Skagen Clothing åbner første butik
Populært tøjmærke med rødder i Aarhus åbner butik på Store Torv.
Fredag 4. maj åbner Skagen Clothing, der oprindeligt er fra Aarhus, deres første butik nogensinde.
I 2021 grundlagde de dengang 18-årige iværksættere Thomas Melgaard og Marcus Dahl Skagen Clothing.
Det begyndte med salg af hørbukser fra drengeværelset, og i dag sælger duoen modetøj til flere lande i Norden, hvor de har sendt over 100.000 ordrer afsted og er nu klar til at tage næste skridt med en fysisk butik.
»Det sker, efter en større efterspørgsel efter vores tøj, og en vækst, der gør, at vi nu kan åbne vores første fysiske butik på Store Torv 14. Men også grundet en efterspørgsel fra vores kunder om en fysisk butik, da alt salg indtil nu kun har været online,« skriver tøjvirksomheden i en pressemeddelelse.
I 2023 åbnede Skagen Clothing en pop-up butik i Guldsmedgade, hvor hele gaden blev fyldt op med mennesker, som dannede en lang kø i flere timer.
Denne gang åbner der altså en permanent butik, og duoen regner med at holde en »helt vild åbning med en masse forskellige happening og gimmicks,« skriver de.
Ved åbningen vil der blandt andet solgt et meget begrænset antal tees, og der udloves også gavekort til i alt 100.000 kroner.
Derudover vil der være biler, drinks, live maleri af butiksfacaden, DJ og sandløber med catwalk.