Psykisk vold, hån og ydmygelse i Flying Superkids: Direktør føler sig dolket i ryggen og kalder det »misforståelser«

Flying Superkids er en institution for sig i dansk gymnastik.

Gymnasterne fra Aarhus er et kendt brand og en velsmurt maskine med masser af shows i ind- og udland. Men som TV2 Østjylland nu kan fortælle, er der også en bagside af medaljen.

I en ny podcast står en række tidligere gymnaster frem og fortæller om grænseoverskridende oplevelser og en kultur, hvor skældud og ydmygelser var en del af dagligdagen på Gymnastikgården i Aarhus, og når Flying Superkids var på turné.

TV2 Østjylland har talt med 29 tidligere gymnaster, der alle kritiserer kulturen og ledelsen af Flying Superkids. Deres beretninger fordeler sig over en periode på 15 år fra 2007 til og med 2021 og er bekræftet af en eller flere personer.

Gennem deres historier og minder om træning, turnéer og gode venskaber løber en rød tråd om en mand med et utilregneligt temperament.

Direktør Lars Godbersen gør børnene utrygge, og hans blotte tilstedeværelse giver anledning til ængstelse og nervøse blikke ned gennem rækkerne.

»Det er nok det, jeg husker tydeligst. De gange hvor man bare bliver helt nervøs og begynder at ryste, og alle er sådan: Nu kommer Lars. Jeg bliver rigtig nervøs og får ondt i maven, når han kommer ind i lokalet og panikker nærmest,« fortæller Ida Parkegaard, der var med i Flying Superkids fra 2019 til 2021.

Udstillet foran holdet

Alle gymnasterne fortæller om episoder, hvor Lars Godbersen skælder et eller flere børn ud foran hele holdet, og de har alle selv stået for skud og følt hans vrede, når en flik-flak kiksede, eller han ikke mente, at de mødte op med den rette indstilling.

Raserianfaldene kommer ud af det blå.

Som den dag Victor Withen Weiercke, der var Flying Superkid fra 2011 til 2014, påkalder sig Godbersens vrede, da han sammen med andre gymnaster knokler med at sætte scenen op en aften under en turné.

»Jeg spørger Lars, om vi ikke kan holde ti minutter tidligere, så vi kan få et bad, inden vi skal i seng. Han vender sig om og råber ad mig, at det ikke er min opgave at tænke over, for jeg er ikke en fucking fagforening. Det er de udbrud, jeg snakker om. Det her med at jeg ikke kan læse Lars, inden jeg kommer over til ham. Jeg ved ikke, hvordan han reagerer,« siger Victor Withen Weiercke.

Stukket af fra træning

26-årige Emma Bach begynder på Gymnastikgården i 2004, da hun er cirka syv år gammel. Hun er Flying Superkid fra 2008 til 2014.

»På et tidspunkt bliver jeg sendt ned på holdet under, fordi jeg har svært ved flik-flakker. Jeg husker ikke Lars’ formulering tydeligt, men budskabet var hverken venligt eller omsorgsfuldt leveret, at hvis ikke jeg præsterede, så røg jeg af holdet. Det har jeg oplevet nogle gange, og det har jeg også oplevet, at han har gjort ved andre gymnaster.«

Vreden og truslerne rammer hende hårdt, og når det bliver for meget, søger hun tilflugt i omklædningsrummet.

»Det er lidt sådan et safe space. Under mange træninger går jeg simpelthen derud, hvis jeg lige skal have en pause. Jeg er også stukket af fra omklædningsrummet et par gange og cyklet hjem midt i træningen, uden at sige noget,« fortæller Emma Bach.

Gråd og tårer

Nanna Rønde Rasmussen er Flying Superkid fra 2001 til 2008. Også hun søger ly i omklædningsrummet, når Lars Godbersens temperament koger over.

»Hvis jeg er ked af det, går jeg ud i omklædningsrummet og gemmer mig. Det er noget med at skynde sig lige at græde lidt, tørre øjnene og så ind igen, inden man får skæld ud over, at man ikke står nede i rækken.«

Som flere andre beskriver hun Lars Godbersen som en dybt uforudsigelig træner. Derfor er hun altid på vagt, når han er i nærheden.

»Vi holder øje med døren, når vi skal til at have en træning, for når Lars kommer ind, kan vi aflæse på hans ansigt, om han er stresset og presset, og så ved vi, at det bliver en lang træning. Han vil være sur, han vil være irriteret, han vil skælde meget ud,« siger Nanna Rønde Rasmussen.

80 armbøjninger

Samtidig er den fysiske træning en udfordring for flere af børnene. De har svært ved at kapere de påkrævede armbøjninger ved de fysiske tests. Det gælder blandt andet Ida Parkegaard.

