Der skal være plads til Kelds guitar

Man kan vælge bil på mange måder, men for Keld og Hilda Heick er det vigtigt, at bilen har en størrelse, så der er plads til udstyret, når de er ude at spille. Bilen skal være så bred, at Kelds guitar lige præcis kan være der.
“Forhandleren grinede i hvert fald af os, da vi havde guitarkassen med, da vi skulle se på en ny bil,” fortæller Keld Heick.
Det krav opfylder parrets Citroën Grand Picasso C4, der supplerer den C5, som parret også har.
“Vi har haft rigtig mange Citroën-biler i årenes løb. Bilerne har en dejlig størrelse, god komfort og stor sikkerhed for, at de kører stabilt. I vores erhverv er det en katastrofe, hvis vi ikke når frem til et job, så vi tager hellere en service for meget end en for lidt,” siger Keld Heick.
“Vi er naturligvis også rigtig glade for vores forhandler i Birkerød. Da han skiftede fra at sælge Toyota til Citroën, ja så gjorde vi faktisk det samme,” fortæller Hilda Heick.

Kører langt

Parret kører mellem 60- og 70.000 kilometer om året, og det er blevet til mange gode oplevelser.
“Det bedste er, når vi starter ved halv seks-tiden om morgenen for at køre ned til Garda-søen og holde ferie,” fortæller Keld Heick.
“Det er følelsen af, at man ikke skal nå noget, og at man har fri. Jeg elsker at køre den tur. Vi bestiller aldrig hotel i Tyskland i forvejen, for vi finder altid en hyggelig kro i en lille landsby, hvor vi kan overnatte. Jeg elsker den følelse af, at man kan gøre lige præcis, hvad man har lyst til,” siger han.

Tynde hundemaver

Det er ikke alle oplevelser i bilen, som har været lige gode - men mange af dem kan parret alligevel grine af:
“For nogle år siden havde vi spillet en times tid på Hjallerup marked, og vi havde vores to hunde med, som sad i bilen imens. Nu viste det sig, at den ene havde fået tynd mave,” griner Hilda.
“Det var et ubeskriveligt svineri over hele bilen, og vi måtte tage nogle tykke aviser til hjælp for at kunne køre videre.”
“Det blev ikke bedre ved færgen,” fortæller Keld.
“Vi var noget flove over at skulle rulle vinduet ned for at købe billetter...”
“Kan du huske, da du tog fejl af kortet,” fortsætter Keld.
“Vi havde campingvognen med, så Annette kunne være der, mens vi var på job. Hilda viste mig ind til højre på en meget lille vej. Efterhånden gik den over i grus og blev bare smallere og smallere. Så sagde jeg godt nok til Hilda, at det ikke var så godt....”
“....nej, det sagde du ikke,” afbryder Hilda. Du sagde meget værre ting, som folk helst ikke ville tro, at den flinke Keld Heick ville sige!”
“...ja, det er rigtigt. Til gengæld lærte jeg at bakke - med campingvogn - en halv kilometer!”
Så i dag er Keld Heick rigtig glad for sin gps:
“Hilda får ikke skæld ud, og jeg kan sidde i mine egne tanker og køre. Nogen gange ved man jo slet ikke, hvor i verden man befinder sig. Hvis den gik i stykker, så ville man måske slet ikke vide, hvordan man kunne komme videre,” siger han.