DMI: Ligger som en dyne over Østjylland
DMI har udsendt et varsel om 'voldsomt vejr'.
jro
Den begyndte i nat - og ligger stadig over Østjylland.
Derfor advarer Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, om tæt tåge i området.
Det betyder sigtbarhed under 100 meter - derfor hører dette varsel under kategorien ’voldsomt vejr’.
Varslet gælder indtil klokken 08, skriver DMI på sin hjemmeside.
Derudover kan Østjylland forvente regn i løbet af formiddagen - i eftermiddag dog også en smule sol.
Temperaturerne kommer til at ligge omkring 14 grader.
I aften og nat til dels klart vejr - og så kommer tågen tilbage flere steder.
Temperaturer mellem 9 og 14 grader.