Tre måneders omkørsel ved Aarhus: Her kan du ikke komme af motorvejen
Fra på søndag 15. september og frem til 12. december spærrer Vejdirektoratet for den sydlige tilkørsel samt frakørsel ved <1> Hasselager på Aarhus Syd Motorvejen.
I forbindelse med udvidelsen af Torshøjvej ved Hørning, skal der udføres en større ombygning af de to sydlige ramper ved <1> Hasselager på Aarhus Sydmotorvejen.
Begge ramper skal udvides og flyttes, så de passer til den nye ombygning af Torshøjvej samt byggeriet af en ny og større samkørselsplads.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Det betyder, at ramperne spærres, og trafikanter, der skal af eller på motorvejen her, må ud på en omkørsel i de næste tre måneder.
Vejdirektoratet spærrer for den sydvestlige tilkørselsrampe samt den sydøstlige frakørselsrampe ved <1> Hasselager på Aarhus Syd Motorvejen.
Trafikanter der kører i nordgående retning og skal ind mod Aarhus Vest, samt trafikanter der kommer fra øst og skal ned på motorvejen i sydgående retning, må i perioden ud på en omkørsel via Genvejen.
Der vil være skiltet for omkørslen.
Det samme gælder for de trafikanter, der kommer fra Aarhus Vest og skal mod syd ad motorvejen.
Trafikanter må i de tre måneder indstille sig på kødannelse i myldretiden - og en fem kilometer lang omvej gør ikke situationen bedre.
Der må i samme tidsrum forventes et øget pres på Genvejen.