Blodigt opspyt og besvimelser - Jan mener, hans lejebolig gør ham syg

»Indlægges med vejrtrækningsbesvær og blodigt opspyt«. »Genindlægges«. »Ringer 1-1-2 med åndenød, svimmelhed og trykken for brystet«.

Det er blot et udsnit af den journal, der tegner Jan René Christensens sygdomshistorik det seneste års tid. Ovenstående beskriver tre indlæggelser på seks dage i oktober 2023.

Ikke meget giver mening i Jan René Christensens sygehistorie, ifølge lægerne. Hver gang han bliver undersøgt, det være sig for tuberkulose, astma eller lungecancer, er resultatet negativt. Lægerne på hospitalet undrer sig. Jan René Christensens egen læge undrer sig. Især fordi han forgæves forsøger at regulere Jan René Christensens stigende blodtryk.

En dag stiller en læge ham dog det spørgsmål, der siden har kastet ham ud i en længere saga med sin udlejer AAB. En saga, der i skrivende stund stadig finder sted, og som vedbliver med at sende Jan René Christensen ind og ud af hoteller. Den del vender vi tilbage til.

»Har du fået undersøgt, om du har skimmelsvamp i dit hjem?«

Nogenlunde sådan formår en læge på Aarhus Universitetshospital at få Jan René Christensen til at reflektere over noget, han indtil da ikke havde skænket en tanke.

»Det er det, der for alvor får mig til at undersøge, om der er noget galt med huset,« siger Jan René Christensen.

Din Avis Aarhus Onsdag har fået indsigt i en lægelig udtalelse om Jan René Christensens sygdomsforløb. Her anfører lægen, at »det er svært påfaldende«, at hans tilstand er markant forbedret, efter han i en periode ikke har været i hjemmet.

Udemand

Huset Jan René Christensen bor i, er en lejebolig på Fridtjof Nansens Vej, der er ejet af den almene boligorganisation AAB.

Her har han boet siden april 2022. Jan René Christensen er førtidspensionist efter en ulykke i 2008, men ellers er han sund og rask og uden andre gener end hjernetræthed i stressede perioder.

Årsagen til, at han først halvandet år inde i sin lejeperiode oplever, at hans bolig gør ham syg, er ifølge Jan René Christensen selv, at han er en rigtig udemand. Så meget, at det første han gør, da han flytter ind, er at bygge en shelter i sin baghave. Her sover han de fleste nætter, og dermed sparer han sig selv for den skimmelpåvirkning, der er i hans hus.

»Jeg elsker at være udenfor, og jeg går mange ture. Det første års tid i huset, sover jeg faktisk primært i min shelter,« fortæller Jan René Christensen.

Genhusning

Med en mistanke om skimmelsvamp i sit lejemål, henvender Jan René Christensen sig til AAB og beder dem gøre noget, så han kan tåle at bo der.

AAB sender firmaet Belfor på opgaven, og ganske rigtigt finder de tegn på, at der er skimmelsvamp i Jan René Christensens hjem. Dog ikke i mængder, der burde være sundhedsskadeligt, ifølge den udsendte Belfor-medarbejder.

AAB’s direktør i Aarhus Morten Homann vil over for Din Avis Aarhus Onsdag ikke forholde sig til konkrete sager, men forklarer om deres procedure for tilfælde med skimmelsvamp:

»Når vi får en henvendelse om skimmelsvamp, iværksætter vi en undersøgelse af det. Vi bruger forskellige eksterne firmaer for at undgå systematiske fejl. Hvis det viser sig, at der er skimmel på et for højt niveau, igangsætter vi en renovering. Hvis man ikke kan bebo lejemålet under saneringen, så tilbyder vi beboeren genhusning så længe arbejdet står på. Det rykker vi sædvanligvis på inden for 24 timer, efter der foreligger et analysesvar. Men det skal være fagligt velbegrundet.«

Første gang Jan René Christensen bliver genhuset er fra 7. februar til 15. marts i år. Her bor han på hotel, mens Belfor efter planen sanerer hans hjem for skimmelsvamp.

En sanering, som slet ikke er tilstrækkelig. Det erkender AAB i forbindelse med den efterfølgende besigtigelse. Derfor bliver Jan René Christensen på ny genhuset.

Under sin genhusning oplever han imidlertid en mærkbar bedring.

»Efter nogle dage, hvor jeg er væk fra boligen, kommer der ro på mine symptomer. Når jeg så er tilbage i huset, begynder jeg at skulle have mere medicin igen,« siger han og fortæller, at han, til trods for, at lægerne ikke kan diagnosticere ham med astma, skal tage astmamedicin hele otte gange om dagen, når det er værst.

