Kræftgift fundet i Aarhus' drikkevand: »Jeg bekymrer mig for det her«

Hundredtusindvis af borgere i København, Aarhus og mindre byer udsættes gennem drikkevandet i hanen for det kræftfremkaldende PFOA, der er et af de værste kemikalier, som mennesket nogensinde har frembragt.

Det afslører Ingeniørens kortlægning af drikkevandsprøver samlet i den nationale og offentligt tilgængelige Jupiterdatabase. Og selvom der er tale om mikroskopiske mængder på under et nanogram, skal der ikke mere til for at skade folkesundheden, advarer eksperter.

»Jeg bekymrer mig for det her. Ingen falder døde om lige nu og her, men PFOA har skadelige effekter, som mange bliver udsat for,« siger Amalie Timmermann, der forsker i miljøepidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Forureningen med PFOA, der ophober sig i menneskers blod, lever, nyrer og andre organer, rammer bredt.

Alene Frederiksberg Vandværk, der målte PFOA i drikkevandet 8. april i år, leverer vand til omkring 100.000 borgere. Mere end 20 andre steder i landet, først og fremmest i tætbefolkede byområder, er kræftgiften ligeledes blevet målt i drikkevand, viser kortlægningen.

Inden for rammerne, men ....

Mængderne varierer fra cirka en tyvendedel af et nanogram til op mod 1 nanogram per liter drikkevand, så ingen vandværker bryder loven, da mængderne holder sig inden for Miljøstyrelsens krav til PFOA og tre andre såkaldte PFAS, som blev skærpet i 2021 til højst to nanogram.

Eksperterne bekymrer sig dog alligevel.

WHO’s kræftforskningscenter, IARC, klassificerede nemlig i februar PFOA som ’kræftfremkaldende for mennesker’ sammen med asbest, rottegift, tobaksrygning og andre kemikalier og miljøpåvirkninger. Selv mikroskopiske mængder truer folkesundheden, vurderer IARC.

Forureningen af dansk drikkevand vækker derfor bekymring i Kræftens Bekæmpelse.

»Der er ingen videnskabelig baseret nedre grænse for, hvornår PFOA øger risikoen for kræft. For den enkelte er risikoen meget lille, men på samfundsplan vil der opstå kræfttilfælde,« siger Johnny Hansen, der er seniorforsker med speciale i kemikalier i Kræftens Bekæmpelse.

Han kan imidlertid ikke sætte tal på, hvor mange ‘ekstra’ kræfttilfælde der kan være tale om. Jo mindre mængder PFOA, desto mindre risiko for kræft. Men PFOA er ligesom passiv tobaksrygning i gamle dage tæt på umuligt at undgå, forklarer Johnni Hansen.

»Problemet er, at rigtig mange mennesker bliver udsat for PFOA.«

Et af de farligste kemikalier

Den kræftfremkaldende gift er målt i vandværkers såkaldte rentvandstanke, før det sendes ud til forbrugerne. Giften er også målt i rør mellem vandværk og boliger samt i vandet fra private hjem, viser Ingeniørens kortlægning ud fra drikkevandsprøver taget i 2024.

Ikke alene fremkalder PFOA kræft. Det nedbrydes stort set ikke, når først det havner i miljøet.

Giften er et ud af tusindvis af per- og polyfluorerede alkylstoffer, der også er kendt som PFAS eller evighedskemikalier. PFOA er en af de bedst undersøgte og i hvert fald indtil videre den eneste PFAS klassificeret som kræftfremkaldende.

Tabte leveår, sygedage og infektioner

Udover at øge risikoen for kræft skader PFOA menneskers fertilitet, påvirker hormonbalancen og rammer også folkesundheden på andre måder. Især udsættes børn for skader på immunforsvaret, når deres mødre videregiver det gennem navlestreng og modermælk.

Problemet er alvorligt, påpeger epidemiolog Amalie Timmermann.

»Hvis vi alle sammen render rundt med et dårligere immunsystem, end vi egentlig behøvede, og derfor får lidt flere infektioner, koster det samfundet hospitalsregninger, sygedage hos voksne og børn og tabte leveår. Infektionen koster også nogle gange livet for de svageste.«

Den seneste samfundsøkonomiske opgørelse for PFOA og andre PFAS blev udarbejdet af Nordisk Ministerråd for hele Norden tilbage i 2019.

Død og undervægt

Rådet kom frem til, at PFAS årligt koster 750-1.250 nordiske borgere livet og er skyld i, at knap 130 babyer fødes undervægtige.

PFAS koster de nordiske lande 21-35 milliarder kroner om året, vurderede rådet. Fordelt ligeligt ud fra indbyggertal lander regningen for Danmark på 4,5-7,6 milliarder kroner - cirka 10-15 gange mere end de 404 millioner kroner, som regeringen i maj i år afsatte for at »afværge, inddæmme og oprense« PFAS-forureninger frem til 2027.

Siden Nordisk Ministerråd udarbejdede sin rapport, har nyere forskning vist, at PFAS er langt farligere, end man regnede med. EU skærpede eksempelvis i 2020 sin risikovurdering for PFOA med 1.750 gange - mere end nogen anden PFAS. PFOA er på samme tid den mest udbredte PFAS i drikkevandet.

PFOA i 22 ud af 27 prøver

I de 27 drikkevandsprøver, hvor der blev fundet PFAS i 2024, var der PFOA i 22 af dem, viser Ingeniørens kortlægning.

Amalie Timmermann fra Syddansk Universitet afviser, at borgere bør skifte over til flaskevand, fordi der kan være andre problemer med plastikflasker. Adskillige undersøgelser viser desuden, at PFOA og andre slags PFAS findes i en stor del af flaskerne på markedet.

Hun opfordrer i stedet til at sætte flere penge af til at undgå, at PFOA og andre PFAS havner i drikkevand.

Det handler om at stoppe forureningen ved kilden, for eksempel fra at slippe ud i miljøet fra de brandøvelsespladser, hvor brandskum med giftene i årevis blev sprøjtet direkte på jorden.

Evighedskemikalierne forsvinder nemlig ikke og siver nedad.

»Det grundvand, vi bruger som vores drikkevand, er bare ikke længere så rent, som vi i årevis har fortalt os selv,« siger Amalie Timmermann.