Rådmand: »Sidste chance for fritidslivet på Aarhus Ø«
Der bør frem for alt være fokus på rammer til fritidslivet og det gode liv, når Pier 3 skal omdannes til en levende bydel, som Magistraten netop har besluttet. Det mener rådmand for Kultur og Borgerservice.
Tirsdag blev det i Magistraten besluttet, hvem der i de kommende år skal stå for at omdanne Pier 3 til en levende bydel. Rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (RV) har store forventninger til det nye team, som han forventer vil arbejde ud fra den omfattende borger- og brugerinddragelse på Aarhus Ø.
Det er afgørende for at skabe en levende bydel, at man i udviklingsarbejdet tænker fritidslivet og bevægelse ind helt fra starten.
»Det er nu, at vi skal sikre en bydel, hvor livet kan leves. Nu skal de mange høje huse suppleres med høje ambitioner for borgernes trivsel og sundhed. Det er ved at være sidste chance for at bygge en ny idrætshal på Aarhus Ø. Et levende fritidsliv er en forudsætning for en levende bydel. Derfor både håber og forventer jeg, at de dygtige folk, vi nu har givet opgaven, vil have det med i deres planer,« siger Rabih Azad-Ahmad i en pressemeddelelse.
Kultur og Borgerservice gennemførte i 2022 sammen med Teknik og Miljø en omfattende bruger- og borgerinddragelse på Aarhus Ø. Her lå idrætsfaciliteter på land og til vands helt i top over borgernes ønsker. I alt kom der 281 forslag på hjemmesiden aarhusø-mangler, og af dem handlede hele 124 (44 procent) om ønsker til idræts- og fritidsfaciliteter på land og vand.
»Aarhusianerne savner flere og bedre muligheder for at dyrke idræt. Det gælder i særlig grad Midtbyen og Aarhus Ø. Vi ved, at en aktiv fritid har en positiv indvirkning på menneskers både fysiske og mentale trivsel. Foreningslivet er helt afgørende for det lokale fællesskab og for at skabe liv og livsglæde. Det er nu, at vi skal skabe den bydel, som borgerne ønsker sig og har brug for,« siger Rabih Azad-Ahmad.
Få steder i landet skal så mange indbyggere deles om hver idrætshal og boldbane som i Aarhus Kommune. Det viser Aarhus Kommunes helt friske facilitetsanalyse for 2024.
Aarhus Kommune er blot nummer 73 på Idrættens analyseinstituts liste over landets 98 kommuner, hvor man måler på, hvor mange indbyggere der skal deles om hver idrætsfacilitet.
Særligt i Midtbyen ser det skidt ud.
Her skal 6.417 borgere aktuelt deles om hver idrætshal, mens 8.556 borgere skal deles om hver fodboldbane. En ny facilitetsanalyse viser, at Aarhus mangler 43 haller og 39 fodboldbaner for blot at komme op i den bedste halvdel af landets kommuner.
I den udregning er alle de byggerier, som endnu ikke er bygget, og som blot har fået kommunalt tilskud, allerede modregnet.