Kilden til problemet

Jan René Christensen er fra start interesseret i, hvad skimmelsvampen inde i huset skyldes. Han finder i den forbindelse frem til en rapport om murværket, udarbejdet i 2019, som finder mindre revnedannelser i den sydvendte gavl. En gavl, der øjensynligt har en anden og mørkere farve, end resten af murværket.

Derudover finder han, ifølge eget udsagn, massiv skimmelvækst på loftet og et råddent undergulv nær den sydvendte gavl.

»Kilden til problemet er den sydvendte gavl og så taget, der er utæt. Men AAB vil ikke forholde sig til kilden, de kommer kun med lappeløsninger,« siger Jan René Christensen.

Morten Homann fortæller, at man i boligafdelingen, hvor Jan René Christensen bor, for nyligt har vedtaget, at nogle af de sydvendte gavle skal renoveres. En proces, der er sat i gang, og hvor man lovmæssigt skal sende opgaven i udbud. Det håber Morten Homann falder på plads senere i år.

I har erkendt, at det ydre murværk – især de sydvendte gavle – trænger til at blive renoveret. Når I nu har en beboer, der er blevet syg af at bo i jeres hus, hvorfor genhuser I ham så ikke indtil, I har løst problemet med konstruktionen?

»Det er jo også det, vi gør. Når vi skal skimmelsanere, så genhuser vi, såfremt man ikke kan bo der samtidigt. Så kan vi arbejde færdigt og få foretaget en ny undersøgelse, som siger, at problemet er væk. Herefter kan beboeren flytte ind igen,« siger Morten Homann.

Direktøren fortæller, at skimmelsvamptestene påviser, hvor kilden er. Han er ikke bekendt med, at deres boliger skulle have været årsag til sygdom hos lejerne.

Sundhed vigtigst

Din Avis Aarhus Onsdag har været i kontakt med flere eksperter i skimmelsvamp i boliger, og her er der enighed om, at det, man som boligejer bør gøre ved mistanke om problemer med fugt og skimmelsvamp i en bygning, er at få fundet den bagvedliggende årsag til problemet.

Lars Gunnarsen, professor emeritus på Aalborg Universitet og har arbejdet med skimmelsvamp i 20 år, gør det klart, at problemet skal løses udefra og ind:

»Første trin, når man vil afhjælpe skimmelsvamp, er årsagsafklaring. Man må ikke afrense og afdække inficerede områder, uden at have et klart billede af, hvad årsagen er.«

De tre eksperter, der ud over Lars Gunnarsen tæller Thor Hansen, centerchef på Teknologisk Institut og arbejder med fugt og biologiske undersøgelser i byggeri, samt Jonas Lindgreen, molekylærbiolog og direktør i HouseTest, der analyserer skimmelsvamptest, er alle enige om, at skimmelsvamp fundet inden i en bolig ikke kan inddæmmes. Det vil altså med garanti komme igen, hvis ikke man fjerne fugtkilden.

Morten Homann mener dog, at AAB gør det rigtige.

Så længe I ikke fjerner kilden til problemet, så vil det opstå igen, det er det, flere eksperter siger til os.

»Men vi reparerer det jo. Vi fjerner skimmelvæksten, om nødvendigt bryder vi en væg ned eller piller et gulv op. Vi fjerner det, og så måler vi efterfølgende. Er der et element af beboeradfærd? Ja, det er der. Er det stadig et gammelt hus, hvor der kan komme fugt igen? Ja, det er det.«

Så med jeres nuværende procedure er du tryg ved, at I fjerner kilden til problemet?

»Det gør vi vores bedste for at gøre. Vil der være ting, der bliver overset? Ja, det vil der. Vi begår fejl, og det gør de folk, vi hyrer ind også,« siger Morten Homann, der bedyrer, at kilden til problemet bliver fjernet hver gang.

Hvad er vigtigst for AAB – økonomi eller beboernes sundhed?

»Det er helt klart sundheden hos lejerne. Hvis der er en bolig, hvor der er skimmelvækst, og det er sundhedsskadeligt, så skal vi gøre noget ved det. Punktum. Det er også det, vi gør. Vi skimmelsanerer og genhuser, ingen tvivl om det.«

Tilbage hos Jan René Christensen, mangler ét spørgsmål at blive besvaret.

Hvorfor flytter du ikke bare?

»Det er egentlig et godt spørgsmål, men jeg kan ikke se, hvorfor andre skal flytte ind i det her hus og blive syge. Det skal da ordnes. Det er da ikke okay. Der er nogen, der skal tage den her kamp.«