Aarhus Stadion skulle være friluftsmuseum, men det satte en sabotageaktion en stopper for

Aarhus Stadion kommer i løbet af de næste par år til at gennemgå en fuldstændig forandring. Alligevel vil nogle ting forblive, som de har været stort set siden stadion blev indviet i 1920 – her i blandt den smukke gamle hovedbygning og kunstværkerne ved John Stampes Plads.

Et friluftmuseum

I 1920 blev Aarhus Stadion indviet, og byen fik i den forbindelse ikke bare helt moderne sportsfaciliteter, men også et markant arkitektonisk bygningsværk opført i nyklassicistisk stil. Arkitekten var Axel Høegh-Hansen, der blandt andet også har tegnet Reginabygningen på hjørnet af Sønder Allé og Søndergade, samt ejendommene langs Park Allé. Høegh-Hansen havde en klar vision, der ikke kun gik ud på at skabe gode rammer til byens idrætsforeninger.

Han ønskede, at stadion sammen med omgivelserne skulle opnå en helhedsvirkning med den omkringliggende grønne bøgeskov, placeringen i forhold til Stadion Allé og pladsen foran stadionet og ikke mindst kunsten.

At forene kunst og idræt var ikke en fremmed tanke, dengang for 100 år siden, hvor de olympiske lege fra 1912-1945 også indeholdte konkurrencer i byplanlægning, arkitektur, litteratur, musik, kunstmaling og skulptur. Derfor blev der langs stadions facade rejst seks høje sokler, hvor der over de næste 14 år blev opsat statuer, lige som der også omkring nuværende John Stampes Plads blev opsat tre statuer, som tilsammen kom til at udgøre et friluftmuseum.

Alle statuerne er udført i samme stil som gamle græsk/romerske statuer og passer derfor smukt sammen med den nyklassicistiske hovedbygning.

Statuer i eksil

Statuerne har et fælles tema ved at kredse om den ideelle menneskekrop og de klassiske sportsidealer, og på den måde forholder de sig perfekt til stadion og omgivelserne. De seks bronzestatuer, som i perioden 1921-1934 blev opsat langs facaden var Vågnende Kvinde (også kaldet Aarhus-pigen) af Kai Nielsen og Atalante af Einar Utzon Frank, der begge i dag er opstillet i Rådhusparken, Johannes C. Bjergs Uffe hin Spage, der i dag er opstillet i Vennelystparken, Jean René Gauguins Diskoskasteren, der i dag er opstillet på Riisvangen Stadion, samt Manden, der i dag er opstillet i Vennelystparken og Svømmepigen, der i dag er opstillet foran Aarhus Svømmestadion på Ingerslevs Boulevard – begge udført af Svend Rathsack.

Under 2. verdenskrig var stadionhallerne beslaglagt af besættelsesmagten, der brugte hallerne til opmagasinering af feltsenge, madrasser, tæpper og lignende. I marts 1943 udførte fire unge aarhusianske drenge i alderen 16-19, den første sabotageaktion i Aarhus, da de satte ild til nogle madrasser i den østlige stadionhal, som brændte ned til grunden.

I forbindelse med branden blev de seks statuer nedtaget og placeret andre steder i byen. Det var meningen, at de nye placeringer skulle være midlertidige, men her 81 år senere er statuerne ikke flyttet tilbage til Aarhus Stadion.

Nævefægter og fodboldspillere

Samtidigt med, at statuerne langs hovedbygningens facade blev opstillet, blev pladsen, der i 2015 blev navngivet John Stampes Plads, også en del af friluftsudstillingen. Den første statue, der blev rejst her, var billedhugger Viggo Jarls Marathonløberen, der blev indviet i december 1920. Den version af Marathonløberen, som i dag står ved John Stampes Plads, er dog en kopi udført af Jarl selv, da den originale blev ødelagt under transporten til en udstilling i Paris, hvortil den var udlånt.

Året efter blev statuen Skraberen opstillet på John Stampes Plads. Skraberen er en bronzekopi af den græske billedhugger Lysippos berømte marmorstatue, Apoxyomenos, der forestiller en atlet, der skraber sved af sig. Kopien stod oprindeligt foran Glyptoteket i København, hvortil den var skænket af brygger Jacobsen, men blev udlånt til Aarhus for at blive en del af den nye skulpturpark her.

I 1936 blev skulpturparken fuldendt med statuen Fodboldspillere udført af Jean René Gauguin. Som model til den ene af spillerne brugte Gauguin landsholdsspiller Fritz Tarp fra B93. Ligesom stort set alle andre af skulpturerne ved stadion, var Fodboldspillere blevet doneret til skulpturparken via donationer fra borgere. Gauguin var, udover at være søn af den berømte franske maler Paul Gauguin, også ophavsmand til endnu et værk ved Aarhus Stadion nemlig Nævefægteren, også kaldet Bokseren, der blev opsat ved Aarhus Stadion i 1926. Modsat de andre statuer står Nævefægteren ikke ude foran stadion, men inde i Søjlehallen, der oprindeligt ikke var overdækket. Gauguin deltog i øvrigt ved OL i 1924 med netop Nævefægteren, hvor han blev belønnet med en bronzemedalje.