Lav høj sol over Aarhus

Man kan godt komme sent hjem og alligevel føle sig mere vågen end længe.

Sådan havde jeg det efter søndag den 10. maj. AGF var blevet dansk mester, og jeg kom hjem i de små timer efter at have mærket den umiddelbare glæde i Aarhus. Gaderne var ikke bare fyldt med mennesker, men med lettelse, stolthed og den sjældne fornemmelse af, at noget, man længe har ønsket sig, men næsten fortrængt, pludselig står lyslevende foran én.

For en AGF-fan er sådan en dag ikke bare fodbold. Det er familiehistorie, byhistorie og følelseshistorie på én gang. Det er børn, der mærker glæden, voksne, der får lov at give den videre, og os, der husker, at der er gået 40 år siden sidst, og at tiden nu er til jubel og fest.

Alligevel hører jeg også en lille, skjult og sindrig jysk stemme: »Rolig nu. Jubelhysteri og selvforherligelse klæder ikke en ordentlig jyde. Den slags må københavnerne tage sig af.«

Men den stemme skal ikke slukke glæden. Til gengæld kan den minde os om, at vi ikke blot skal feste i en uge eller to. Nej, nu skal vi bruge det momentum, AGF har givet byen, som afsæt for noget endnu større.

Momentum er, når succes ændrer vores tro på, hvad der er muligt. Forskere som Rosabeth Moss Kanter og Karl Weick har vist, at vindende fællesskaber bygger på tillid og relationer, og at store bevægelser ofte skabes gennem “small wins”: små, synlige sejre, der gør næste skridt muligt.

Jeg har mærket aarhusiansk momentum før. I 1980’erne læste jeg medicin og arbejdede om aftenen og natten som field-promoter for pladeselskabet CBS. Aarhus havde dengang ikke bare musikere. Byen havde lyd, selvtillid og retning. Ann-Mette Elten sang om at komme hjem til Aarhus, og hvis man spørger ChatGPT, hvor mange sange skrevet i 80’erne, der omhandlede Aarhus i forhold til København, så er stillingen sjovt nok 6-2 til Aarhus. I kølvandet af firserne skrev Thomas Helmig om at lukke øjne i Aarhus, og Peter A.G. gav os “Lav Sol over Århus”. Begge sange, der har givet liv omkring AGF’s hjemmekampe som fællesskab.

Spørgsmålet er nu: Hvordan gør vi bedst brug af det nye momentum?

Som læge og professor ser jeg én oplagt mulighed. AGF har antændt gnisten. Nu kunne f.eks. kommunen, almen praksis, byens hospital, universitetet, VIA, skolerne og foreningslivet følge trop og gøre mesterskabet til sundhedsenergi i hverdagen.

Ikke med kampagner og løftede pegefingre, men med en aarhusiansk sundhedsbevægelse, hvor børn, unge, voksne og ældre inviteres ind. For sundhed skabes ikke kun i konsultationen, på hospitalet eller i et træningsprogram. Den skabes også, når mennesker går sammen om sundhed, synger sammen, spiser sammen, hjælper hinanden ud ad døren og mærker, at de hører til.

Jeg skal ikke blande mig i hvordan, men umiddelbart kunne jeg godt se hvide og blå gå-ruter fra boligområder til idrætsanlæg og stadion, nogle “første skridt-hold” for dem, der ikke føler sig som idrætsmennesker, generationshold hvor børnebørn og bedsteforældre bevæger sig sammen, fællesspisning før kampe og lokale sundhedsambassadører i særlige AGF-trøjer.

Momentum bliver konkret og fastholdes, når festen bliver til vaner, og mesterskabet ikke kun bliver et minde, men til mere liv i årene.

Peter A.G. gav os lav sol over Aarhus. Nu bør vi lave høj sol over Aarhus.