Politikere kunne ikke blive enige: Afgørende klimaforhandlinger udsat

Mandag aften skulle den have været i hus.

Partier og løsgængere i Aarhus Byråd var samlet om forhandlingsbordet for at få en aftale på plads om, hvad der skal til for at få kommunen det sidste stykke (lange) vej over målstregen til CO2-neutralitet i 2030.

Ud på de sene aftentimer måtte lokalpolitikerne dog gå hver til sit uden at have sat underskrift på et aftalepapir.

Nu venter en uge med individuelle møder med borgmesteren, før parterne igen mødes ved forhandlingsbordet den kommende mandag, hvor det ellers var planen, at de længe ventede mobilitetsforhandlinger skulle gå i gang.

Netop mobilitet - eller nærmere transportområdet - har ifølge avisens oplysninger også været en af de store knaster i klimaforhandlingerne. Og som så ofte før er fronterne trukket skarpt op mellem rød og blå fløj i spørgsmålet om, hvor meget man er villig til at lægge sig ud med bilisterne for at opnå en klimagevinst.

»Det vil være brandærgerligt at skulle ende med at lukke byen ned for mobilitet i iveren efter at nå det her 2030-mål. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om med den her aftale,« forklarer Venstres Gert Bjerregaard og fortsætter:

»Vi lægger vægt på, at midtbyen ikke må lukkes ned. Vi har jo allerede set, hvad Vesterbro Torv førte med sig af trafikkaos. Derfor vil vi gå efter flere el-biler og flere cykelstier.«

Egentlig er det ikke nu, at politikerne skal beslutte, om der skal indføres vejlukninger, betalingsring, dieselbil-forbud eller andre spændende tiltag. Det sker under mobilitetsforhandlingerne, men det er nu, de skal lægge sig fast på et reduktionsmål for transportområdet. Og det er ikke let.

»Transport er og bliver en af vores største udfordringer, og vi mener, at reduktionskravet skal afspejle det,« fastslår SF’s Liv Gro Jensen med henvisning til, at transportområdet tegner sig for 48 pct. af de samlede udledninger.

Et andet stort debatemne under forhandlingerne er CO2-fangst og -lagring (også kaldet CCS - Carbon Capture and Storage). En på mange måder ny og meget usikker teknologi, som byrådet skal sætte sin lid til for at nå i mål.

»Klimamålet står og falder med det, men lige nu er der en meget stor usikkerhed. Det må ikke ende som et fatamorgana. Vi skal have sikkerhed for, at det er den rigtige vej at gå økonomisk og teknologisk. Ellers ender vi med kejserens nye klæder, og det vil vi meget nødigt lægge navn til. Vi er skeptiske, men er klar til at se på muligheden,« bebuder Venstre-gruppeformanden.

»Alternativet er, at vi ikke når i mål eller eksempelvis skal holde op med at køre i bil. CCS er et lovende koncept, men kun hvis man kan få en forretningsplan ud af det. Og det er ikke tilstede endnu. Der er ikke et marked endnu,« siger Radikale Venstres Metin Aydin om det sats, der skal bidrage med den klart største reduktion på mindst 335.000 tons CO2.

Realistisk?

Avisen har talt med en lang række af forhandlingsparterne, og selvom ingen ønsker at sige det til citat, så er der en meget udbredt skepsis i forhold til at nå 2030-målet. Mange tror ganske enkelt ikke på det.

Sådan er det dog ikke i SF, forsikrer Liv Gro Jensen.

»Vi mener både, at man kan og skal nå det. Det er klart, at det vil kræve nogle forandringer. Vi har fået et megagodt og gennemarbejdet fagligt materiale, som viser, hvilke greb der er at vælge mellem for at komme i mål. Spørgsmålet er så, om man vil tage de greb i brug, og det er noget andet.«

Venstre fastholder også, at det kan lade sig gøre, og det er indtil videre partiets udgangspunkt.

»Vi bakker op om idéen og målet, men vi skal også være sikre på, at vi kan gennemføre det og bevare en ordentlig balance i tingene. Der er ikke meget, der må gå galt, og spørgsmålet er også, om det er afgørende, at vi lige kommer i mål på dagen? Vi vil gerne bidrage til at komme i mål, men vi forholder os også kritisk,« siger Gert Bjerregaard.

Metin Aydin tror, at der bliver landet en bred aftale med to streger under, at Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i 2030.

»Den kan vi sagtens lande. Men den kommer til at indebære, at intet må glippe. Vi skal være i stand til at finde alle de penge, der skal til - og det er ikke sikkert, at vi har de penge. Alle forhåbninger om antallet af elbiler på vejene skal falde i hak. Og CCS skal med rekordfart udfolde sig og kunne det, som vi håber, at det kan. Kun hvis alt det går godt, kommer vi i mål,« siger den radikale ordfører.

Og så er det oplagte spørgsmål, om det er realistisk?

»Jeg er et håbefuldt menneske, men det vil nok være naivt at forestille sig, at det her bare går glat hele vejen. Jeg tror, at de fleste har det sådan, at det ikke er realistisk.«

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra borgmesteren.