Affaldssortering er ikke nok: »Vi skal gøre en lidt større indsats, end det vi gør i dag«

I tophåndbold er omstillingsparathed et af nøgleordene til succes.

På få minutter kan kampbilledet ændre sig, så det hold, som før havde en komfortabel føring, pludselig er bagud. Det kender Bjarne Munk Jensen alt til. Som tidligere international topdommer har han stået midt på halgulvet som nærmeste vidne til både gummiben og vilde comebacks ved diverse håndboldslutrunder.

Hvis der er noget, han især har kunnet tage med fra håndboldspillet ind i sit job som direktør for det aarhusianske forsyningsselskab Kredsløb, så er det netop evnen til at være omstillingsparat - i de senere år til det grønne.

»Der kommer hele tiden nye teknologier, som overhaler noget af det, vi tror, er det rigtige. Da vi konverterede Studstrupværket fra kul til træpiller, var alle fantastisk glade. Næsten inden vi gik i gang med at bruge træpillerne, så var det allerede noget, vi helst ikke skulle bruge,« fortæller han med henvisning til, at det er besluttet at droppe træpiller for at satse på vedvarende energikilder.

Og han kan nævne flere eksempler på, hvordan tingene på kort tid har ændret sig markant, siden han i 1999 blev ansat som affaldschef i det hedengangne Aarhus Kommunale Værker. I år kan han fejre 25 års jubilæum i branchen, hvor han siden 2020 har været administrerende direktør i Kredsløb, forsyningsselskabet, der leverer fjernvarme til 330.000 aarhusianere og håndterer affaldet i hele kommunen.

Affaldssortering går godt

Netop på affaldsområdet har aarhusianerne mærket en omstilling det seneste års tid. Alle kommunens borgere er således i gang med at sortere i ti fraktioner. I lejligheder er ekstra skraldespande flyttet ind i de små køkkener, og husejere har fået en tredje affaldsbeholder i indkørslen sammen med en rød kasse til farligt affald.

Ifølge Bjarne Munk Jensen går det godt, og han har da også tal, der bekræfter ham i, at der er sket en ændring hos folk. Aarhusianerne har eksempelvis sorteret mere end 7,8 mio. kg madaffald på godt i et år. Omdannet til biogas ville det være nok brændstof til at køre en bus rundt om jorden 66 gange.

»Jeg tror, at langt de fleste aarhusianere ved nok om affaldssortering til at gøre, hvad der er rigtigt og forkert. Noget helt andet er, om man så også gør det og har lyst til at yde en ekstra indsats,« lyder det fra Bjarne Munk Jensen, der oplever, at det langtfra er alle, som er klar over, hvad der faktisk sker med det sorterede affald.

»En del af det energiudnyttes. Affaldsenergi har gennem mange år leveret billig og effektiv varme til aarhusianerne. Faktisk kommer 20 procent af den samlede varme til aarhusianerne fra vores affaldsenergianlæg i Lisbjerg. Der har vi selvfølgelig både nu og i fremtiden en stor kommunikationsopgave i at informere om, så vi kan inspirere folk til at gøre det rigtigt. Ikke bare for dem selv - men for den store dagsorden,« fortæller Bjarne Munk Jensen.

Anderledes er det med energi-området, som, føler Kredsløb-direktøren, mange helt naturligt går op i. Det er blevet et »hot emne for hr. og fru Jensen,« som han selv formulerer det.

»Det kan nok forklares ved, at energipriserne er steget. Førhen var det ikke særlig interessant, fordi el og fjernvarme var billigt. Nu er det en væsentlig del af et husholdningsbudget,« fortsætter han.

»Uudtømmelig energikilde« på vej

Det er også et emne, som fylder på rådhuset, hvor et bredt flertal i Aarhus Byråd tidligere i år blev enige om en ny klimahandlingsplan, hvor mere vedvarende energi var et af hovedtemaerne for at opnå CO2-neutralitet i 2030. Med den bliver CO2-fangst og geotermisk energi begreber, som de fleste aarhusianerne nok kommer til at kende til, hvis de altså ikke allerede gør det. Det sidste har Kredsløb sammen med selskabet Innargi arbejdet på i årevis, og sidste år førte det til de første prøveboringer i jagten på det, der omtales som en »uudtømmelig energikilde«.

Mere præcis er det meget varmt vand, der befinder sig over to kilometer nede i jorden. Flere steder i Aarhus skal der bygges anlæg, hvor formålet er at bore ned til det varme vand, pumpe det op, bruge varmen fra det til fjernvarme for til sidst at sende vandet tilbage - og så gentage processen igen og igen. Når de forventeligt er færdigbyggede i 2029, bliver det EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg, som vil stå for 20 pct. af det samlede varmebehov i Aarhus.

Noget, som Bjarne Munk Jensen ikke troede var muligt for år tilbage, da Innargis direktør bankede på hans dør. Men allerede inden for de næste par år vil geotermisk energi bidrage til den aarhusianske fjernvarme.

»Hvis jeg tænker tilbage på min barndom og til nu, så er der mange af de ting, vi har fået, man ikke kunne forestille sig. Jeg tror ikke, at vores forestillingsevne kan sige noget om, hvad der sker om ti, 15 eller 20 år. Vi bliver alle sammen klogere, der kommer hele tiden nye teknologier, som overhaler noget af det, vi tror er det rigtige,« fortæller Kredsløb-direktøren.

Udover geotermi er spildevandspumper, havvandspumper og luft til vand-varmepumper også på vej som de væsentlige elementer i at elektrificere og skabe en spredning af varmeproduktionen i Aarhus.

Behov for større indsats

Det er dog ikke kun teknologiske fremskridt og politiske beslutninger, som ifølge Bjarne Munk Jensen skal sørge for en grøn omstilling i Aarhus. Han mener, at kommunens borgere har et ansvar de kommende år.

»På energiområdet er det svært at gøre noget aktivt. Man kan skrue ned for varmen, man kan blive mere energieffektiv og købe en elbil. Ja, men du gør nødvendigvis ikke så meget i hverdagen. Det kan man, hvis vi vender tilbage til affaldssortering. Træffer vi de rigtige valg, når vi handler ind, og gør vi det rigtigt, når vi skal af med det igen? Man kan også spørge sig selv, om man virkelig har behov for at købe noget nyt. Der tror jeg, at vi skal gøre en lidt større indsats, end det vi gør i dag,« fortæller Bjarne Munk Jensen.

Også på et højere niveau er der behov for at gentænke måden at gøre tingene på, mener han:

»De næste år skal vi tænke, om vi virkelig har indrettet vores samfund på den rigtige måde. Det er jo et samarbejde mellem dem, der producerer varerne, dem, der importerer varerne, dem, der distribuerer varerne, og os, som skal håndtere affaldet. Der er et uopdyrket potentiale, hvor man bare ikke har fundet den korrekte forretningsmodel til at gøre det naturligt for både virksomheder og privatborgere.«

Og så er vi tilbage ved det, som artiklen begyndte med, omstillingsparathed.

For omend det ikke er perfekte russer-screeninger eller for mange to minutters udvisninger, der er udslagsgivende, så skal taktikken - for at blive i håndboldlingoen - løbende tilpasses virkeligheden. Sker det ikke i tide, kan man være langt bagefter, har Bjarne Munk Jensen erfaret i de første 25 år, han har været i branchen.