Fortsæt til indhold

Dropper Aarhus mere letbane? Her er partiernes svar

Opbakningen til letbanens etape to til Brabrand vakler, efter regningen er kommet på bordet. Eller gør den? Avisen giver dig her overblikket over, hvor samtlige byrådspartier står.

Aarhus

Letbanen har mødt modstand fra dag ét, men et bredt flertal i byrådet valgte alligevel i 2024 at gå videre med etape 2.

Nu ser letbanens etape to til Brabrand imidlertid ud til at kollapse under sin egen vægt, efter det er kommet frem, at politikerne skal finde minimum 1,7 milliarder kroner mere, end de allerede har sat af til projektet.

Borgmester Anders Winnerskjold har ikke direkte sagt, at Letbanens etape to bliver annulleret. Men han kommer tæt på med vendinger som ”det ser svært ud” og ”vi er nødt til at være realistiske”.

Men hvordan ser regnestykket i byrådet egentlig ud her en uge efter bomben sprang? Hvem vender stadig tommelen op, og hvem hælder til at droppe det hele?

Her får du overblikket:

Konservative
Socialistisk Folkeparti
Socialdemokratiet
Radikale Venstre
Enhedslisten

OBS: Partierne herunder er ikke med i det mobilitetsforlig, som letbanens etape to er en del af, og har derfor ikke direkte indflydelse på, om projektet skal droppes eller ej:

Danmarksdemokraterne
Venstre
Dansk Folkeparti
Liberal Alliance

Så hvad er konklusionen?

To partier - Enhedslisten og SF - bakker fortsat fuldtonet op om letbanens etape to.

Radikale Venstre og Socialdemokratiet vil ikke tone rent flag endnu, men begge partier giver udtryk for, at pengene skal være der - og at det bliver svært at finde dem.

Konservative tror ikke, det kan lade sig gøre at finde næsten to milliarder kroner - de skal jo i givet fald spares på andre velfærdsområder.

Uden for forligskredsen er der massiv modstand mod mere letbane i Aarhus. Her hiver og flår både Venstre, DF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance i nødbremsen.