Når de andre skal lave styrketræning i salen, skal hun op på direktørens kontor og træne.

»Den første gang laver jeg 40 armbøjninger, og så stopper jeg og sætter mig på knæene. Så råber han; du er i hvert fald ikke færdig endnu, og så fortsætter jeg, indtil jeg har lavet 70-80 stykker. Og sådan er jeg ovre ved ham en eller to gange om ugen i lang tid. Og for hver gang, jeg er derovre, mister jeg nok bare endnu mere troen på mig selv,« siger Ida Parkegaard.

Efter knap ti år som Flying Superkid har Anne Sophie Freitag fået nok.

Det er vinteren 2013, da hun får en fibersprængning under en turné i Norge.

»I Lars’ øjne er det fordi, jeg er i dårlig form. Så han står foran hele holdet og siger, at jeg er en stor pige og burde være et forbillede for de små, men at jeg med skaden viser, at jeg ikke er i form og i teorien ikke værdig til at være med.

Han har overskredet hendes grænser, og det siger hun til ham.

»Han flegner med det samme, går i selvforsvar og råber ad mig. De eksakte ord flyder sammen, mine ører lukker til og så hører jeg den larm af råben, der kommer. Der var ingen tegn på, at han selv kunne se, det var forkert.«

Ifølge Anne-Sophie Freitag er det voldsomt og påvirker også andre end hende selv.

»Der bliver sagt så grimme ting, at to af de små drenge, der er inde i rummet, begynder at græde.«

Ekspert bekymret

TV2 Østjylland har forelagt de tidligere gymnasters oplevelser for Bente Boserup, der er forperson i Børnerådet, som er et uafhængigt statsligt råd, som arbejder for børns rettigheder.

»Ud fra det, jeg har hørt, er jeg da dybt bekymret over, at man kan rejse land og rige rundt med nogle børn, der i den grad bliver ydmyget, når de bliver trænet. Og at de lever i så usund en kultur. Det er psykisk vold rigtig meget af det, der foregår, og det burde slet ikke kunne foregå,« siger Bente Boserup.

Juraprofessor Jens Evald, der har mange års erfaring med elitetræningsmiljøer og er medlem af Etisk Komité under Danmarks Idrætsforbund, bryder sig heller ikke om det, han hører.

»Det er ikke børnenes velfærd, der er i centrum her, tilsyneladende. Det virker som om, at det, der er i centrum, er et show, som skal være perfekt. Og dem, der skal deltage i det, det er børnene, og de har bare at indordne sig,« siger Jens Evald.

Han mener, at de tidligere gymnasters udsagn vidner om en usund kultur på Gymnastikgården.

»På baggrund af det, der er blevet forelagt, vil jeg sige, at det er en grænseoverskridende adfærd, som i min optik er meget gammeldags. Det er slet ikke den måde, man som træner opfordres til at være, eller uddannes til at være, i de store organisationer. Det er 100 procent sikkert,« siger han.

Ifølge Jens Evald er gymnasternes beskrivelser en klar overtrædelse af de etiske normer, man arbejder efter i Danmarks Idrætsforbund.

»Misforståelser og dårlig kommunikation«

TV2 Østjylland har forelagt kritikken fra de tidligere gymnaster for Lars Godbersen.

Han ønsker ikke at forholde sig til de konkrete episoder, men har indvilget i at svare på den generelle kritik.

»Jeg er jo enormt ked af at høre, at der er nogle gymnaster, der udtaler, at de har været bange for mig,« siger han og forklarer, at det må skyldes misforståelser og dårlig kommunikation.

Han er med egne ord overrasket over kritikken og afviser, at børnene har haft grund til at være bange for ham.

»Når I kommer med en henvendelse som denne, så har vi spurgt rigtig meget tilbage. Vi kan ikke genkende det billede, at der var grund til at være bange for mig, men børn er bare forskellige,« siger han.

Han mener dog ikke, at pilen kun peger på ham – de pågældende gymnaster og deres forældre har også selv et ansvar.

»Jeg er virkelig, virkelig skuffet over, at man ikke har sagt det,« siger han og gør det klart, at han føler sig snigløbet af de tidligere gymnaster.

»Jeg synes, der er mange i den her sammenhæng, der har dolket mig lidt i ryggen.«

Lars Godbersen påpeger samtidig, at de omtalte episoder har fundet sted over mange år og i mange forskellige situationer.

»I den periode, I har undersøgt, der har jeg haft 1000 rejsedage med 30 gymnaster on tour, hvoraf de 15 er teenagere. Det har været rigtig svært, det har været et kæmpe ansvar. 4500 træninger af forskellig art, hvor der kan opstå alt muligt. Jeg ved, at der har været dage, hvor jeg har været god, og dage hvor jeg ikke har været god nok, men det er rigtig mange dage,« siger han.