Fortsæt til indhold

Omkørsel på E45: Trafikeret afkørsel ved Aarhus lukker

Bilister må forberede sig på at skulle køre en smule længere i perioden.

Aarhus
jro

Motorvej E45 skal udvides - og i den forbindelse lukker en afkørsel ned i 10 dage.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det er tilkørsel <47> ved Tilst i sydgående retning, der spærres fra 1. november klokken 19 til 10. november klokken 05.30.

Rampen skal bygges om - og det betyder en større ombygning af afkørslen.

Trafikanter må i perioden ud på en omkørsel.

»Trafikanter kan enten køre nordpå ad E45 op til afkørsel <46> Hinnerup, hvor de kan køre fra og på motorvejen igen i sydgående retning,« lyder det fra Vejdirektoratet.

Det er også muligt at køre ned til Motorvejskryds Aarhus Vest via Stillingvej eller via Anelystvej og Edwin Rahrs Vej.

Vejdirektoratet oplyser, at der vil være skiltet for omkørselsruterne i området.