Om dagen er Mikkel handicaphjælper - om natten udlever han sin drøm blandt surdeje og brødkurve

På det provinsielle torv i Harlev kan man konstatere, at det er her, de lokale tager hen, når dagligvarene skal sikres i den store Meny. Og det er her, de medbringer deres kæledyr, når et tjek på dyreklinikken er en nødvendighed.

Ellers er det svært at få øje på, at her faktisk også er gang i en endnu lille, men entreprenant biks. Det er den, der er målet for avisens besøg denne dag.

Der er tale om et såkaldt mikrobageri. Én mand, én forretning, én fællesnævner for alt brødet: surdej.

Kun et spartansk skilt i en af ruderne i komplekset fortæller, at det faktisk er her på Gammel Stillingvej, mikrobageriet holder til. Ved siden af det sidder et skilt med åbningstider. Fredag, lørdag og søndag kan Harlev-borgerne få friskbagt brød. De øvrige dage må de ty til de frosne varianter fra supermarkedet overfor.

Godt fedtet ind i dejrester og mel råber Carl Mikkel Rosengaard Carlsen, manden bag Carls Krumme, os an – lad os blot kalde ham Mikkel Carlsen fra nu, det foretrækker han selv. Gennem garagen, der ligger for enden af bygningen, bliver vi ledt ind i et baglokale. Et baglokale i den dobbeltbetydning, at det dels ligger inde bagved, dels er her, der bliver bagt.

»De andre gange, jeg har haft besøg, og der er blevet bragt billeder herfra, har det startet en shitstorm,« siger Mikkel Carlsen, og fortæller, hvad det noget overraskende handler om:

»Det er på grund af mine hår og mit skæg. Når folk ser, at jeg ikke har skægnet på, eller noget på armene, tror de, jeg gør noget, jeg ikke må.«

Mikkel Carlsen er en behåret mand. Lige fra håret på hovedet, der er bundet op i en stor knude, over skægget, der er stort og kraftigt, til armene, der ganske rigtigt er prydet af en mørk og gedigen hårvækst. Han bedyrer dog, at han selv har kontaktet Fødevarestyrelsen for at få svar på, om han gør noget forkert. Og grinende har han fået tilbagemeldingen, at han ikke overtræder nogen regler i sin omgang med levnedsmidler.

»Jeg bliver badet og striglet hver morgen, inden jeg starter,« slår Mikkel Carlsen fast.

Hjemmebag

Det er ikke til at se på Mikkel Carlsens omgang med dejspartel, hævekurve og surdeje, at han faktisk kun har interesseret sig for bagning i godt og vel halvandet år. Professionelt er han handicaphjælper, ansat på 37 timer. Et job, der dog giver ham den fleksibilitet, at han nu også kan udforske bagerdrømmen.

Det var i hjemmet her i Harlev, at han fattede interesse for bagekunsten. Det startede ifølge Mikkel Carlsen selv, da han snublede over et opslag på Instagram fra en gammel bekendt, der havde opstartet et mikrobageri på Sjælland. I opslaget fik Mikkel Carlsen syn for surdejskonceptet i form af brød, som han aldrig havde set dem før. Herfra fik han smag på selv at prøve det. Det blev dog hurtigt overvældende med alt det hjemmebag for den lille familie, der tæller Mikkels kone, deres fælles barn samt tre børn, han har fra tidligere forhold.

»Jeg begyndte at bage hver dag. På et tidspunkt kunne vi ikke nå at spise alt det brød derhjemme, og så spurgte min kone ud på Facebook, om nogen ville have det overskydende. Så begyndte nogle at efterspørge mere, og så tog det ligesom fart derfra,« fortæller Mikkel Carlsen.

Adspurgt, hvad det præcis er ved surdej, der har fanget hans kærlighed, retter Mikkel Carlsen filosofisk blikket op mod loftet i det rå bagerlokale:

»For det første er det jo den ældste bageform, der findes. Man har gjort det i 5.000 år, og det, synes jeg, er ret fedt. Og så synes jeg, at idéen om at blande vand og mel, og kun tilføje salt, og så få det til at smage bedre og se flottere ud end et ganske normalt gærbrød, er vildt romantisk,« reflekterer Mikkel Carlsen.

Høflig selvbetjening

Carls Krumme er på flere måder en lidt aparte fortælling om en bagerforretning, der har vundet de lokales gunst.

Mens de fleste - for deres indre øje - måske ser en hyggelig lille butik med en lettere kødfuld ekspedient, der langer det ene stykke bagværk efter det andet over disken, akkompagneret af en ubevidst indøvet venlig frase, er Carls Krumme noget ganske andet.

Her træder de brødflove Harlev-borgere ind i et fuldstændig ubemandet, meget lille, lokale, hvor der er stillet simple metalreoler op. Herpå finder de papkasser, hvori det friskbagte brød og kageværk er placeret. Kunderne tager, hvad de ønsker, og betalingen sker over noget så tidssvarende som MobilePay.

Ud over det beskedne lokale her i Harlev er der opstillet et brødskab i Hadsten, hvor konceptet er nøjagtigt det samme. Mikkel Carlsens mor, bosat i Hadsten, er venlig til at befordre sønnens bagværk nordpå.

Fremtiden for Carls Krumme ser lys ud. Mikkel Carlsen fortæller, at der tjenes penge, og han håber, at han inden længe kan beskæftige sig med bageriet på fuldtid.

Denne sommer tager Mikkel Carlsen et stort skridt i den retning, han ønsker med sit bageri, når en ny partner støder til. Der er tale om indehaveren bag mikrobageriet Beanster Baker, Benjamin Wolters fra Sønder Bjert, syd for Kolding.

»Han er vild. Han er - synes jeg - uden tvivl den bedste til at bage med surdej, vi har herhjemme,« lyder det entusiastisk fra Mikkel Carlsen.

Benjamin Wolters kommer til at rykke teltpælene op, flytte til Aarhus og sammen med Mikkel Carlsen etablere en ny virksomhed, der skal drive bagerforretning.