Museum var døden nær – nu blomstrer en forsigtig optimisme, men én ting mangler
Aarhusiansk museum har i lang tid forgæves kæmpet for at få kommunens opbakning. Imens har de slåsset med skimmelsvamp og ødelagte genstande. Nu er der dog håb forude.
Aarhus Søfartsmuseum har stirret døden direkte i øjnene.
Efter at have boet i uisolerede containere på havnen i mere end et årti har skimmelsvamp og en tvunget lukning truet museets eksistens. Forgæves har man forsøgt at få kommunens opbakning og finansiering til at redde de mange museumsgenstande og få nogle ordentlige opmagasineringsmuligheder.
Der var et stort håb om, at kommunens budget for 2025 skulle indeholde en post med midler til Søfartsmuseet. Men efter forhandlingerne var endt, stod de frivillige kræfter bag museet tilbage med en lang næse og lige præcis nul kommunale støttekroner.
Det kunne have været nådestødet til Søfartsmuseet, men på et nylig ekstraordinært repræsentantskabsmøde har folkene bag besluttet, at man vil fortsætte kampen for at kunne formidle den aarhusianske søfartshistorie. Og det er der særligt tre årsager til.
Annette Damgaard Hansen, der er projektleder og formand for Søfartsmuseet, har nemlig fundet en portion fornyet optimisme i et samarbejde med Naturhistorisk Museum, med hvem man håber at kunne etablere en museumsklynge på Pier 3, der skal levere en »tværfaglig formidling og nytænkning omkring søfart, havn og bugt«, som det står skrevet i en skrivelse fra mødet, der fandt sted den 28. oktober.
»Det er en kraftig samarbejdspartner, som vi kan få noget meget spændende ud af,« siger Annette Damgaard Hansen.
Hun understreger, at visionen om en fælles museumsklynge på Pier 3 har lange udsigter. Samarbejdet kan starte med det samme, men et skud i tågen fra formanden for Søfartsmuseet er, at der vil gå fem til 10 år, før et nyt center for formidling ser dagens lys. Og det er ikke givet, at det bliver på den ønskede lokation.
Opmagasinering og frivillige
En anden kilde til optimismen blandt de frivillige, der holder liv i Søfartsmuseet, er en akut donation fra MSC Denmark. MSC er verdens største rederi, og mange vil nok genkende det som den nye operatør på Aarhus Havn. Herfra modtager museet en sum penge, der rækker til at få renset resten af museumsgenstandene.
»De penge, vi ikke fik fra kommunen, har vi fået fra MSC,« siger Annette Damgaard Hansen, inden hun kommer med et »men«:
»Vi har fået renset og sikret to tredjedele af vores genstande, men de sidste mangler vi opmagasineringsplads til.«
Vi står som bekendt på tærsklen til en våd tid, og det er ifølge Annette Damgaard Hansen en stor trussel, som med sikkerhed vil gøre, at skimmelsvamp igen angriber museets gamle genstande.
»Derfor er vi nødt til at appellere til folk om at hjælpe os med fri opmagasinering. Det kan være i Højbjerg, Viby eller hvor som helst,« siger hun.
Museumsformanden fortæller, at uden opmagasineringsmuligheder vil man blive tvunget til at smide museumsgenstande ud. Noget, man allerede har måttet gøre. Der skulle dog under alle omstændigheder sorteres i de mange artefakter, men man kan altså ende med at kassere genstande, der ellers kunne bruges i et nyt museum.
Tredje årsag, som Annette Damgaard Hansen fremhæver, der har pustet liv i Søfartsmuseet, er, at man har fået frivillige kræfter ind i form af unge studerende fra arkæologi- og historiestudiet.
De er kommet på et tidspunkt, hvor flere af de tidligere frivillige på Søfartsmuseet ellers er faldet fra, blandt andet på grund af den udfordrende tid, som museet har været igennem.
»Der er et godt potentiale i folk fra AU (Aarhus Universitet, red.). De er her i en periode, indtil de skal skrive speciale, og vi er rigtig glade for dem. Vi håber, vi kan få flere ad den vej,« siger Annette Damgaard Hansen.
Frivillige kræfter er en forudsætning for, at Aarhus kan have et søfartsmuseum, men det er en stor udfordring at tiltrække den slags, siger Annette Damgaard Hansen.
Håbet om og troen på, at Søfartsmuseet vil bestå, er hos formanden intakt:
»Vi bliver nødt til at tro på det.«