Hjælper seksuelt misbrugte og incestoverlevere: »Frivillighed er jo en form for næstekærlighed«

I Kris stiller psykoterapeuter sig til rådighed for seksuelt misbrugte, ofre for incest og andre, der har behovet for det. Nu er foreningen nomineret til Idun-prisen.

Aarhus10. okt. 2024 kl. 10.00

Stine ØstergaardJyllands-Postens Lokalaviser

Nederst i artiklen kan du stemme på din favorit til Idun-prisen 2024

I daglig tale hedder de Kris – en forkortelse for Kristen Rådgivning og Terapi for Incenstoverlevere og Seksuelt misbrugte. Landsforeningen med en afdeling i Aarhus er blevet nomineret til Idun-prisen for deres frivillighed.

En nominering, der kom glædeligt bag på områdeleder og psykoterapeut Helene Svendsen, som allerede ved, hvad pengene skal bruges til, skulle Kris gå hen og vinde.

»Det skal gå til terapitimer til nogle af dem, der ikke har råd til at betale den fulde pris for det,« siger hun.

Selvom Kris i høj grad er bygget på frivillige ressourcer er der ud over nogle lønnede timer også udgifter til lokaler.

»Vi har før i tiden lånt os ind i lokaler for eksempel på biblioteker. Det er bare ikke så anonymt, vel? For så stod der Kris på døren, og man tænkte, at alle dem, der gik derind, de var misbrugte. Det synes vi faktisk ikke er okay.«

Helene Svendsen startede som bisidder, men blev senere uddannet IPSICC terapeut, som hun nu bruger i sit arbejde i Kris, hvor hun også lægger mange frivillige timer.

»Jeg har en historik selv i et voldeligt ægteskab tidligere, og jeg ved, at det er vigtigt at få hjælp. Det er det, jeg har brændt for. Jeg var tidligere pædagog og interesserede mig også for børn, der blev udsat for overgreb, dengang. Så det er bare noget, der har ligget i mig,« siger hun.

Anna Kathrine Vig var med i bestyrelsen i Kris’ opstart og er nu efter års pause tilkoblet som terapeut. Hun forklarer om sin motivation:

»Senere i livet fik jeg stress, en voldsom omgang stress. Og så besluttede jeg, at jeg ville arbejde inden for det her selv. Fordi jeg ved, hvad det betyder at få snakket om sådan nogle ting her. Og jeg har mødt en hel del mennesker, som har oplevet ting, der har sat mærke. Livet kan være enormt svært, og der er ting, man ikke forstår, før man arbejder med sig selv og sit liv både i nutiden og i barndommen.«

Kris er en tværkirkelig forening og arbejder også med personer ramt af stress, depression eller lignende.

»Det kristne består i, at vi alle sammen har en personlig tro på Gud. Men du vælger selv, om du vil have Gud med i dine samtaler, så du skal selv bringe det på banen. Det kommer ikke fra os af. Der er dog en hel del, der ønsker det, fordi troen er en ressource for mennesker,« forklarer Helene Svendsen, der også ser det som en force at have et kendskab til de forskellige kirkeretninger, fordi der jo også findes eksempler med folk, dom netop har været udsat for overgreb i kirkerne.

De to terapeuter er enige om, det er vigtigt at arbejde med de emner, der er svære at tale om.

»Det er ikke lige sådan noget, man taler om hen over bordet til en fest, vel? Det er et emne, der hurtigt lukker samtalen,« siger Anna Kathrine Vig.

Det er det hele værd, når de i de lange forløb følger de ramte og ser, hvordan de lige så langsomt begynder at få styr på deres traumer.

»Det er helt vildt fantastisk at se folk, som måske fortæller deres hemmelighed for første gang. At se forandringerne, og hvordan de er begyndt at få fod på tingene, og hvordan de lyser op omkring sig selv og tror på sig selv. Også dem, der har enormt svært at sætte grænser, fordi deres egen grænse er blevet overskrevet så meget. At de er begyndt at gøre det, og hvad det gør for dem og deres selvrespekt,« siger Anna Kathrine Vig.

Det er dét, der giver mening for de frivillige i Kris.

»Frivillighed er jo en eller anden form for næstekærlighed, som findes rundt omkring. Der er jo masser, der arbejder frivilligt, og det er det samme, vi hører andre sige; at vi ser, det nytter noget. Det er derfor, vi er her,« siger Helene Svendsen.