Fortsæt til indhold

Årets folkehjælper startede med at skralde mad til udsatte borgere

Mikael Miehs Andersen fra Robin Hoods Madkammer får prisen som “Årets Folkehjælper”.

Aarhus

Dansk Folkehjælp Aarhus uddeler prisen som Årets Folkehjælper i Aarhus til Mikael Miehs Andersen for det arbejde han har lavet for at sætte fokus på og bekæmpelse af madspild, samtidig med han får hjulpet folk med en trængt økonomi, skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

Mikael samler mad ind og deler mad ud igennem foreningen Robin Hoods Madkammer, som holder til på Kirketorvet i Tranbjerg. Prisen skal ses som en anerkendelse af hele foreningens arbejde.

»Mikael Miehs Andersen startede med at skralde mad til udsatte borgere. I dag bliver maden doneret af supermarkeder med mere, som ved at give mad, der er ved at løber på sidste salgsdato til Robin Hoods Madkammer, og på den måde lader den komme til gavn for trængte familier i stedet for at bliver smidt ud,« siger formand for Dansk Folkehjælp Aarhus, Carl-August Paulsen, og fortsætter:

»Det at starte lidt anarkistisk med at rende rundt og skralde mad til at opbygge en organisation som systematisk indsamler og uddeler overskuds mad er et kæmpe arbejde, som vi i Dansk Folkehjælp er glade for at kunne anerkende med vores pris.«

Dansk Folkehjælp uddeler Aarhus Prisen Årets Folkehjælper en gang om året til personer, organisationer eller virksomheder, som organisationen synes har gjort en særlig indsats inden for de områder, som Dansk Folkehjælp arbejder med, som er socialt arbejde, internationalt arbejde og udbredelsen af kendskab til førstehjælp.

»“Årets Folkehjælper” er ikke en pris man bliver rig af, den består af en kunstgenstand, samt et diplom og ikke mindst anerkendelse fra en af landets største humanitær organisationer,« skriver Dansk Folkehjælp.

Overrækkelsen finder sted tirsdag d. 1 oktober i bylivshuset Kirketorvet 10 i Tranbjerg klokken 15.00.