»Alle kendte ham – og alle savner ham«: Nu blomstrer strøget igen efter trist dødsfald
Poul Jørgen Kristensen var kendt som den råbende blomsterhandler. Nu fører hans børn arven videre - som en kærlig hyldest til ham og det særlige rum, han skabte på strøget i Aarhus.
»Hvor er det dejligt, at der er blomster her igen.«
En ældre kvinde stopper halvt op og sender Marlene et stort smil, idet hun går forbi forretningen.
Det er ikke de velkendte råb fra Poul Jørgen Kristensen – eller den råbende grønthandler, som han selv og mange andre aarhusianere kaldte ham, der runger gennem strøget i dag. Men stille er der ikke.
Blomster i alle regnbuens farver står i sandfarvede spande og pryder gaden. Folk stopper op, kigger, siger hej og tak, for at pladsen mellem Paw Sko og Teledoktoren nu atter er i flor.
»Nogen har tårer i øjnene, når de kommer op til os og fortæller, hvor tomt det har føltes at gå gennem strøget de seneste måneder uden at få et smil eller en kæk bemærkning med fra Poul,« siger Marlene Hjort Kristensen.
Et livsværk i arv
Marlene er Pouls datter. Og efter at deres far gik bort juleaftensdag 2024 i en alder af 70 år, har hun og hendes bror, Martin Hjort Kristensen, haft et ønske om, at Pouls hårde arbejde og livsværk gennem 40 år ikke skulle gå tabt.
»Det er jo vores hjem,« havde Martin udbrudt til Marlene midt i sorgen over deres fars død. Og der var ikke noget at gøre. Det der før kun hed Arkadegartneren er nu blevet til Aarhus Blomst, Arkadegartneren.
Søskendeparret sagde hver deres job op, og sammen med Marlenes mand, Jon Damsgaard, købte de forretningen. I fredags, på dagen, hvor Poul ville have fyldt 71 år, åbnede de igen butikken op samtidig med, at deres nye webshop gik i luften.
En del af Aarhus’ DNA
Siden de var helt små, har Marlene og hendes søskende været med far på arbejde, lært om blomster og passion, arbejdsomhed og empati ikke mindst, fortæller Marlene Hjort Kristensen.
»Poul snakkede altid med alle. Han gjorde ikke forskel på nogen, og var altid god og generøs mod alle, der kom forbi,« siger Marlene og fortsætter:
»Han var en del af Aarhus’ DNA. Alle kendte ham, alle har en historie med ham, og så mange har skrevet til os, eller er kommet forbi for at fortælle. Det er vi meget taknemmelige for.«
Det varme og åbne værdisæt har hun og hendes søskende taget med videre.
Det er hårdt ikke at kunne snakke med ham mere, fortæller hun. De snakkede sammen hver dag før farens død. Det var også Poul og hans passion for sit erhverv, der var med til at gøre, at en interesse for blomster begyndte at spire i Marlene allerede som ung, og hun valgte at uddanne sig blomsterdekoratør. Blomster havde de til fælles. Det kunne de tale om i timevis.
Marlene Hjort Kristensen fanger en tåre i øjekrogen.
»Jeg vil gerne se verden gennem dine øjne,« sang de til tonerne fra den tyske popsanger, Helene Fischer, til bisættelsen i januar. Det er musik, Poul altid satte pris på, da han var i live.
Nu har ordene fået ny betydning for Marlene.
Hun vil gerne se verden gennem sin fars øjne. Og er taknemmelig for at få lov til at videreføre hans arv og hans aftryk på Aarhus – også selvom det måske bliver med lidt færre råb.