Fortsæt til indhold

Regeringen og kommunerne indgår økonomiaftale med markant løft

Kommunerne har i 2025 flere penge at bruge på børn og ældre, viser ny kommuneaftale.

Aarhus
/ritzau/

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgår aftale for kommunernes økonomi for 2025. Penge til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner.

Det fremgår af aftalen, som er præsenteret i Finansministeriet fredag.

Dermed er der tale om et ret markant løft til kommunerne sammenlignet med de seneste år. Sidste år blev den såkaldte serviceramme hævet med 1,4 milliarder kroner.

Finansminister Nicolai Wammen (S) kalder på et doorstep den nye økonomiaftale for den aftale, han er ”suverænt gladest for” at have indgået med kommunerne, så længe han har været finansminister.

Aftalen giver ”det største løft i forhold til kommunernes driftsøkonomi i 15 år”, lyder det fra ministeren.

»Selv om der er flere penge til velfærd, betyder det ikke, at vi ikke skal se på, hvordan vi bruger pengene klogest,« siger Wammen.

Fra KL er der også tilfredshed med aftalen.