Sårede soldater fra Ukraine bliver behandlet på AUH – men lige nu mangler vigtigt redskab

Med en oversættelses-app på en tablet kan man komme langt, når selv de mest komplicerede termer skal forklares til en person, der taler et andet sprog. Det har læger, sygeplejersker og andet personale på Aarhus Universitetshospital både erfaret og haft stor glæde af, når de har modtaget sårede ukrainske soldater.

Hospitalet i Skejby er et af flere hospitaler i Danmark og andre EU-lande, som gennem mere end to år har behandlet sårede soldater fra krigsramte Ukraine.

Men nu er der opstået kommunikative udfordringer, når de ukrainske patienter skal have vigtige oplysninger at vide, eller når de omvendt har spørgsmål til deres behandling.

Ifølge Sten Larsen, cheflæge på hospitalets ortopædkirurgiske afdeling, blev der nemlig lukket ned for tabletten for et par måneder siden, da det blev konstateret, at oversættelsesappen ikke overholdt de gældende GDPR-regler.

»Så lige nu har vi desværre ikke noget godt kommunikationsredskab udover tolke, og det er begrænset, hvor meget vi kan bruge dem. Vi har jo patienter liggende hele døgnet, og tolkene kan vi kun bestille i dagtimerne,« fortæller han og forklarer, at det skaber vanskelige forhold, da sprogbarrieren er stor.

»For de ukrainske soldater kan ofte hverken tale engelsk eller et andet europæisk sprog, vi kender. De taler kun ukrainsk, og der har tabletten hidtil været en stor hjælp, da den har kunnet oversætte det, vi sagde, og omvendt,« fortsætter cheflægen.

Stilheden er det værste

Det er særligt, hvis der sker problemstillinger om natten eller i weekender, at det manglende kommunikationsredskab vanskeliggør tingene. I øjeblikket forsøger Sten Larsen og hans kolleger at kommunikere med fagter og andre alternativer, men cheflægen medgiver, at det ikke er optimalt.

»Derfor bliver det også afsøgt, hvad der er af muligheder, men lige nu har vi ikke fundet noget. Vi er lidt låst på, at der er nogle regler omkring sikkerheden for patientfølsomme data, og der har vi ikke en løsning lige nu,« fortæller han.

Det frustrerer ikke kun hospitalspersonalet, men naturligvis også de krigssårede patienter, som udover at være helt alene i et for dem fremmed land også har voldsomme ting med i den mentale bagage.

»Mange af dem har store psykiske mén. Jeg tror ikke, at man kan forestille sig, hvad de har oplevet. Det, som de næsten synes er det værste, er stilheden. Vi er nødt til at placere dem på enestuer, hvor de er isolerede, fordi mange af dem har behandlingsresistente bakterier, som vi helst ikke vil have bredt ud på gangene,« forklarer Sten Larsen.

Langvarige behandlinger

Hospitalet i Skejby har indtil videre behandlet i alt 27 ukrainske soldater som en del af det EU-samarbejde, der blev indgået kort efter krigen brød ud i begyndelsen af 2022. Her forpligtede Danmark sig til at modtage 200 patienter fra Ukraine til behandling fordelt på flere af landets hospitalet – og altså heriblandt AUH.

Ifølge Sten Larsen har der endnu ikke været tale om patienter med sår eller akut opståede krigsskader, men ofte svære infektioner og betændelsestilstande eller brud, der ikke er helet efter længere indlæggelse på et ukrainsk hospital.

»Langt de fleste af soldaterne har været længe undervejs, før de ender hos os. De har været behandlet lokalt. Ikke bare på et felthospital, men også på et lokalt sygehus dernede gennem flere måneder, og der kan gå helt op til et år, før vi modtager dem,« forklarer Sten Larsen og uddyber, at der derfor er tale om patienter, som hospitalet følger gennem længere tid:

»Det er langvarige behandlinger. De kommer ikke bare en gang, men mange gange, og kan ende med at blive opereret flere gange hos os, inden de kan tage hjem til Ukraine igen.«

Faktisk er det kun få af de 27 ukrainske soldater, som hospitalet har taget imod de seneste to år, der er flyttet tilbage til Ukraine. De fleste er fortsat i Aarhus, hvor de er blevet placeret i lejligheder, imens de gennemgår et behandlingsforløb på hospitalet, oplyser cheflægen.