Skoler i Aarhus skal spare 112 millioner: »Hvad skal jeg gøre?«

»Underskuddet er på få år vokset til 112 mio. kr. Det ser ikke godt ud, hvis man fremskriver tallene.«

Formand for Aarhus Skolelederforening Jens Mathiasen er bekymret for de børn og voksne, der har deres daglige gang på en af Aarhus Kommunes 45 folkeskoler.

Skolernes økonomi kan ikke følge med det stigende antal elever, der bliver sendt i specialklasser. De aarhusianske folkeskoler har i 2024 fået tildelt 120 mio. kr., så visse børn kan gå i særlige klasser med færre elever og faste voksne. Problemet er, at udgifterne til specialklasserne løber op i 232 mio. kr.

Det rammer folkeskoleelever uden særlige udfordringer.

»Du kan ikke lave et budget, der hænger sammen, fordi der er så mange børn, der har vanskeligheder. Det kommer til at gå ud over almenskolen. Der er skåret ind til benet i forvejen, og mange skoler kan ikke spare mere uden at bryde loven. Særligt skolerne i Aarhus Vest har det rigtig, rigtig svært,« siger Jens Mathiasen til Din Avis Aarhus.

Kan ikke

Ifølge Jens Mathiasen vil mange skoler i Aarhus Kommune til sommer være nødsaget til at afskedige medarbejdere.

På Gammelgaardsskolen i Aarhus Vest skal skoleleder Susanne Broe Laursen i år spare 2,9 mio. Hun ved, hvad det kommer til at betyde.

»Vi bliver nødt til at reducere kan-opgaver. Det vil gå ud over lejrskoleture, kantine, bibliotekstimer, faglig og social støtte. Det er ikke sådan, at alt forsvinder, men det bliver reduceret. Hvad er alternativet til at spare? Hvad skal jeg gøre? Det er min opgave at spare,« siger hun og fortsætter:

»Vi bruger i forvejen rigtig mange ressourcer på børn, der har faglige, sociale og sproglige udfordringer. Det er klart, at jo færre ressourcer vi har, jo mindre forebyggende arbejde kan vi gøre. Der kan også være børn, der ikke lærer noget.«

Ud over at være bekymret på eleverne vegne er Susanne Broe Laursen bekymret for skolens medarbejdere.

»Hvis vi ikke har råd til at hjælpe børn, der har det svært, bliver det mere svært at være barn i et klasserum med 25 børn. Det påvirker lærerne og pædagogernes arbejde,« siger hun.

Samme toner lyder fra skoleleder på Lystrup Skole Katja Uth.

»Besparelserne kommer til at betyde, at vores personale skal løbe hurtigere, så det rammer børnene mindst muligt. Mine folk og jeg arbejder for børnene, så selvfølgelig er jeg også bekymret for mine lærere og pædagogers trivsel. Jeg er bekymret for, at de skal løbe så hurtigt, at det, de kan gøre for børnene, ikke bliver det, de drømte om at gøre,« siger hun til Din Avis Aarhus.

Rådmand: Send flere penge

Ifølge Jens Mathiasen fra Aarhus Skolelederforening er det problematisk, at byrådspolitikernes forventninger til kommunens folkeskoler ikke stemmer overens med de muligheder, skolerne har.

»Der er behov for en politisk drøftelse af, hvad man forventer af skolerne i Aarhus. Politikerne har et tårnhøjt ambitionsniveau, men rammerne til skolerne understøtter ikke de ambitioner,« siger han.

Ifølge rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) er der brug for en budgetmodel for specialområdet.

»En budgetmodel for specialområdet, der tager højde for den stigende andel børn med udfordringer, vil kunne ændre forudsætningerne for skolernes økonomi, da det vil give skolerne særskilte midler til det stigende antal børn med særlige behov. Den vil kunne afbøde den udhuling af den almindelige undervisning og skolernes drift, som vi ser lige nu, hvor skolernes budgetter år efter år bliver stadig mere udfordret af børn og unge, der har brug for specialundervisning, kørsel, specialklasser og individuel støtte,« skriver han i en mail til Din Avis Aarhus.

Thomas Medom, hvad kan og vil du gøre for at løfte skolernes økonomi, indtil der måske kan skabes en budgetmodel for specialområdet?

»Vi kan ikke løse de aktuelle udfordringer med enkelte greb eller omprioriteringer. Hverken lokalt, på den enkelte skole eller på tværs af Børn og Unge. Der er brug for, at vi politisk forholder os til skolernes aktuelle situation og løsninger på den lange bane. Så vi skal forholde os til situationen i byrådet i Aarhus, men også landspolitisk, hvor man i øjeblikket er i gang med at forhandle regeringens folkeskoleudspil. Der er mange gode intentioner i udspillet, men grundlæggende mangler der finansiering af intentionerne og anerkendelse af de udfordringer, kommunerne har med det stigende antal børn og unge, der har særlige behov.«

Det koster omkring 160.000 kr. om året at sende en elev i specialklasse. Den enkelte skole skal selv dække udgiften.