

»Min klare vurdering er, at afdelingen virkelig viser rettidig omhu med alle de forandringer, der sker. Men man er selvfølgelig opmærksom på, hvad der sker rundt omkring os. Blandt andet Randers og Døde Å gør, at man stopper op og tænker ”Er vi klar?”,« siger Lone Hindø.

Her er rådmanden helt klar i spyttet, når det handler om hans forventninger til, hvad beredskabet er klar til.

»Nu er det jo så forhåbentlig en lidt ekstrem situation at stå i der. Men vi har et tæt samarbejde mellem Østjyllands Brandvæsen, politiet og vores folk. Det er kompetente mennesker, der er forberedt på den her slags ting. Men det er klart, at skal vi kunne håndtere det i fremtiden, så kræver det, at vi investerer i beredskabet,« forklarer Nicolaj Bang.

Forvent mere

Ifølge flere prognoser fra både Miljøministeriet, DMI og Geus skal aarhusianerne vænne sig til mere ekstremt vejr i fremtiden.

Derfor ser rådmanden, at politikerne er nødt til at investere mere i beredskabet. For Nicolaj Bang er det ikke vigtigst, at kommunen kan reagere på klimakatastrofer, men helt at undgå dem - ligesom ved Døde Å.

Han peger blandt andet på en klimatilpasningsplan, der præsenteres for byrådet til sommer. Her kommer afdelingen for Teknik og Miljø til at udpensle løsninger, som skal være med til at forebygge klimakatastrofer.

»Jeg håber på, at alt er i orden. Jeg er spændt på at se, hvordan beredskabsplanerne ser ud. Jeg er også spændt på at se, hvilke store virksomheder er der fokus på, der kan medføre forurening. Jeg har personligt ikke et overblik over, hvilke store virksomheder, det drejer sig om,« siger Lone Hindø i svar til, hvad hun håber svaret på 10 dages forespørgslen giver.