Historiske stykker af atletikbanen er reddet og kan komme hjem i stuerne
De røde baner var ved at blive knust til vejfyld, da to aarhusianere fik lov til at hente og bearbejde gummilaget til opslagstavler og bænke.
Navne som Wilson Kipketer og Sara Slott har skrevet atletik- og Aarhus-historie på de røde atletikbaner, der i mange år har været elsket og hadet i Aarhus.
Mange aarhusianere har haft op- og nedture på eller ved banerne, som har fortjent bedre end at ende som vejfyld. Det mener Jens Hyldegaard og Alexander Muchenberger.
Tilsammen er de to Bureau Detours, som bygger nyt af gammelt, som for eksempel at bruge gulvet fa en træningshal til borde og bænke. De holder til på Institut for (X) på Godsbanen.
»Den markante løbebane har været udskældt og sågar latterliggjort at både fans og modstandere. Men AGF løber ikke fra sin historie. Den tager vi med, bygger videre og står ved både op- og nedture,« står der i deres beskrivelse af atletikbane-projektet.
Da det gik op for de to initiativtagere, at banerne var blevet kørt til Randers, hvor de blev knust, og så ind i en fremtid som vejfyld, rykkede ildsjælene. De kontaktede bygge- og anlægsvirksomheden Enggaard, som er involveret i renoveringen af stadion. Og Bureau Detour fik tilladelse til at hente nogle af banerne.
»Vi synes, at det er vigtigt at bevare historien ved at lade den indgå i det daglige liv. Vi har foreslået, at man bruger bænkene og at man bygger noget af løbebanen ind i væggene på det nye stadion,« men det kommer så vidt vi ved desværre ikke til at ske,« siger Jens Hyldegaard.
Et nyt beboerhus i Møllevangens Byhave i Aarhus V har til gengæld vist interesse og er blevet indrettet med bænke og ophæng, som fungerer godt.
Banerne er naturligvis langt fra rene, så arbejdet med dem kræver en længere proces. De skal højtryksrenses, tørres og limes med en helt særlig lim, før de kan monteres i rammer og blive til noget, man kan bruge.
»Det her er en aarhusiansk version af Berlinmuren bare med brugsværdi. Banernes gummilag egner sig for eksempel rigtig godt som opslagstavle. De fungerer også godt som baggrundsbilleder, for vi har arbejdet med de stykker, der har tal eller farvede striber,« siger Jens Hyldegaard.